Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olden ... - Ordbøgerne: S - Staffel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1405
Olden—Oldenburgske hus
1406
Staffel—stage
Han menes at være en af forbillederne for Shakespeares
Falstaff (s. d.).
Olden, et af Indre Nordfjords naturskjønneste
dalstrøg, skjærer mod syd fra Nordfjordens bund ind mod
Jostedalsbræens snemasser. Ved fjordbunden det
tæt-bebyggede strandsted 01 døren med post, dampskib,
telegraf, flere hoteller, kirke m. v. Straks søndenfor det
langstrakte 8.4 km.^ store brævand O.-vand, der
befares af dampskib. Høie, steile fjelde med snebræer paa
toppen omgiver vandet; i vest Sesiliekrone 1775 m. og
Snenipa 1850 m., i øst Gjerdeakslen 1950 m. Ved
vandets sydende de vakre isbræer Brigsdalsbræen og
Melke-voldsbræen (s. d.). Mod sydvest gjennem O.-skaret
fjeldovergang til Stardalen i Jølster, mod syd flere
bræ-overgange over Jostedalsbræen til Sogn.
Olden, dansk navn for frugterne af bøk og tildels ek.
oidenbarneveld, Jan van (1567—1619), holl.
statsmand, var af gammel fornem siegt, blev advokat og
deltog i frihedskrigen. 1576 blev han raadspensionær i
Rotterdam og viste fremragende dygtighed. Efter sin
ven Vilhelm af Oraniens mord 1584 var han i over 30
aar Nederlandenes første mand, fra 1586 som
raadspensionær i provinsen Holland. Han førte en energisk
udenrigspolitik^ der støttedes af statholderen Morits’
feltherretalent, og landet blomstrede, men striden mellem
arminianere og gomarinere, mellem republikanere og
monarkister, blev skjæbnesvanger. O. vilde religiøs
tolerance, men hyldede af politiske grunde
arminia-nismen; Morits antog sig gomarinernes sag og lod O.
fængsle og henrette. Hans sønner Willem og Reiner
O. søgte 1623 forgjæves at st^^rte Morits.
Oldenborren (melolontha vulgaris) er en bille, hørende
til torbisternes familie, d. e. med vifteformige følehorn.
Viften er størst hos hannen. O. er brunlig med mørkere
forbryststykke og er forøvrigt let kjendelig paa, at hvert
bagkropsled lige nedenfor dækvingerne har en hvid
trekantet plet. Sidste bagkropsled, der ender i en temmelig
lang halegriffel, er ikke dækket af dækvingerne. Det
forreste benpar er graveben, idet skinnebenene er flade
og paa yderkanten besat med flere tandformige udvidelser.
Det voksne insekt gjør skade ved at fortære blade,
blomster og knopper paa træagtige planter, især ek og
frugttrær. De sværmer om i sidste halvdel af mai og
begyndelsen af juni. Eggene lægges i jorden, og der
udvikles en larve af torbistlarvernes alm. udseende, d. e.
hvid og blød med en stor bagkrop, der er krummet ind
under bugen, og forsynet med tre par temmelig korte
ben og et veludviklet hoved, hvis munddele er vel egnede
til at tygge planteføde med. De gjør megen skade ved
at angribe og æde af omtrent alle vore dyrkede planters
rødder og rodknolde, især kornsorterne paa marken, og
planteskoler og opveksten i skoge lider meget. Findes
ikke i Norge, men er alm. i Syd-Sverige og Danmark,
hvor udviklingen tager fire aar, idet larven lever i tre
aar og puppestadiet plus den tid, det fuldvoksne insekt
hviler i puppeleiet, inden det bryder frem, tager et aar.
I mai maaned arbeider den sig saa op over jorden, idet
den benytter sin halegrifl’el som støtte i den lodrette
gang. O. gjorde tidligere megen skade i Danmark paa
grund af sin mængde, men ved energisk indsamling er
den nu blevet meget sjeldnere. Istedetfor den alm. o.
har vi hos os en nærstaaende art (m. hippocastani), der
kun bruger tre aar til sin udvikling, hvad den alm. o.
ogsaa gjør i varmere egne (Mellem-Europa). Gjør
lignende skade som den alm. o.
Oldenburg, storhertugdømme og tysk forbundsstat,
bestaar af hoved- og stamlandet hertugdømmet O., der
strækker sig fra Nordsjøen ved Wesermundingen og
Jadebugten indover til sumpene nordenfor Weserbjerglandet;
6428 km.^ 482500 indb. (1910), 75 pr. km.^, deraf
hovedlandet 5384 km.^ 390 700 indb., 72 pr. km.^ Af
befolkningen er en fjerdepart katoliker (i syd), 1500 jøder.
Nærmest kysten frugtbart, men usundt marskland,
søndenfor høiere geest med sandig hede og myr. Hovedelv
er Weser med Hunte. Hovederhverv landbrug, betydelig
kvægavl. Hovedstad O. — Historie. O., der beboedes
af germanske folk, blev i 9 aarh.e. Kr. erobret af frankerne
og kom siden under det øst-frankiske rige; det styredes
af grever under sachsisk overhøihed. I 12 aarh. blev
landet rigsumiddelbart, deltes 1276 i to linjer, O. og
Delmenhorst, men forenedes i 15 aarh. af Didrik den
lykkelige. Dennes ældste søn Kristian blev konge af
Danmark og stamfader til det oldenburgske hus (s. d.),
de to andre, Gerhard den stridbare og Morits, førte en
tid indbyrdes feider. 1573 deltes landet atter mellem
O. og Delmenhorst, men samledes 1647 under den
dygtige grev Anton Günther (1603—67). Efter hans død
tilfaldt O. Danmark, som 1773 mageskiftede landet til
storfyrst Paul (I) af Rusland, mod at denne opgav sin
fordring paa de gottorpske lande; Paul overlod O. til
sin slegtning holsten-gottorperen Fredrik August (1774
—85), der førte hertugtitel. 1785—1823 var Peter Fredrik
Lud\ig regent og besteg 1823 selv tronen; Napoleon
besatte 1806 O. og indlemmede det 1810 i Frankrige, men
1814 gjenoprettedes riget og udvidedes med Birkenfeld
og en del af Hannover, ligesom fyrstendømmet Lübeck
1823 forenedes med O. Paul Fredrik August (1829—53)
var O.s første storfyrste; 1852 gaves en ny forfatning.
Nikolai Fredrik Peter (1853—1900) fulgte 1866 Preussen;
iøvrigt har forholdene i O. været overordentlig rolige.
Den nuværende storfyrste (1911) Fredrik August har
kun én søn, og ved lov af 1904 er derfor den eventuelle
arveret overdraget den hertugelige glücksburgske linje.
Oldenburg, hovedstad i storhertugdømmet af samme
navn, ved Hunte; 30 000 indb. (1910). Jernstøberi,
glastilvirkning, hanskefabrikation m. m. Hestemarkeder.
Oldenburgske hus nedstammer fra greverne af
Oldenburg (s. d.), af hvilke den første kjendte var Elimar I
ca. 1100. Husets magtstilling grundedes, da Didrik den
lykkelige (d. 1440) egtede Hedvig, søster til grev Adolf
af Holsten, et svogerskab, der 1448 førte til valget af
Didriks søn Kristian I til konge af Danmark.
Efterkommerne af Diriks yngre søn Gerhard den stridbare vedblev
at regjere i Oldenburg, til de uddøde i 1667. Den danske
linje deltes 1490, da Hans overlod den gottorpske del af
hertugdømmerne til broderen Fredrik (I); da den kgl.
linje detroniseredes 1523 (uddød 1559), kom Fredrik I
paa tronen, og hans efterkommere regjerede mand efter
mand til 1839, hvorefter en sidelinje sad paa tronen til
1863, da O s kgl. mandsstamme uddøde. Imidlertid var
der opstaaet talrige sidelinjer. Kristian III delte 1544
hertugdømmerne med brødrene Hans og Adolf, og medens
Staffel (t) f (m), (trappe)trin ;
afsats; staffeli.
stafFeli — (t) Staffelei f - ©
easel - ® chevalet m.
staffeln ® forsyne med trin,
hæve trinvis.
staffere — ® staffieren,
ausputzen, schmücken, verzieren — ©
garnish, trim - ® garnir, draper;
orner.
staffering — ® Staffieren n.
Staffierung, Ausputzung f — ©
trimming(s); (i syning) garnish seam
- (f) garniture f; ornement m.
staffieren ® staffere, besætte,
pynte.
Staffierung ® f, staffering,
besætning, pynt.
stafFman © silketvinder.
stafF-tree © celaster.
stag - ® stag m — © stay;
(gaa over s.) tack, go about - ®
étai m ; (gaa over s.) virer vent
devant.
Stag ® m, stag,
stag © (kron)hjort; (gjeld)stut;
irregulær (børs)spekulant,
ikkebørs-medlem; differencehandler; drive
differencehandel.
Stag-beetle © ekhjort (slags
insekt).
stag-dance © dans af
mandfolk alene.
stage © platform, afsats;
lan-dingsbrygge; scene, skueplads;
stilling, stillads; skifte, station,
veistrækning ; stadium, trin,
standpunkt; diligence; teater-,
dramatisk, scenisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
