Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Observator ... - Ordbøgerne: S - spytkjertel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1373
Observator—Ochotske hav
1374
ved landets grænser, dels til direkte beskyttelse, dels
som trusel for at indvirke paa de diplomatiske
forhandlinger, dels endelig for at sikre egen neutralitet.
Saa-ledes havde Schweiz under den fransk-tyske krig ved
Frankriges grænse et o., der afvæbnede general Bourbakis
tropper, da de overskred grænsen.
Observator (lat.), en, der beklæder en stilling ved et
observatorium.
Observatorium. 1. (Astr.). Et til astr. iagttagelser
indrettet sted. I ældre tid brugtes høie taarne, men en
lav, solid bygning, hvor hovedinstrumenterne hviler paa
stenpiller, der er nedgravet i jorden og ikke berører
lofter og gulve, er mere praktisk, da man fremfor alt
bør undgaa rystelser. Et moderne o. bestaar undertiden
af flere paviljoner med hver sit instrument i et større
parkanlæg. Den mest ideale beliggenhed for et o. er et
høiland, fjernt fra havet, skoge eller sumpe, hvor luften
i regelen er rolig og skyfri. De vigtigste instrumenter er
en parallaktisk opstillet kikkert med urverk,
passageinstrument, meridiancirkel, fotografisk kikkert og
pendelur. — 2. (Magnetisk), se Magnetisme (bd. V, sp. 451).
Observatorium, luftelektrisk, se
Luftelektricitet (bd. V, sp. 301); magnetisk, se Magnetisme
(bd. V, sp._451); aëronautisk (s. d.).
Observere (lat.), iagttage, betragte.
Obsidian, se Lava.
Obskura’nt (lat.), «formørker», d. e. fiende af
oplysning; især som haansord overfor kristne.
Obskurant is me, det at være fiendtligsindet mod oplysning.
Obsolet (lat.), forældet, ude af brug.
Obstetrisk (lat ), fødselsvidenskab.
Obstfelder, Sigbjørn (1866—1900), n. forfatter.
O. blev student i 1884 og studerede en tid filologi; et
pudsigt vidnesbyrd herom er hans festlige parodi paa
runetolkning og sagastil,
«Heimskringlam edidit
Sigbjørnus». Gjorde et
forsøg paa at blive
tekniker og udvandrede i
1890 til Nordamerika.
Syg og forpint vendte
han aaret efter tilbage
til Norge. Han havde ved
dette tidspunkt
offentliggjort nogle vers i
«Samtiden», de voksede nu op
til et lidet bind, som
udkom til julen 1893. Det
blev vor litteraturs mest
omstridte digtsamling,
men den kyndige kritik
var snart klar over, at
her aabenbarede sig et
talent af sjelden
originalitet. Mindre
udfordrende, men henrivende
ved sprogets intime og melodiske skjønhed er
prosaen i «To novelletter» (1895). En hel fuldtonende
anerkjendelse fik O. for «Korset» (1896), en gribende
kjærlighedshistorie, udformet i et inderligt, lidenskabelig
bevæget foredrag. Af eiendommelig virkning er skue-
Sigbjørn Obstfelder.
(Efter tegning af Oda Krohg.)
spytkjertel—Spæde
spillet «De røde draaber», hvor dog den psykologiske
karakteristik af personerne er uklar og usikker. O.s
sidste større arbeide, «En prests dagbog», blev i
ufuldført stand udgivet efter hans død. Det saavel som hans
øvrige «Efterladte arbeider» (1903) indeholder en rigdom
af skjøn og sjælfuld poesi. [Litt.: G. Nærup, «Illustreret
norsk litteraturhistorie», 111.]
Obstinat (lat.), egensindig, halsstarrig, stivsindet.
Obstinäto, se Ostinato.
Obstipation (lat.), forstoppelse (s. d.).
Obstruktion (lat.). 1. Forstoppelse (s.d.). — 2. (Parlam.).
O. er et forsøg fra et parlamentarisk mindretals side
paa at hindre flertallet i at fatte gyldige beslutninger
ved endeløse forhandlinger, opdyngning af
ændringsforslag, sendrægtige afstemninger. O. har især været anvendt
af de irske nationalister i det engelske underhus, bl. a.
under Parnells førerskab i 1880-aarene, og under nationale
stridigheder i det østerrigske andetkammer. O. søges i
senere tid afverget ved skarpere reglementsbestemmelser
(se G lo ture); ved forandringer i stortingets reglement
i 1908 er ogsaa hos os præsidentens magtmidler paa
dette punkt øget (se reglementets sjette og syvende kapitel);
nogen eg. o. er dog endnu ikke forekommet i norsk politik.
Obsjtsjij Syrt, Rusland, høidedrag (Kujan Tau 619 m.),
som mod s.v. fortsætter det sydlige Ural, danner
vandskille mellem Ural og Volga og nordkanten af den
aral-kaspiske forsænkning. I nord skog, i syd steppe. Store
kobberleier.
Ocapai, se Okapi.
Ocarina, en egformet lergjøk med blæsehul og et
halvt snes lydhuller, nærmest et musikalsk leketøi.
Occident [okside’nt] (lat.), den himmelegn, hvor solen
gaar ned (ital. ponente), vest, dernæst de vestlige lande,
vesterlandene, opr. de til det vestromerske rige hørende
lande, i en senere tid i det hele taget de europiske lande
vestenfor de tyrkiske besiddelser i Europa, Asien og
Afrika ^se Orient).
Ocean (græ.), saavel om verdenshavet som om dettes
hoveddele (verdenshavene, se Hav). Oldtiden betegnede
med Oceanus occidentalis det senere saakaldte
Atlanterhav, med Oceanus orientalis det Indiske hav.
Oceanien, et oprindelig af franske geografer indført
navn paa den australske øverden (se Australien). O.s
begrænsning er ikke overalt lige tydelig. Grænsen mod
Asien trækkes mellem Ny-Guinea og Molukkerne, mellem
Kei-, og Aruøerne, mellem Boninøerne og Marianerne,
omslutter i n.ø. de Havajiske øer, overlader i øst
Revilla-Gigedos, Glipperton- og Gocosøerne, Galapagos, San
Felix, San Ambrosio og Jean Fernandez til Amerika,
medens Paaskeøen (Salas y Gomez, politisk hørende til
Ghile) regnes at ligge indenfor O.s grænser. O. omfatter
saaledes Melanesien med Ny-Guinea, Mikronesien og
Polynesien. Ny Seeland vil man vistnok henregne under
Australien.
Oceanografi, se Havforskning.
Ochotsk, se Ochotske hav.
Ochotske hav, bugt af Stillehavet paa Sibiriens
vestkyst, omgives af Sibirien, Sachalin, Jesso, Kurilerne og
Kamtsjatka, staar ved Tatarbugten og Lapérousestrædet
i forbindelse med det Japanske hav; 1^2 mill, km.^ stort.
Bredderne er bratte og meget tyndt befolket, da klimaet
Spucke f — @ spit(tle), saliva —
® salive f; (klat) crachat m.
Spytkjertel — (t) Speicheldrüse
f - @ salivary gland - ® glande
(f) salivaire.
spytklat, klyse — (t)
Speichelauswurf, Ausv^^urf m, Spucke f —
(e) clot of spittle - ® crachat m.
spytslikker — ® Speichel-
lecker m — (e) lick-spittle,
foot-licker - (f) flagorneur m.
spytslikkeri - ®
Speichelleckerei f — (e) toad-eating,
toadyism — (f) flagornerie f.
spytte - (t) spucken, speien
-(e) spit; (medens man taler) sputter
- (g cracher; (medens man taler)
crachoter; (s. op, ud) ogs.
expectorer.
spyttebakke — (D Spucknapf
m — (i) spitting-box, spit-boy,
spittoon — ® crachoir m.
spytten, spytting — ® Speien,
Spucken n - @ spitting, sputtering
- ® crach(ot)ement m.
spæd - ® zart, fein - (ê)
tender, delicate, slender, tiny — ®
tendre; (spinkel) grêle, tenu;
enfantin.
Spædbarn - ® kleines Kind
n, Säugling m — (e) baby, child in
arms, infant, nursing child - ®
enfant (m) à la mamelle,
nourrisson m.
Spæde — ® verdünnen,
versetzen; vermischen; (s. til)
beisteuern, beitragen, mitwirken ~ (e)
dilute, thin; (s. til) add; (flg.)
contribute — (1) délayer, éclaircir; (s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
