Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Odiøs ... - Ordbøgerne: S - spørgen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1383
Oe.
-Offer
squalidity- squareness
en del af hans mænd, men senere overlistedes og
blindedes; til vindenes konge, Aiolos’ ø og til Laistrygonerne,
til Skylla og Gharybdis og til troldkvinden Kirke. I det
yderste Vesten manede han de dødes skygger frem, og
Teiresias varsler hans egen fremtid. Endelig naar han
fra nymfen Kalypso til Skeria, faiakernes ø (Korfu), hvor
den skibbrudne mand ene, nøgen og forslaaet kommer
i land, men gjestmildt modtages af kong Alkinoos, hvis
datter Nausikaa havde fundet ham paa kysten. Et skib
fører ham hjem, og de sidste af «Odysseens» 24 sange
optages med skildringen af mødet med Telemachos, der
var draget ud for at søge ham, med den gamle fader og
Penelope^ samt drabet paa de mange, som under
paaskud af at beile til Penelope levede i hans gaard.
Athena havde stadig beskyttet den raadsnilde mand og
ydede ham ogsaa til sidst sin virksomme hjælp. — O. er
sikkert en meget gammel herosskikkelse paa græsk grund ;
han nød kultus bl. a. i Sparta og Tarent. «Odysseen»
til-kjendegiver sig som en række temmelig løst
sammenhængende sagn og eventyr, der er samlet om hans
navn, men det dramatiske liv, hvormed de fortælles, og
den sympati, hvormed O. skildres, har til alle tider
skaffet digtningen den største yndest. Tiden, der skildres,
er den tidlige jernalder, efter 1000 f. Kr.
Oe . . artikler paa Oe . . . maa søges under 0.
Oeuil [øi] (øie) er en rund eller oval luft- eller
lys-aabning i en bygning. O.-de-boeuf (fr., okseøie), et
rundt eller ovalt vindu; bekjendt er o.-de-boeuf i det
kongelige forværelse i slottet i Versailles, hvor salen fik
sit navn efter dette vindu.
Ofen, se Budapest.
Offenbach, Jacques (1819—80), fr. komponist, søn
af en jødisk kantor Juda Eberscht, begyndte som
orkestercellist og fik som kapelmester ved Théâtre français sit
første sceneheld med den i et skuespil af Musset
indlagte «Fortunios romance». Siden var han et par gange
sin egen teaterdirektør, men virkede i de sidste aar efter
en mislykket amerikatur alene som iscenesætter af egne
verker, sterkt plaget af gigt. For den af ham dyrkede
musikgenre har franskmændene lavet det uoversættelige
ord musiquette, smaamusik, miniaturmusik, hvad der
dog ikke hindrer, at flere af hans operetter, trods sin
frivole overfladiskhed, næsten kan betragtes som klassiske
i sin art, kulturhistoriske billeder af pariserlivet under
det andet keiserdømme. Af hans ca. 100 store og smaa
sceneverker er de mest bekjendte: «Orfeus i
underverdenen», «Den skjønne Helene», «Rolf Blaaskjeg»,
« Pariserliv», «Storhertuginden af Geroldstein», «Madame
Favart», «En brudgom paa trappen», «Ved lygteskin»,
«Fortunios romance», «Skravlebøtterne», «Prinsessen af
Trebizonde», «Røverne», «Tamburmajorens datter» og
hans svanesang «Hoffmanns eventyr», hvori han i stilens
renhed, indholdets dybde og teknisk modenhed er naaet
langt høiere, end nogen kunde ane.
Offenbach, Tyskland, by i Hessen, ved Main kort
ovenfor Frankfurt, 75 600 indb. (1910), Vs katoliker, ca.
2000 jøder. Fabrikby for lædervarer o. a.
Offenburg, Tyskland, by i Baden, ved Kinzig,
jernbanekrydspunkt, 15 500 indb. Spinderier, væverier m. m.
Offen siv(fr.), angreb, mods. defensiv(s.d.).
En afgjørende seier kan kun vindes gjennem o. I o. tvinger
1384
squalidity @ smudsighed,
squall (e) skraal(e), (stor)skrig(e),
brøl(e); vindbyge, bøi.
squaller (e) skraaler, skraal-,
skrighals.
squally @ byget,
squaloid (e) haiagtig.
squalor (è) smuds,
squame ® t’, skjæl,
squameux squamosa,
squamous (e) skjællet; skjælagtig,
-klædt.
squamiform @ skjælformig.
squander @ (for)øde.
squanderer (ê) forøder,
ødeland.
square @ kvadratisk, firkantet;
firskaaren, undersætsig; som
svarer, stemmer; rigtig; ærlig, redelig,
aaben; lige, kvit, opgjort, uden rest.
man fienden ind under sin vilje, lader ham svæve i
uvished, medens man selv vælger tid og sted for angrebet,
og hvad der ikke har mindst at sige, egne troppers moral
stimuleres, samtidig som man lader tabene bag sig. En
fører, der er en kraftig personlighed, vil derfor altid
stræbe efter at komme over i o., selv om forholdene
ellers henviser ham til defensiven. Men store krav stilles
da til troppernes udholdenhed, mod og disciplin. Der
skjelnes mellem taktisk o., som foretages paa selve
slagfeltet, og strategisk o., som er fremrykning under
operationerne, seet i det store. Den sidste medfører ofte
ved siden af o.s øvrige fordele, at man kan føre krigen
ind paa fiendens territorium og leve paa hans bekostning,
medens eget land gaar fri for krigens ulemper.
Offentlighed. Hemmelig rettergang kan let medføre
uheldige følger, og hos os er regelen, at retsmøderne
holdes for aabne døre. Undtagelser kan i straffesager
gjøres af særlige grunde, navnlig ved forhørsret, og ogsaa
i civile sager finder behandling for lukkede døre
undertiden sted.
Offer bringer man en gud i den betydning, at man
giver ham en gave, som skal stemme ham naadig; ved
hjælp af offergaven understøtter man sin anraabelse af
guddommen. Ifølge primitiv tankegang trænger guderne
ligefrem menneskenes gaver. Det sømmer sig heller ikke
at nærme sig guderne uden gave, ligesaa lidt som det
anstaar sig overfor en konge eller en høvding. En egen art
offergaver er de saakaldte votivgaver, som man lover
guden for det tilfælde, at han hjælper ud af nød, lader
et foretagende lykkes o. 1. Især har man ment, at man
burde bringe guderne næring (paa samme maade som
man gjennem gravofferet sørgede for de dødes
underhold). Ogsaa for Jahve lagde man frem «skuebrød» i
hans tempel (1 Kong. 7, 48). Ofrede man ikke til de
afdøde, risikerede man, at de «gik igjen» og hevnede sig;
saaledes har man ogsaa bragt o. til guder og aander for
at afverge deres vrede og staa sig godt med dem, f. eks.
for at kunne bo trygt, naar man slog sig ned paa et
sted, som var vedkommende guds eller aands domæne
(bygge o., fundament-o., jfr. 1 Kong. 16,34). Ved siden
af gaveofferet forekommer spiseofferet: guden og hans
dyrkere deltager i fællesskab i et maaltid; da dette er
helligt (det er hos primitive folk paa et vis tilfældet med
ethvert maaltid), befæstes derved forbindelsen mellem
de to parter. Offerdyret er som helligt ladet med
overnaturlig kraft; derfor bliver de dele, som ikke kan spises,
opbrændt, forat de ikke skal anrette nogen skade.
Menneskenes længsel efter forening med guddommen ligger
til grund for en tredje offerform, det sakramentale o.;
det bliver ikke bragt nogen gud, det er guden selv (i
skikkelse af en tyr, som ved Dionysos-kultusen hos
grækerne; eller i skikkelse af et menneske, som ved
Tezcatlipoca-kultusen hos mexikanerne), der rækkes hans
dyrkere som spise; derved optager disse gudens kræfter
og væsen i sig (paa samme maade som man ved at spise
et løve- eller et harehjerte bliver henholdsvis modig eller
feig). Dette o. er følgelig af en magisk karakter. Det
samme er tilfældet med de ofre, hvis hensigt er at
tilveiebringe renselse og soning; ved grækernes
thargelie-fest og paa jødernes forsoningsdag blev al urenhed og synd
overført henholdsvis paa et menneske og en buk, som
square (e) kvadrat, firkant;
firkantet stykke, rude, terne; aaben
(firkantet) plads; vinkel(linjal) ;
vinkelhake; (mil.) carré; (amerik.)
kvartal af huse.
square (e) gjøre kvadratisk,
retvinklet; kant-, firhugge; afkile;
bringe i vinkel; vende, dreie helt;
sammenholde, reducere, omsætte ;
indrette, afpasse, lempe (efter) ; op-
gjøre (regning); (matem.) kvadrere;
(sjøudtr.) brase firkant; skvære;
stemme, passe med; sætte i bokser-,
kampstilling,
square-built, -set ©
firskaaren, undersætsig.
square-cut © skarpkantet; fir-,
kanthugget.
square-iron © firkantjern.
squareness ©kvadratisk form,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
