Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Næsehornsfugle ... - Ordbøgerne: S - sprutte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sprængkraft—sprød
1363
Nøddaab—Nødsignaler
1364
Nøddaab, en daab, som fuldbyrdes i livsfare. Den kan
finde sted hvorsomhelst, udføres af ethvert
menighedsmedlem og med anvendelse af kortest mulig formular.
Nøddekraakeslegten (nucifraga) tilhører
kraake-familien (s. d.) og kjendetegnes ved, at undernebbet
indvendig er forsynet med en langsgaaende list, hvorved
herhenhørende fugle er istand til med lethed at knække
nødder, som er deres yndlingskost. Nebbet er forøvrigt
sterkt, langt og ret og mangler hak ved spidsen.
Herhen hører 4 arter, hvoraf i Norge kun nøddekraaken
(ii. caryocatactes), der paa hovedets overside er
mørkebrun, paa overgumpen og vingerne brunsort, forøvrigt
brun med hvide flekker i spidsen af fjærene. Stjerten
er sort med hvid spids og dens undre dækfjære hvide.
Nebbet og benene er sorte. Længden ca. 350 mm.
Kjønnene lige. Nøddekraaken hækker i Norge sparsomt
opover til Trondhjemsfjorden, men da den er forsigtig
ved redet, sees den sjelden. Om vinteren streifer den
omkring paa jagt efter sin meget forskjelligartede føde.
Redet lægges midt i en tæt gran og bygges af tørre
kvister, granlav og græsstraa. I begyndelsen af mai
lægger den sine 3—5 eg, der er blaahvide med fine
graa-brune prikker (længde ca. 33, tykkelse 24 mm.). Enkelte
aar indvandrer fra Sibirien en egen race med længere
neb end vor. Den kan da om høsten vise sig i mængde
paa steder, hvor nøddekraaken ellers er ukjendt og er
som flere andre vildmarksfugle undertiden saa lidet sky,
at den lader sig gribe med hænderne. Efter nogen tids
forløb forsvinder den atter.
Nøddeolje er den af valnødkjerner koldt eller varmt
udpressede olje. Den er tørrende, farveløs eller svagt
grønlig gul, af behagelig lugt og smag. Anvendes til
madolje, til fine oljefarver og fernisser.
Nøddeskrikeslegten (garrulus), siegt af skriker (s. d.)
med middelslangt, sterkt neb med bøiet nebryg og hak
i spidsen af saavel over- som undernebbet. Vingerne
er korte og afrundede med 4—6 penne længst. De lever
i trær og bevæger sig hoppende paa marken. Herhen
14 arter, hvoraf i Norge n ø d d e s k r i k e n (g. glandarius),
som er rødgraa med hvidagtig
pande og strube, sortbrune
langsgaaende flekker paa hovedet,
hvid over- og undergump og
sort-agtige vinger, som indad er
brunrøde. De større vingedækfjære er
blaa med sorte tverbaand.
Nebbet er sortagtigt, stjerten sort.
Kjønnene lige. Længden ca. 370
mm. Nøddeskriken forekommer
kun i Europa og træffes i Norge
alm. nord til Indherred, sparsommere langs vestkysten. I
Tromsø stift tilfældig paatruffet helt op til Sydvaranger.
Den gaar ikke over granskogens grænse. Om sommeren
lever den parvis, men udover høsten streifer hele familien
samlet omkring og iagttages da let, da de har en god
stemme, som flittig benyttes. Den liker særlig ekenødder,
men spiser forøvrigt alt muligt, ogsaa eg og fugleunger,
hvorfor den maa betragtes som skadelig. Redet lægges
i trær, bygges af kvister og udfores som regel med
rodfibre. Dens 6—8 eg er lysegraa med brune flekker
(længde ca. 32, tykkelse 22 mm.).
Bombe f - @ percussion shell —
(f) obus, projectile (m) explosible;
bombe f.
Sprængkraft - © Sprengkraft
f — © bursting power, force;
blasting power – ® force (f)
explosive.
sprængkrudt — ®
Spreng-pulver n — (e) blasting-powder —
® poudre (f) brisante.
Sprænglærd — ® sehr
gelehrt, stockgelehrt - C«) crammed
with learning - ® savant jusqu’aux
dents.
sprængning - (t) Sprengen n,
Sprengung f - (e) bursting, blasting
osv. — d) éclatement m; rupture
f, brisement, enforcement m;
dispersion f; surmenage m;
(eksplosion) explosion f.
Nøddesnudebille föaZanmus nucum), en indtil 8 mm.
lang, brungult eller gulgraat haaret bille med et ca.
4 mm. langt, tyndt og bøiet neb, hvormed hunnen borer
hul i de myge halvvoksne nødder og lægger eg deri.
Deraf udklækkes den bekjendte «nøddemark», der gjør
nødderne markstukne og bringer dem til at falde af.
Nøddetræ er veden af valnødtræet. Det er haardt,
tungt og tæt, vakkert brunt med mørke aarer og finder
paa grund af disse egenskaber en udstrakt anvendelse i
møbelsnedkeriet. N. kommer især fra Frankrige, Italien
og egnene om det Sorte hav. Om amerikansk
nøddetræ, se Hickory.
Nødhjælpere, de 14 hellige, en fra 15 aarh. særlig i
Tyskland æret gruppe af helgener, til hvem man vendte
sig for at opnaa beskjærmeise i fare.
Nødild, se Nau deld.
Nødret. Den n. straffelovs § 47 sætter straffrihed for
en handling, som er foretaget for at redde nogens person
eller gods fra en paa anden maade uafvendelig fare, naar
omstændighederne berettigede ham til at anse denne som
særdeles betydelig i forhold til den skade, som ved hans
handling kun(le forvoldes.
Nødror (sjøudtr.), et ombord forarbeidet ror eller
tilrigget indretning til at styre med, naar roret er tabt
eller brukket (ødelagt). N. kan bestaa af en spire
rigget ud agterud. I den senere tid har man begyndt
at styre skibe med rorskade fra baugen af. To
staal-traadkabler vises ud gjennem ankerklydsene el. 1. forud
og gjøres fast til flaader, en paa hver side, som er saa
meget ballastet, at de flyder op og ned i vandet. Der
styres ved at hæve og sænke flaaderne. Istedetfor flaader
kan man styre fartøiet fra baugen af ved hjælp af to
spirer, en paa hver side, der kan bringes til at skjære
ud til siden.
Nødsarbeide el. nødhj æ lp s arbeide er et, oftest
paa offentlig foranstaltning iverksat arbeide af større
omfang i den hensigt deiigi’ennem at afhjælpe
arbeids-ledighed. I tider, da arbeiderne i større antal har gaaet
ledig, har oftere staten eller kommunerne søgt at gribe
regulerende ind paa arbeidsmarkedet ved at give
anledning til byggearbeider, jernbane- og veianlæg o. 1.
Anvendelse af n. i socialpolitisk øiemed er oftere anbefalet
ogsaa i vort land; spørsmaal herom kommer paa
dagsordenen i økonomiske nedgangsperioder. Ved den offentlig
anordnede arbeidsanvisning søges behovet for at
organisere n. modvirket. Visse slags grovere, ulært arbeide,
f. eks. stenpukning o. 1., er til enhver tid n., fordi det
kun tilfalder saadanne arbeidere, som ikke kan skaffe
sig arbeide paa det almindelige arbeidsmarked. [Litt.:
A. Riesz, «Kommunale Wirtschaftspflege» (Leipzig 1911).]
Nødsignaler. Naar et fartøi er i nød og forlanger
hjælp fra andre fartøier eller fra land, skal det anvende
eller vise følgende signaler ; enten i forbindelse med
hinanden eller hvert for sig, nemlig om dagen: 1. Skud
eller andre knaldsignaler, affyret med omtr. 1 minuts
mellemrum. 2. Det i den internationale signalbog med
NC betegnede n. 3. Afstandssignal, bestaaende af et
firkantet flag med en kugle eller noget, der ligner en kugle,
over eller under flaget. 4. Vedvarende alarm med
hvilketsomhelst taagesignalapparat. Om natten: 1. Skud
eller andre knaldsignaler, affyret med omtr. 1 minuts
sprængsats, -stof- ®
Sprengsatz, -stoffm — (e) explosive
composition, stuff — ® matière (f)
explosive.
Spræt — ® Satz, Sprung m —
@ kick, bound, start - (|)
soubresaut, bond m.
Sprætte — ® zappeln; (s. af,
op) ab , auftrennen; (s. maven op)
aufschlitzen; (intr., om trær) aus-
schlagen, treiben, spriessen — @
sprawl, flounder; (s. op) rip open,
up ; unsew, unstitch, (un)pick; (trær)
break (burst) into leaf, come out,
skoot — (D se débattre, se démener,
s’agiter, frétiller ; (s. op) découdre,
défaire,désourler; (s.maven op)
éven-trer; (trær) pousser (des bourgeons).
sprød — ® bröckelig, brüchig,
zerbrechlich, spröde ; sprock, knus-
Nøddeskriken
(garrulus glandarius).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
