Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oljemølle ... - Ordbøgerne: S - stakehead ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1413
Oljemølle-Oljetræ
1414
med van Eyck’erne fremkaldte o. en revolution i
malerkunstens teknik og kunstneriske virkning. Dürer malte
paa lærred med tempera, paa træ med oljefarver. I
Italien indførtes o. af Antonello da Messina. Bellini
malte i begge tekniker. Raffael undermålte i
begyndelsen i tempera, men malte senere helt i olje. Medens
temperatekniken nu kun leilighedsvis finder anvendelse
ved monumentale vægmalerier paa mur, og akvarel- og
gonachemaleriet væsentlig finder anvendelse til skisser
og studier, har o. hævet sig til at indtage den
dominerende plads i malerkunsten og er for staffelibilleder
blevet den næsten eneraadende teknik.
Oljemølle, fabrik, hvor man udvinder olje ved
presning eller udtrækning af frø.
Oljepalme (elaeis guineensis), en fjærpalme, fra hvis
bladkrone der udgaar 5—10 store blomsterstande, som
indeholder enten bare hanblomster eller hunblomster,
de sidste udvikler sig til næsten 50 cm. lange
frugt-stande med orangerøde plommestore frugter. Disse har
et kjødet frugtkjød og indenfor dette en haard sten, som
indeslutter en blød kjerne. Frugtkjødet er meget fedtrigt
og giver «palmefedt», der er en orangegul, fiolduftende
masse med sødlig smag. Palmefedt indføres i stor mængde
til Europa og anvendes til fremstilling af lys og sæbe.
I den senere tid indføres ogsaa palmekjerner, hvoraf
udvindes palmekj erneolj e, som ligner kokosolje i
egenskaber og anvendes som den til plantesmør, margarin,
sæbe etc. Resterne efter presningen giver et godt
kraftfoder, palmekj ernemel. O. findes i flere egne i
Afrika og er der negrenes vigtigste indtægtskilde. Fra
Kamerun f. eks. udførtes i 1895 34 000 hl. palmefedt og
300 mill. kg. palmekjerner, og den samlede værdi af
udførselen kan antagelig anslaaes til 100 mill. kr. Negrene
spiser frugtkjødet raat eller kogt, og dette udgjør sammen
med palmefedtet en af de vigtigste bestanddele af negrenes
spise. — I det tropiske Sydamerika findes en anden o.
(elaeis melanococca), i Brasilien kaldt «cajaue», hvis
frugter spises, men ikke er gjenstand for udførsel.
Oljer, fede, er flydende fedtarter (se Fedtstoffe)
fra saavel dyre- som planteriget, i sidste tilfælde særlig
fra frugterne og frøene. De er ikke flygtige og koger
først ved over 300° under spaltning og giver da acrolein,
et stof, der har en meget stikkende lugt. Den kemiske
sammensætning viser stor overensstemmelse; de
indeholder olein (oljesurt gljcerin), der med alkalier (lud
f. eks.) spaltes, saa der dannes frit glycerin og sæbe. O.
frembringer alle paa papir blivende flekker, der ikke
forsvinder ved ophedning, som tilfældet er med mineral-o.
og æteriske o. Alle o. er uopløselige i vand, men let
opløselige i varm alkohol, i æter, benzin, kloroform,
petroleum o. s. v. O. forholder sig i luften paa to maader:
enten tørrer de (i tynde lag) til en harpiksagtig masse
under optagelse af surstof (tørrende o.), eller de
forbliver flydende, men bliver da gjerne harske (ikke
tørrende o.). O. udvindes ved udpresning eller ved
ekstraktion med petroleumsæter, svovlkulstof eller benzin.
De anvendes som næringsmiddel, til belysning, til
fabrikation af smøresæbe («grønsæbe»), i medicinen og i store
masser til malerolje og fernisser, til glasmesterkit, som
smøreoljer, til garvning o. s. v. De vigtigste er: tran,
lin o., hamp-o., nød-o., valmue-o., solsikke-o., oliven-o.
stakehead—staldbroder
(bom-o.^ mad-o., florentiner-o.), raps-o., mandel-o., sesam o.,
ricinus-o., jordnød-o., bomuldsfrø-o. o. s. v. (Se disse art.)
Oljer, æteriske, kaldes en hel del forskjellige, mest
vellugtende, organiske stoffe, der forekommer i planter
(og enkelte dyr), særlig i blomsterne, men ogsaa i
frugterne, bladene, barken og roden. Det er disse o., der
giver krydderierne deres karakteristiske lugt og smag.
De findes i oljeførende gange og lader sig destillere
sammen med vand. Rigest paa o. er planter tilhørende
familierne de læbeblomstrede, de skjermblomstrede og
de korsblomstrede. Mængden er meget forskjellig. Karve
f. eks. 5 pet, violer 0.004 pet. Udvindingen foregaar ved
presning eller ekstraktion, ofte ogsaa ved destillation ;
ikke sjelden ved maceration, hvor plantedelene blandes
med rene, faste eller flydende fedtarter, der optager o.,
som derpaa udtrækkes med ren spiritus. De æteriske o.
er flydende, enkelte er opløsninger af faste stoffe i flydende
form. De er flygtige, en flek paa papir forsvinder ved
ophedning. Kogepunkt 160—300°, ofte under delvis
spaltning. De rives alle med af vanddamp, er opløselige
i alkohol, æter, svovlkulstof, kloroform o. s. v., men er
uopløselige i vand; dog kan de give dette sin
eiendommelige lugt og smag (f. eks. rosenvand). Kemisk er de
ofte flydende kulvandsstoffe, ter pen er (CioHig), eller
faste surstof holdige, kamfere, eller de kan tilhøre de
mest forskjellige klasser af organiske forbindelser. Enkelte,
som terpentinolje, oksyderes i luften til harpikser. Den
største fabrik i verden for æteriske o. er Schimmel & co.
ved Leipzig. Priserne er meget forskjellige, lige fra 1 kr.
pr. kg. (terpentin-o.) til 1000 kr. pr. kg. (rosen-o.). De
mest bekjendte er: terpentin-o., rosen o., geranium o ,
citron o., idris-o., palmarosa-o.,bittermandel-o.,aurantia-o.,
bergamot-o., orangeblomst-o., anis-o , lavendel-o., kanel-o.,
spik-o., kardemomme-o., senneps-o., tymian-o.,
pepper-mynte-o., vintergrønt o., enebær-o., karve-o., nellik-o.,
rosmarin-o., laurbær-o. o. s. v.; moskus og ambra er fra
dyreriget (se de enkelte artikler).
Oljestrømbryder (eklektr.), en elektrisk strømbryder,
hvor afbrydelsen af strømmen foregaar i et oljebad (se
Strømbryder).
Oljesyre, G1SH34O2, er en flydende organisk syre,
der bundet til glycerin forekommer i de naturlige
fedtarter, navnlig i de fede oljer.
Oljetryk kaldes flerfarvetryk med oljefarver.
Frèm-gangsmaaden er som sedvanlig ved farvetryk (s. d.), kun
lader trykningen sig ikke udføre paa papir. Det, man i
almindelighed kalder o., er ikke trykt med oljefarver,
men er almindelig farvetryk, mest litografier, som ved
lakering har faaet et glansfuldt udseende.
Oljetræ, oliventræ (olea eiiropæa),
et vintergrønt, indtil 10 m. høit træ af
oljefamilien. Bladene er lancetformede
og graalige, hos den vilde form,«oleaster»,
bredere end hos den dyrkede. De smaa
blomster er hvide og duftende og
sidder i store samlinger i bladhjørnerne.
Frugterne, «oliven», er hos dyrkede
individer indtil 3 cm. lange, de er egformede
stenfrugter, meget rige paa fed olje. O.s
vekst er langsom, og det kan blive over
1000 aar gl. Det stammer sandsynlig-
pæler; stænge; sæUe (ind), om
indsats. S. out udstikke, udstaks,
opstake.
Stakehead @ (rebslager)mikke.
Stakeholder (e) en hvem
indsatserne betroes; (retsudtr.)
deposi-tarius for omtvistet eiendom.
Staken (î) m, stang, stake.
stake-post @ mikkepæl.
Staket (t) n, Stakete f, stakit.
stakit - (t) Gitter, Gatter,
Gitter-werk n, Pfahlzaun m, Staket n —
Ce) pailing, railing - ® grille f.
Stakkar — ® der Arme, der
Bedauernswürdige m — (g) poor
creature, poor v^^reteh — ® pauvre
homme m, femme f; (fattig, syg)
pauvre diable, malade m.
stakkars - ©arm, elend, be-
dauernswürdig - @ poor - ®
pauvre, malheureux.
stakket - ® kurz, von kurzer
Dauer — @ short, brief,
shortlived - ® court.
staktometer @ draabemaaler.
stalactic, stalactitic @
sta-laktitisk, drypstens , -agtig.
stalactiform @ drypstensagtig,
-formet.
stalactite @ & (D f,
(nedhængende) drypsten.
Stalagmite (e) & (f) f, stalagmit,
drypsten (paa bunden af en hule).
Stalaktit — ® stalaktit.
Kalksinter, Tropfstein m - @ & ®
stalactite f.
Stald - ® Stall m - (e) stable
- (f) écurie f.
Staldbroder — (£) Gefährte,
Frugt af oljetræ
(gjennemskaaret).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
