Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Omar Khajjam ... - Ordbøgerne: S - stanch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1425
Omar Khajjam -Omløbstid
1426
3000 m. høie), som fuldstændig afskjærer det indre fra
forbindelsen med havet; inde i landet er der flere
frugtbare oaser. Folket bestaar hovedsagelig af arabere, og
inde i landet er sultanens magt bare nominel; der er
her liden sikkerhed for liv og eiendom. Næsten al handel
er i hænderne paa britiske indere, og den foregaar mest
med Indien; mest udføres af dadler og perler.
Hovedstaden er Maskat (s. d.), men næsten ligesaa vigtig er
Matra (s. d.) lige i nord, da der fra denne by er let
forbindelse med det indre. Sultanen har en indtægt af
omkring 1 mill. kr. Han staar helt under brit.
indflydelse, og en britisk konsul og politisk agent residerer i
Maskat.
Omar Khajjam (d. 1123 e. Kr.), persisk astronom og
matematiker, men især berømt som digter. Hans
«Rubaijat» (d. e. samling af rubaï, firelinjede strofer) er
kjendt i Tyskland gjennem Bodenstedts og grev Schacks
oversættelser, og i England og Amerika har Fitzgeralds
parafrase vakt en slig begeistring, at man paa mange
steder har stiftet O. K.-foreninger. Han virker ogsaa
endnu helt moderne, ikke bare i sin tænke-, men ogsaa
i sin udtryksmaade. Hans digtning, der bærer et sterkt
præg af nydelseslyst og fritænkeri, var forhadt af
geistligheden, som lyste digteren i ban. Man kunde dog ikke
komme ham personlig tillivs, velseet og høit anskrevet ved
hoffet som han var. Men som følge af det spændte
forhold til de rettroende blev i Orienten hans digte nydt kun
inden visse snævre kredse, og de cirkulerede i det skjulte.
Ombo, 58.08 km.^ stor, bjergrig, delvis skogklædt
0 med høider omkring 300 m. i den indre Boknfjord,
nord for Stavanger, Stavanger amt. O. hører med en
del til Sjernerø, en del til Hjelmeland og en del til Jelsa
herreder. Steile bredder. I 1900 623 indb.
Ombos, Nordøst-Afrika, tre gammel-ægyptiske byer i
Øvre-Ægypten, hvoraf nu ruiner. 1. Paa venstre Nilbred
lidt syd for Keneh, sæde for Sets dyrkelse. — 2. Pæa.
høire Nilbred lidt nord for Assuan, nu K om-O m bo, sæde
for Sebeks dyrkelse, i ptolemæertiden distriktshovedstad.
— 3. Contra O. ret overfor 2.
Ombrækning, se Bogtrykkerkunst (bd. I, sp. 1145).
Omdalsfoss, vandfald i Opdalselven (32.7 m.), straks
før den falder i Numedalslaagen, Nore herred, Numedal.
Opgives for tiden (1911) at repræsentere 752 eff. hk.
Omdreiningsflade kaldes enhver flade, som kan
tænkes beskrevet af en kurve, som dreier sig om en
akse. Ethvert plan gjennem aksen skjærer o. i en
meridiankurve; alle meridiankurver er kongruente.
Ethvert plan lodret paa aksen skjærer o. i en
parallelcirkel med centrum i aksen. Eksempler paa o.: kugle,
o.-cylinder, o.-kegle, o.-ellipsoide, o.-hyperboloide,
o.-para-boloide, torus.
Omdurman, brit. Nordøst-Afrika, by i Sudan ved
venstre Nilbred, ret overfor Khartum, med 42 779 indb.
(1909). O. var Mahdiens hovedstad. Her seirede den
brit.-ægyp. hær under Lord Kitchener over Mahdiens
dervischer 2 sep. 1898.
O’Meara [omæræ], Barry Edward (1770—1836),
irsk læge, kirurg paa «Bellerophon», da Napoleon
overgav sig til den engelske konge 1815. Fulgte Napoleon
til St. Helena og var i tre aar hans livlæge, men blev
fjernet af Hudson Low^e. O’M.s skrifter indeholder skarpe
stanch-stand
bebreidelser mod Hudson Lowe. Efter udgivelsen af
«Napoleon in exile» (1822) blev O’M. afskediget.
O^mega (ome’ga) (græ.), det lange o, sidste bogstav i
det græske alfabet (se Alf a).
Omen (lat.), varsel.
Omfale, i græske sagn dronning i Lydien; Herakles
maatte være tre aar hos hende og tjente i kvindeklæder
mellem hendes slavinder.
Omførsel, salg af varer, som føres fra sted til sted.
Saadan handel er ved lov af 16 juli 1907, kap. 7, med
forskjellige begrænsninger, navnlig med hensyn til tiden,
tilladt rigets indvaanere, undtagelsesvis ogsaa andre, dog
kun med hensyn til visse slags varer, og saaledes at der
i visse tilfælde kræves anmeldelse til og delvis ogsaa
tilladelse af politiet eller magistraten.
Omholt, Anton Thorkildsen (1861 —), n. amtmand,
opr. seminarist, senere student. Gand. jur. 1892. 1893
overretssagfører og sekretær i Kra. venstreforening, senere
tillige generalsekretær i Norges venstreforening. 1899—
1902 redaktør af «Dagbladet». 1903 sagfører i Kra.,
statsrevisor og samtidig ivrig virksom for venstres politik
i presse og ved foredrag. 1908 amtmand i Nordland,
hvor han navnlig har virket for praktisk-økonomiske
fremskridt.
Ominøs (lat.), betydningsfuld, ildevarslende.
Omissum, se Gommissum.
Omkringsædig, se Blomst.
Omlyd (gramm.), den specielle form for tilnærmelse
(jfr. Assimilation), som bestaar i, at rodens vokal
nærmer sig til endelsens i artikulationsform. Ved zz-omlyd
faar en urundet vokal læberunding (oldn. hqrn, børn,
af ældre harnu). Vigtigere for de nyere sprog er z-omlyden,
d. e. fremskydning af en bagtungevokal, foran en i el. j,
som engang har været i endelsen, som urnord. gastiR >
gjest, dohtriR > døtre.
Omløbstid, den tid en klode bruger for at komme
sin bane én gang rundt. En planets sideriske o. om
solen er den sande o., bestemt ved en fiksstjerne som
udgangspunkt. Er sidstnævnte et jevndøgnspunkt, faaes
tropisk o.; er det konjunktionspunktet, faaes
synodisk o.; er det periheliet, faaes anomalistisk o.;
er det en knude, faaes (for maanen) drakonitisk o.
Omløbstid er i jordbruget den tid (et vist antal aar),
som medgaar, før en bestemt vekst kommer igjen paa
et bestemt akerskifte, efterat den er dyrket (har løbet
om) paa alle de andre skifter. — O. kaldes i det
ordnede skogbrug det tidsrum, der hengaar mellem skogens
(bestandens) opkomst og foryngelse. O. er afhængig af
vekstforholdene, afsætningsforholdene og produktionens
øiemed. I denne sidste henseende kan o. bygges paa
flere principer. — O. for det største masseudbytte
falder saaledes sammen med det tidspunkt, da skogen
giver det gjennemsnitlig største udbytte af vedmasse
(middeltilvekstens kulmination). Dette omløbsprincip er
berettiget i skoge, der kun drives for produktion af
vedmasse, og hvor dennes pris pr. kubikenhet er ens saavel
for større som mindre træsortimenter. — O. for det
største værdiudbytte (d. e. o. for den største
skog-rente) sætter som maal at producere de størst mulige
abiolute værdier paa skogarealet. Foruden til skogens
massetilvekst tager derfor denne o. ogsaa hensyn til den
stanch @ se staunch,
stanchion @ stiver; (sjøudtr.)
(række-, finkenets-, dæks)støtte,
opstander, stønnert.
stand — (t) stand m ; (holdes.)
standhalten; (komme, bringe i s.)
zustande kommen, bringen; (sætte
i s. (igjen)) instandsetzen; (være i
s. til) imstande sein — @ (tilstand)
state, condition, order; (barometer.
termometer) reading;
(samfundsstilling) state, station (in life),
situation, condition, rank, position,
degree; (haandtering) calling, trade,
profession; (høi s.) rank, quality,
distinction; (stænder) ogs. classes;
(rigets stænder) the states of the
kingdom; (holde s.) keep, stand
one’s ground, make head, be proof
against; (lav, høi) degree; (i s.)
in order, in repair ; (sætte i s.) put
in order, fit up; (faa i s.) bring
about, set afoot; (gjøre i s.) repair;
(være i god s ) be in good
condition; (i daarlig s., om huse osv.)
in bad repair; (i s. til) able to,
capable of, in a condition to ; (sætte
i s. til) enable; (ude af s. til)
incapable of, unable to — (g
(tilstand) état m, condition f ; (bringe.
faa i s.) amener; (gjøre, sætte i s.)
mettre en (bon) état; réparer; faire
(une chambre, un lit) ; (liomme i
s.) avoir lieu, se faire, se réaliser;
(være i s. til) être en état, capable,
à même de; (ude af s. til)
incapable de; hors d’état de; (holde s)
tenir bon, ferme; (samfund-,s.)
classe f; (politisk) état m ; (stilling)
ogs. condition f; rang m; (haand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
