Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oleander ... - Ordbøgerne: S - stagnate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1411
stair-head - stake
Olivecrona, Samuel Rudolph Detlof Knut
(1817—1905), sv. retslærd, professor i Upsala, senere
justitieraad, særlig bekjendt som kriminalist (skrift om
dødsstraffen m. fl.). Medlem af den permanente
internationale voldgiftsret i Haag.
Oliven, frugter af oljetræet (s. d.).
Olivenolje, ogsaa kaldt bomolje, provenceolje,
madolje, florentinerolje o. s. v., udvindes af frugten
af oljetræet (oliventræet, olea europæa). Oljen faaes
saavel af stenfrugtens kjerne som af frugtkjødet
(jomfru-olje). Den svagt og koldt udpressede er finest (spiseolje);
ved varm udpresning faaes fabrikolje til teknisk brug
(bomolje). Simplest er «helvedesolje». Oljen er lysegul,
gul eller grønlig gul og af mild smag; sp. v. 0.915—0.920.
Fem sorter anvendes som madolje, simplere sorter som
lampeolje, maskinolje og til sæbe. Forfalskes ofte med
billigere simplere oljer.
Olivier [-vjé], Juste (1807—76), forfatter fra det
franske Schweiz, boede længe i Paris efter revolutionen
af 1845; ven af Sainte-Béuve. Meget læst og yndet i
sit fædreland. Skrev digte («Chansons»), noveller som
<M. Argent et ses compagnons d’aventure», «Le pré aux
noisettes» og afhandlinger om schweizisk historie (overs,
paa tysk). — Hans broder Urbain O. skrev mange
romaner, hvoraf én er oversat paa dansk og svensk.
Olivin, et rombisk krystalliserende mineral, som i
kemisk henseende er et magnesium-ortosilikat, oftest
ledsaget af noget jern, (MgFe)2Si04. Haardhed = 7.
Oftest er o. klar olivengrøn, sjeldnere mørkegrøn eller
brunlig. O. er væsentlig bestanddel af flere basiske
bergarter (basalt m. v.) og hovedbestanddelen af
olivensten. Den er ogsaa en vigtig bestanddel af mange
meteorstene. Klare, gjennemsigtige variteter, æd el-o. eller
chrysolit, anvendes til smykkesten. O. forvitrer under
atmosfæriliernes indvirkning, og som forvitringsprodukt
dannes hyppig serpentin.
Olivïngabbro, -norit, se Gabbro.
Olivïnhyperi^ter, -stene, se Gabbro.
Olje, se Oljer.
Oljebillen (meloë) er let kjendelig paa sin staalblaa
farve, sin plumpe form med den opsvulmede bagkrop
og de meget korte dækvinger, hvorunder der ikke findes
flyvevinger. For- og mellemfødderne har fem led,
bagfødderne fire. Naar man griber den, lader den en gul
og skarp, blæretrækkende vædske pible frem mellem
leddene. Larven lever hos bier, især humlebier, og
fortærer dels biegget, dels den honning, hvoraf bilarven
skulde have levet. O.-larven har i de forskjellige
hud-skiftestadier vidt forskjelligt udseende, ja et enkelt
larvestadium er ubevægeligt, puppelignende, medens det
egentlige puppestadium først senere indtræder
(hypermeta-morfose).
Oljebjerget, nu Djebil et-tûr, en høide øst for
Jerusalem, parallelt med Tempelbjerget, adskilt derfra ved
bækken Kedron. Høide 2600 m. Til O. hører minderne
om Davids flugt (2 Sam. 15, 23 fl.) og fra Jesu liv (Matt.
24, 3.21; Joh. 11,18; Ap. gj. 1,12). Paa O.s top findes
nu et himmelfartskapel.
Oljedannende gas, se Ætylen.
Oljefamilien (oleaceæ), helkronet, tofrøbladet
plantefamilie, bestaaende af trær eller buske med modsatte
OHvecrona—Oljemaleri
1412
blade uden akselblade og klaseformige blomsterstande i
spidsen eller paa siderne af grenene. Blomsterne er
oftest tokjønnede og har fire-talligt bæger og krone, to
støvdragere og en støvvei med to-rummet frugtknude.
Frugten er bær, stenfrugt, kapsel eller nød. Ca. 200
arter, hvoraf flere er nytte- og prydplanter. Herhen
f. eks. syren, ask og oljetræ.
Oljefarver er farvestoffe, der er fint udrørt i linolje
eller i en fernis; ofte tilsættes lidt terpentinolje for at
paaskynde tørringen. Opblandes ikke sjelden med
harpiks, hvorved farven bliver sprød og lidet holdbar.
Oljegas kaldes en særegen sort lysgas, der fremstilles
af affaldsoljer fra jordoljeindustrien, brunkulstjæreolje,
fedt, harpiks o. 1. ved at udsætte disse stofle for glødhede
i lukkede apparater. O. har en meget stor lyskraft og
anvendes bl. a. til belysning af mindre fabriker og
jernbanevogne, i sidste fald komprimeret i staalbeholdere og
ofte tilsat acetylen. Man fremstiller ogsaa til
belysnings-øiemed en blanding af o. og vanlig stenkulsgas eller
vandgas (s. d.).
Oljekager er de faste rester, som bliver tilbage ved
udvinding af fedt og olje fra de fedtrige frø af raps,
rybs, solsikke, hamp, lin, jordnød, soja o. fl. andre
planter. Frøene knuses og presses hyppig under
opvarmning; det er dog ikke muligt at faa alt fedtet ud,
saa presseresten, o., indeholder en del fedt- og
egge-hvidestoffe og er et yndet kreaturfoder, som alm. koster
mere end korn.
Oljeklæder, yderklæder mod væde, syet af
bomulds-lærred og indsat med (raa eller kogt) linolje; undertiden
ogsaa sortmalet. Vor kystbefolkning bruger som o,:
bukse, trøie (frakke) og sydvest for mænd; skjørt, kufte
og hætte for kvinder (særlig i sildesjau). O. bruges ogsaa
i tørt veir mod kold, gjennemtrængende blæst.
Oljemaleri, den teknik i malerkunsten, der som
bindemiddel for farverne anvender olje (lin-, nødde-,
hampeolje). Farverne kan være dækkende (dækfarver)
eller gjennemsigtige (lasurfarver). Til fortynding anvendes
delvis terpentin eller fernisser. I gamle dage tilberedte
malerne selv sine farver, der var meget holdbare, nu
fremstilles de fabrikmæssig, leveres i tuber og er ofte
meget uholdbare. Ved udøvelsen af o. benyttes palet
af haardt løvtræ, hvorpaa farverne sættes op, finere og
grovere pensler (de fine af maarhaar), staffeli og
malestok til støtte af haanden. O. udførtes tidligere paa træ
(i Italien poppel, i de nordligere lande ek og lind) eller
kobber. Senere gik man væsentlig over til lærred, der
er dækket med en malegrund (af kridt, lim eller gips)
og udspændt paa en træramme (blindramme). Enkelte
kunstnere undermaler i lyse toner, andre i brune (bolus)
eller graa. Farvelægningen kan dels være tyndtflydende
dels pastøs. Fordelene ved o. er farvernes glans og
dybde, den lethed, hvormed de blandes, og jevne
overgange udføres mellem de forskjellige toner og mellem
lys og skygge. Paa den anden side tørrer oljefarverne
langsomt, farvelagenes forskjellige tørringsgrad foraarsager
let sprækker; en del farver eftermørkner eller er
gjenstand for andre forandringer (ultramarinsygen). Med
hensyn til o.s historie regnes brødrene van Eyck som
dets opfindere (beg. af 15 aarh.). Oljefarver har dog
ogsaa tidligere været benyttet i malerkunsten. Men først
stair-head (e) trappens top;
trappeafsats(en).
stair-rods, -wires @ pl,
stænger til teppe i trapper;
trappestæn-ger.
stair-way @ trappegang,
staith © kulbuk, -platform ved
enden af en jernbanelinje.
stak — (t) Schober, Diemen,
Stapel, Stoss, Haufe m, Miete f;
(skjørt) Unterrock m — © stack;
(skjørt) rustic gown, petticoat,
kirtle - ® (hø-, korns.) meule;
(skjørt) jupe f.
stakaandet - (t) atemlos, kurz
atmig, engbrüstig, schweratmig,
asthmatisch — © shortbreathed,
asthmatic, pursy - ® qui a
l’haleine courte; asthmatique; atteint
de dyspnée.
stakaandethed — (t)
Kurzatmigkeit, Engbrüstigkeit f; kurzer
Atem m, Asthma n — © shortness
of breath, asthma, pursiness - (f)
respiration gênée, courte-haleine f,
asthme m, dyspnée f.
stake — ® Stange f; (lyses.)
Leuchter m - © pole, stake — (î)
perche; gaule f; (lyses.) flambeau
m.
stake — ® Stangen, Stangen
setzen ; (s. frem) mit Stangen,
Bootshaken fortstossen; (tilsjøs) in den
Wind drehen - © stake, pole —
(g (s. frem) conduire à la perche;
(s. sig frem) aller à la perche;
nager à sec.
stake © stake, pæl; indsats, i
l’hombre: aal; pris ved veddeløb;
stikambolt; pæle, forsyne med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
