Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Næsehornsfugle ... - Ordbøgerne: S - sprutte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1361
fandtes en mængde n.-arter udbredt baade over den
gamle og nye verden. I Europa og Sibirien levede i
diluvialtiden det uldhaarede n. (r. tichorhiims), hvis
hele kadaver flere gange er fundet indefrosset i dalisen
i Sibirien.
Næsehornsfugle (bucerotidæ) danner en familie af
skrikefuglenes gruppe med over 60 arter. N., der er
udbredt over Indien, Afrika og Australien, er store fugle
med langt, tykt, men let neb, der paa overnebbets
overside har en stor hornagtig udvekst. N. ruger i hule
trær; i rugetiden indemures hunnen saaledes, at
redehullet kun har en snæver aabning, hvorigjennem den
rugende hun kan stikke nebbet og modtage føde af hannen.
Næsen danner den ydre aabning for aandedrætskanalen.
Skelettet for n. dannes af de 2 smaa n.-ben og nedad af
n.-bruskene samt af den lodrette n.-skillevæg, som
deler n.-hulen i to helt adskilte halvdele; disse
strækker sig fra n.-borene bagover gjennem de bagerste
n.-aabninger (choanæ) over i n.-svelgrummet. Fra
sidevæggene i n.-hulens to halvdele skyder der sig frem tre
kammer (conchæ)^ som deler n.-hulerne i nederste,
midterste og øverste n.-gang. N.-s 1 i m h i n d e n faar en
stor overflade ved at brede sig over disse conchæ.
N.-slimhinden er sæde for lugtesansen, idet lugtenerven
udbreder sine grene i den øvre del af n.-hulen. Den
nedre del af n.-hulen (nederste n.-gang) har ingen
lugtenerver og tjener kun til passage for aandedrætsluften.
N.-hulens loft dannes af sil benet, hvis hulrum ligesom
overkjævens hulrum (næsens bihuler) staar i forbindelse
med n.-hulen.
Næsseby, herred i Finmarkens amt, vest for Vadsø,
1415.36 km.^med 1099 indb.(1900); 7.06 pr. km.^ Inden
N. og Polmak herreder var der 1900 81 kvæner
(finlændere) og 1262 finner (lapper). Herredet, der svarer til N.
sogn af N. prestegjeld, ligger omkring den indre (vestlige)
del af Varangerfjorden. Langs fjorden en del løvskog
(birk). Det af dybe elveleier gjennemskaarne land stiger
forholdsvis jevnt mod Annevidden i nord (491 m.) og
mod Gorren Njunes i syd (400 m.). Af arealet opgives
4.58 km.^ at være eng, deraf 4.57 naturlig eng, 110.01 km.^
skog (væsentlig løvskog), 12.10 km.^ ferskvand; resten er
snaufjeld og myr. Af arealet opgives 104 maal at være
skikket for dyrkning (eng). Den vigtigste næringsvei er
fiskeri, der dog for en væsentlig del foregaar udenfor
herredets grænser. Inden herredet opfiskedes i 1908 for
en værdi af 25 840 kr. Paa Varangerfjordens nordbred,
nær bunden, ligger Nyborgmoen, eksercerplads for
Østfinmarkens kredskompani. Hovedvei fører langs
Varangerfjordens nordbred over til Tanafjordens bund i n.v.
Antagen formue 1910 185 200 kr., indtægt 134140 kr.
Nässj0, Sverige, municipalsamhalle, vigtig
jernbaneknudepunkt, i Småland mellem Jönköping og Eksjö; 2300
indb. Flere fabriker.
Næstestog, se Nestestog.
Næstved, Danmark, by paa Sjælland, 5 km. fra Susaas
munding. Havn, 6 m. dyb, ved Karrebæksminde, 9 km.
fra N., pramfart op til N. God handel og industri
(Maglemølle papirfabrik). Sydsjællands hovedby; 7600 indb.
Var tidlig klosterby; det ældste kloster (St. Peders)
flyttedes ud fra N. og blev til Skovkloster (Herlufsholm).
Har bevaret meget af det gamle præg: gamle gadenavne
Næsehornsfugle—Nødbremse 1362
sprutte—sprænggranat
og gamle huse; Apostelgaarden, landets smukkeste
bindingsverkshus.
Næver kaldes birketræets overbark. Den bestaar af
luftfyldte, hvide korkceller og har aarringe, hvorefter
den kan flekkes op i tynde lag, ligesom den ogsaa i sin
helhed kan fjernes fra træets egentlige bark. N. er
ugjennemtrængelig for vand og raadner ikke og anvendes
derfor paa forskjellig vis af befolkningen i egne, hvor
birken har almindelig udbredelse, som i vort land, paa
Island og i Sverige. N. benyttes saaledes til tagtækning
i mange norske bygder. En almindelig anvendelse af
n. er til næverskrukker, der er forskjellig formede kar
med træbund og trælaag og sammensyet med tynde
fururødder; de kan gjøres saa tætte, at selv flydende
stoffe kan opbevares i dem. N.-tjære, som faaes ved
tør destillation af n., bruges i Rusland til indgnidning
af læder, «ruslæder», hvorved dette bliver mygt og faar
en behagelig lugt.
Næverfjeld, 1086 m. høit fjeld nord for Lillehammer,
i grænsen mellem Faaberg og Øier herreder.
Gudbrands-dalen.
Nævius, Gnæus, rom. digter i 3 aarh. f. Kr., skrev
dramaer og et episk digt «Bellum Poenicum»; kun
brudstykker er bevaret.
Nævneform er en betegnelse for nominativ (s. d.).
I nordiske sprog (og i engelsk), hvor der ved substantiver
kun er to forholdsformer (kasus), omfatter n. ogsaa
af-hængighedsformen, saaledes at n. danner modsætningen
til eieformen (genitiv).
Nääs, gods i Skallsjö sogn, Älfsborg län, hvor der
1872 aabnedes en sløidskole for gutter og 1874 en for
piger samt et seminarium for uddannelse af sløidlærere,
der under ledelse af Otto Salomon har draget elever til
sig fra alle lande og gjort N.-sløiden verdenskjendt. 1880
indviedes anstaltens nye bygninger.
Nød kaldes en tør frugt, som ikke af sig selv springer
op ved modningen, og som normalt kun indeholder ét frø.
Nødadresse. En vekseludsteder (trassent) eller
endossent forsyner undertiden, for at undgaa at en veksel skal
blive nødlidende, hvis trassaten ikke vil eller kan ordne
den, vekselen med en n., en opfordring til en anden
mand om isaafald at honorere vekselen. Nødadressaten
bliver da, om trassaten ikke ordner vekselen, i alt
væsentligt at betragte som en ny trassat, og de for
trassaten gjældende regler kommer til anvendelse paa ham.
Jfr. Vekselret. [Litt.: Aubert, «Den nordiske vekselret»
§§ 52-54.]
Nødbremse er en indretning ved jernbanetog,
hvorved passagererne sættes istand til i tilfælde af fare at
bringe toget til at stoppe. N.-indretningerne bestaar
almindeligvis af haandtag anbragt paa hensigtsmæssige
steder i vognene og indrettet saaledes, at naar der
trækkes i samme, aabnes en ventil ved den under vognen
beliggende, gjennem hele toget førende luftledning for de
automatiske bremser; herved sættes disse øieblikkelig i
virksomhed, ikke alene ved vedkommende vogn, hvor
en ventil er aabnet, men ved togets samtlige vogne og
lokomotivet. For at hindre misbrug af n. er liaandtagene
plomberet, saaledes at jernbanebetjeningen kan se
hvilket n.-haandtag i tilfælde er benyttet, idet plomben
derunder maa afrives.
sprutte se sprude,
spry (e) (især amerik.) spræk,
livlig, rask.
Spryd se baugspryd.
Spræk - ® gewandt, keck,
mutig, lebhaft, rasch, tüchtig - ©
active, lusty, strapping — ® alerte,
vif; actif.
spræk(ke) - ® Spalte, Ritze f,
Spalt m — (e) rent, crack - ®
fente, fissure, crevasse; fêlure; (i
hud) gerçure f.
Sprække — ® springen,
bersten ; (af nysgjerrighed) platzen ~
© crack, burst; (sprukne hænder)
chappy, chappee hands — ® se
crevasser, se fendre; se gercer;
crever (de rire).
Spræl se sprei.
sprænge — (t) sprengen; (s.s)
ogs. zerplatzen; (kjød osv.) mit
Salz sprengen, bestreuen ; (sprængt
kjød) gesalzenes, gepö^keltes Fleisch
— @ burst, part, break;
(troppe-afdeling) defeat, scatter, put to
flight; (i luften) blow up, blast;
(dør) burst open, force; (s. afsted)
ride at full speed; (bestrø med
salt) corn, sprinkle with salt;
(sprængt kjød) corned meat — (f)
faire sauter; faire éclater; (bryde)
rompre; briser; (dør) enfoncer;
(laas) forcer; (splitte) disperser;
(forsamling) dissoudre par la force;
(hest) crever, abîmer, surmener;
(kjod) saupoudrer de sel; (afsted)
aller à toute bride, à bride
abattue; (s. frem imod, løs pau)
fondre sur.
sprænggranat, -bombe — ®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
