- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1403-1404

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olav Hvite ... - Ordbøgerne: S - stacket ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stadtbann — staffage

1403

Olav—Oldcastle

1404

Olav, Norges
nuværende kronprins, kong
Haakon VII’s og dronning
Mauds eneste barn, er
født den 2 juli 1903 paa
slottet Appleton House i
England, og døbt
Alexander Edward Christian
Frederik, men givet
navnet O., da faderen den 18
nov. 1905 blev kaaret til
Norges konge.

Olavsdagen, den 29
juli, var Olav den helliges
dødsdag, og feiredes som
helgenens hovedfestdag.
Aftenen forud var
Olavsaftenen, oldn. olafsvaka
(vaka, d. s. s. vigilia),
hvoraf navnet Olsok,
som senere gjerne
brugtes om selve O. En mindre festdag var 3 august, som
kaldtes den «senere Olavsmesse» ; den feiredes til minde
om optagelsen af Olavs lig af graven i 1031. Længe
efter reformationen fortsattes i de nordiske lande
festligholdelsen af O., især paa de steder, hvortil Olavs-dyrkelsen
var særlig knyttet. I vor tid er O. paany blevet gjort
til en norsk national festdag, som feires paa mange
kanter af landet, især norden- og vestenfjelds.

Olavskirker, kirker indviet til Hellig Olav, var
over-maade talrige i hele den norske kirkeprovins i
middelalderen, og fandtes ligeledes i stort antal i de øvrige
nordiske lande, særlig dog paa Gotland og i Skåne.
Udenfor Norden var der især paa de Britiske øer mange
O., i London saaledes fire; O. kjendes ogsaa fra det
russiske og byzantinske rige, i Reval, Novgorod og
Konstantinopel.

Olavsklostre. En række klostre i Norge var viet til
Hellig Olav. I Bergen fandtes to O., det ene laa ytterst
paa Holmen, nord for den lille Kristkirke, og kaldtes O.
«lit at brœSra» i modsætning til O. i Vaagsbunden, som
kaldtes «inn at bræSra i Vâgsbotni». Klosteret paa Holmen
tilhørte Dominikanerordenen, prædikebrødrene ; det
grundlagdes af Haakon Haakonssøn i forening med biskop
Arne af Bergen omkr. 1230 og blev ødelagt i 1528 ved
ildebrand, som man mener var paasat af klosterets prior
efter aftale med Vincents Lunge. Klosteret i Vaagsbunden
tilhørte Fransiskanerordenen, minoriterne, og var vistnok
denne ordens vigtigste kloster i Norge; det blev
grundlagt ved midten af 13 aarh., dets kirke er den
nuværende domkirke i Bergen. Klosteret blev flere gange
herjet af ildebrand, men gjenopførtes, og blev ved
reformationen bispebolig. — O. i Hamar siges grundlagt allerede
i 1152 ved bispestolens oprettelse, men er dog
sandsynligvis først oprettet ved midten af 13 aarh. og tilhørte
da Domikanerordenen. Klosteret laa ved domkirken;
lidet er kjendt om dets historie. — 1 Nidaros fandtes et
lidet betydeligt fransiskanerkloster, som omkr. 1300
knyttedes til Olavskirken paa Øren; det brændte 5 mai
1531 og blev sandsynligvis da opløst. — I Oslo laa O.
straks nordenfor St. Halvards domkirke, paa den nu-

værende bispegaardshaves grund, det tilhørte
Dominikanerordenen og stiftedes antagelig samtidig med denne
ordens klostre i Bergen og Nidaros ca. 1230. Klosterets
historie er lidet kjendt, det ophævedes ved reformationen
og blev senere benyttet til skole (Oslo katedralskole);
levninger af klosteret findes bevaret i den nuværende
bispegaard. — I Stavanger nævnes et O., men det har
neppe været noget regulært kloster. — I Tønsberg fandtes
et O. tilhørende Præmonstratenserordenen, stiftet allerede
i slutningen af 12 aarh., det laa ved bj^ens brygger og
var rigt og anseet. Klosteret strøg med ved byens brand
21 feb. 1536, og dets gods lagdes under Brunla len, senere
under Tønsberg len, indtil godset i 1671 tilskjødedes
Peder Griffenfeldt og saaledes blev grundlaget for
grevskabet Griffenfeldt, senere Jarlsberg grevskab. — Udenfor
Norge kjendes to O. paa Grønland, det ene i Vatsdalen,
det andet i Ravnsfjorden for nonner af
Benediktinerordenen.

Olavson, Asbjørn (1836 — 91), n. landbrugslærer og
gaardbruger. Gjennemgik først Søndre Bergenhus amts
landbrugsskole og derefter i 1859—61 Aas høiere
landbrugsskole, hvor han midlertidig ansattes som lærer. Blev
i 1867 bestyrer af Mo landbrugsskole (Nordre Bergenhus),
i 1873 førstelærer ved Kalnes (Smaalenene), oprettede i
1880 i Lillestrømmen privat landbrugs- og folkehøiskole^
som nedlagdes i 1882. Siden gaardbruger i Sørum.
Talrige opsæt og afhandlinger i dagblade og tidsskrifter,
mest om landøkonomiske spørsmaal.
Olavsorden, se St. Olavsordenen.

Olavssagaer kaldes sagaerne om Olav Trygvessøn
og Olav den hellige. Om den førstnævnte har baade
Oddr Snorrason og Gunnlaugr Leifsson skrevet sagaer,
som ligger til grund for de senere fremstillinger,
deriblandt Snorres. Om Olav den hellige er leveret
brudstykker af en saga fra midten af 12 aarh. (udg. af G.
Storm 1893); den ligger til grund saavel for Snorres
saga om Olav den hellige som for en bearbeidelse af
Styrme Frode, hvoraf et uddrag, «den legendariske saga»
(udg. 1849), er bevaret.
Olavsskjeg, se Burkne.

Olavsskrinet, det helgenskrin, hvori Olav den helliges
legeme blev nedlagt, var af sølv og smykket med ædle
stene. Det blev stillet paa domkirkens hovedalter,
hvorfra det i 1540 blev ført til Kbh. og nedsmeltet. O.
betragtedes som et palladium for Nidaros og for hele riget ;
det blev paa Olavsdagen ført i procession, og maatte
altid være tilstede ved kongernes hyldinger i Nidaros
paa Øretinget, senere paa domkirkegaarden.

oibers, Heinrich Wilhelm Matthias (1758—
1840), t. astronom og læge, indrettede et privat
observatorium i Bremen og fandt den første strenge metode til
at beregne en kometbane, gjenopdagede planeten Geres
1802, opdagede Pallas (1802) og Vesta (1807) samt tre
kometer, af hvilke den periodiske fra 1815 bærer hans navn,

Oldbury [éldhdri], England, by i Worcestershire, ved
Teme, vest for Birmingham, 25 000 indb. Kul- og
jernudvinding, fabrikation af jernbanevogne.

Oldcastle [öldkasl], Sir John (d. 1417), eng. adels^
mand, som deltog i undertrykkelsen af Owen Glendowers
oprør i Wales og blev henrettet paa grund af den
sympati, han viste Wyclifs reformatoriske bestræbelser.

Stadtbann ® m, byens
omradde, bydistrikt.

Stadtbeamter (t) m,
kommunal embedsmand.

stadtbekannt ® offentlig
be-kjendt.

Stadtdiener (t)m, politibetjent.

Städter (t) m, bybeboer.

Städtetag (t) m, forsamling af
deputerede fra kjøbstæderne.

Stadtfreiheit ® f,
byprivi-legium.

Stadtgegend (t) f, strøg af
byen, kvarter.

Stadthaus ® n, raadhus.

städtisch (t) vedkommende
byen; by-.

Stadtklatsche ® f,
sladdersøster, -kjærring.

Stadtknecht ® m, bysvend,
raadstutjener, politibetjent.

Stadtobrigkeit (t) f, magistrat.

Stadtrat(h) (t) m, raadmand.

Stadtrichter (t) m, byfoged.

Stadtverordneter (t) m,
by-raadsmedlem, borgerrepræsentant.

Stafet — (D Stafette f – (i)
estafette, courier, express — (?)
estafette f.

Staff (el stav, stok ; støtte(stav);
(flag)stang; (mus.) noteplan; (mil.)
stab; (faste) medarbeidere, ved et
blad. s. college militær
bøi-skole. reporting s.
referentpersonale.

staffage - (t) staffage f - (e)
accessories, adjuncts — (f)
accessoires m pl; figures (f pl) de lou-,

age.

I Kot. nfWilsc.i
Kronprins Olav.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:00:48 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/5/0768.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free