Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Odiøs ... - Ordbøgerne: S - spørgen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1381
Odiøs—Odysseus
1382
han indlader sig i visdomskampe med jøtner og er
kyndig i runer og trylleord; skaldekunsten har menneskene
ham at takke for, idet han ved list har erhvervet sig
skaldemjøden fra jøtnerne. O. paakaldtes for at vinde
seier i strid, og der ofredes mennesker til ham. Af
udseende skildres O. som en gammel, høi, langskjegget,
enøiet mand, indhyllet i en bîaa kappe og med stor
bredbremmet hat. Han skildres ogsaa som ridende med
spyd i haand over land og hav paa sin ottefodede hest.
Sleipner. Frigg nævnes som hans hustru.
Odiøs (lat.), forhadt, hadefuld.
Odjibwa (chippewai), indianerstamme af
algonkin-folkene, hjemmehørende omkring Huron- og Øvresjøen.
I historien har de ikke spillet nogen stor rolle, da de
paa kolonikrigenes tid laa fjernere fra begivenhedernes
centrum. Jagt og fiskeri er hovederhverv ; den vilde ris
ydede et eftertragtet næringsmiddel.
Odland, Sigurd Vilhelm (1857—), n. teolog,
stammende fra en haugiansk familie i Bergen, cand. theol. 1879,
blev 1883 universitetsstipendiat i teologi, 1889 dr. theol,
og 1894 professor i nytest, eksegese ved universitetet i Kra.
Siden Lutherstiftelsens
omdannelse til det
Norske lutherske
indremis-sionsselskab (1891) har
han været dettes
formand. I 1900—09
medredaktør af «Luthersk
kirketidende» og 1900—
05 medudgiver af «Norsk
teol. tidsskrift>. Han var
ogsaa medarbeider paa
den nye oversættelse af
det nye testamente af
1905. Som medlem af
censurkomitéen ved
besættelsen af prof.
Petersens lærestol i
systematisk teologi var O. med
at fraraade dr. Ordings
ansættelse som professor
i dette fag (1904). Da
Ording i jan. 1906
alligevel blev udnævnt til professor i troslære, tog O. afsked
fra sit embede og skrev herom en «Redegjørelse til
trosfæller i den norske kirke» (1906). Senere fandt han
en ny form for sin teologiske lærergjerning ved det,
ikke mindst ved hans initiativ, oprettede
menigheds-fakultet (s. d.), hvor O. foredrager de nytestamentlige
fag. Som forfatter har O. lagt for dagen betydelig
lærdom og dialektisk færdighed i skrifter som «Kristofer
Janson og det nye testamente» (1886), doktorafhandlingen
«Jakobs brev, indledet og fortolket» (1889) og
«Aposto-latets begreb og oprindelse» (1897) foruden flere
afhandlinger i vore teologiske tidsskrifter.
Odnes, jernbanestation med post, telefon og
damp-skibsanløbssted ved nordenden af Randsfjorden, Søndre
Land herred, Kristians amt. Smilende, naturskjønne
omgivelser, flere hoteller, yndet sommeropholdssted.
Odo, se E u d o.
Odoäker, se Odovaker.
Sigr
(Fot. af L Forbech.)
Sigurd Vilhelm Odland.
spørgen—squalid
O’Donnell [odå’ndl], irsk adelsslegt, hvoraf flere
medlemmer i 17 aarh. flygtede til udlandet; medlemmer af
siegten har senere især opholdt sig i Østerrige og Spanien
Leopold O’D., greve af Lucena og hertug af Tetuan
(1809—67), sp. politiker; 1856, 1858—63 og 1865—66
premierminister, deltog ivrig i partistridighederne under
Isabella og var en stadig modstander af Narvaez (s. d.).
O’Donovan Rossa [odån’dvdn rå’sa], Jeremiah
(1831—), irsk politisk agitator, 1856 medlem af
Phønix-samfundet, 1865 dømt som fenier (s. d.) til livsvarigt
fængsel, benaadet 1870 og udvandret til de Forenede
stater. Senere landsforvist som deltager i
sammensvergelser med mord og dynamitattentater til formaal. 1904
fik O. tilladelse til at vende tilbage til Irland.
Odontobla^ster kaldes de cylindriske dentindannende
celler, som tilsammen former en slags hud,
elfenbens-huden, «menbrana eboris», over tandpapillens (se Tand)
overflade. Fra denne odontoblasthud udskilles nu
dentinet (se Tand), og o. sender ogsaa smaa tynde
forlængelser ind i det nydannede bløde dentin, hvorved denne
substans paa snit faar et stribet udseende. Eftersom
dentinmassen forøges, bliver rummet for tandpapillen i
tandens midte formindsket. Papillen er saaledes intet
andet, end hvad der ogsaa kaldes tandpulpa, populært
tandnerven.
Odontologi (græ.), læren om tænderne, især
tandlægevidenskab.
Odovaker (Odoaker) (d. 493), germansk hærfører, der
gik i den vestromerske keisers sold og 476 som fører
for de fremmede leietropper udraabtes til konge af
hæren og af keiseren anerkjendtes som romersk patricier.
Fra dette tidspunkt regnes det vestromerske riges
undergang og middelalderens begyndelse. Han herskede
derefter i Italien, til østgoterne under Teodorik trængte ind,
og O. efter en treaarig beleiring i Ravenna blev styrtet
og dræbt.
Odyniec [odijnjæts], Antoni Edward (1804—85),
polsk romantisk digter, ven af Mickievicz. O. redigerede
en tid det meget læste tidsskrift «Melitele» og senere
«Kurjer Wilenski». Foruden romantiske digte og
dramaer har han bl. a. udgivet fortræfl’elige oversættelser
af Byron, Moore og W. Scott. Sammen med Mickievicz
foretog han 1826—30 en reise til Tyskland og Italien,
og senere offentliggjorde han sine bekjendte «Reisebreve»,
der vakte stor opsigt og ansees for et kildeskrift af
betydeligt værd.
Odysséen, se Homer og Odysseus.
Odysseus er hovedpersonen i Homers «Odysseen». Fra
sin fader Laertes arvede han øen Ithaka (Leukas eller
det nuværende Ithaka); han egtede Penelopeia og havde
nylig faaet sønnen Telemachos, da han drog mod Troja,
fra hvilket tog han forgjæves søgte at fri sig; Palamedes
overlistede ham, men forfulgtes siden af O.s had. Foran
Troja var han tapper og virksom, mere som den kloge
leder end som kriger. Han udfandt listen med den store
træhest, hvorved Troja endelig faldt, og han var fører
for den lille flok krigere, som indelukket i hesten kom
ind i byen. Mest berømt er han blevet ved sin 10 aarige
eventyrlige hjemreise, hvorom «Odysseen» fortæller, tildels
som beretning gjennem hans egen mund. Han kom
saaledes til kyklopen Polyfemos, som dræbte og fortærede
spørgen – ® Fragen n — ©
questioning - ® questions f pl.
spørger — ® Frager m — (e)
asker, questioner, interrogator,
inquirer, querist – (f) interrogateur;
demandeur m.
spørgesyg - ® fragselig - (e)
very inquisitive - ® question-
spørgesætning - (t) Frage-
satz m — @ interrogative sentence
- (f) proposition (f) interrogative.
spørgsmaal — (t) Frage f —
© question, query, interrogation;
(det er et stort s.) it is very
questionable - (f) question;
demande; (gramm.) interrogation f.
spørgsmaalstegn - (î)
Fragezeichen n - © sign of
interrogation - (D point (m) d’interrogation.
squab © tyk, lubben; fjærløs;
dueunge; tyksak; stoppet pude,
sæde; bums.
squabash © (skotsk) knuse,
slaa sønder, sammen.
squabbish © tyk, svær.
squabble © kjegle(s), kjevle(s),
kjevl.
squabbler © trættebroder.
squab-pie © postei af
dueunger.
squad © afdeling, trop. S.
drill tropseksercis. awkward
S. fusketrop, disciplinkompani ;
forsømmelig officer.
squadron © eskadron ; eskadre,
flaade.
squale (f) m, hai.
squalid © smudsig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
