Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opera supererogationis ... - Ordbøgerne: S - Stanze ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1437
Opéra supererogatîonis—Opgang
1438
Euripides var isprængt med sungne kor, monologer og
duetter. I sin nyere form er o. en frugt af
renais-sancen og kan føres tilbage til de bestræbelser, som
udgik fra en æstetisk kreds i Florens i slutningen af 16
aarh., med adelsmændene Bardi og Gorsi som midtpunkt
og Galilei, Peri og Gaecini som de vigtigste skabende
kræfter. De begyndte en krig mod den overdrevne
kontrapunktistiske kunst. Begyndelsen blev gjort med
at sætte et digt fra Dantes «Divina commedia» i sang.
Denne nye musik var en monodi, en enkeltsang med
akkompagnement, hvilket i 1594 førte til den første lille
o., «Dafne» af Gorsi. Men først efter aar 1600 tog
bestræbelserne fart og bredte sig ogsaa til kirken
(kirkekoncerter, oratorier). Et stort skridt fremover gjorde
Monteverde. I 1637 aabnedes i Venedig det første
offentlige teater som centrum for o. Men solisterne tog
efter-haanden al magt, ikke mindst under Scarlatti og den
neapolitanske skole, bel cantos tidsalder. Senere bredte
o. sig til udlandet. I 1671 grundedes den første franske
national-o. Her staar Lully som foregangsmanden, og
hans grundsætninger fulgtes af Rameau. Men snart
trængte italienerne atter ind i Frankrige. denne gang
med sin o. buffa, af hvilken videre udviklede sig den
franske o. comique. I Tyskland var Hamburg længe
o.s hovedsæde, og her virkede bl. a. ogsaa Händel,
Italienerne trængte ogsaa seierrig frem rundt omkring
andetsteds, i Wien, München, Dresden o. s. v. I London
havde den efter Purcells død i 1695 raadet længe, da
Händel kom did, og nogen national o. har englænderne
fremdeles ikke. Derimod har Frankrige og Tyskland
forlængst hævdet sin nationalitet ogsaa paa dette
om-raade, Frankrige gjennem mestre som Gluck, Meyerbeer,
Halevy, Gounod, Auber, Massenet, Saint-Saens m. fl.,
Tyskland gjennem Mozart, Beethoven, Weber,
Marschner, Wagner og Strauss m. fl. De andre europæiske
lande har ogsaa her hævdet sin nationalitet. Selv
italienerne har efter den store Verdiske epoke undergaaet en
omformning gjennem veristerne. Til Norden er o.
kommet sent, og endnu mangler den en fast scene i Norge,
skjønt der i de sidste aartier er skabt flere nationale
verker paa dette omraade. De mest anseede scener findes
for tiden i Paris, Berlin, Wien, Dresden, St. Petersburg,
London (Govent Garden) og New York (Metropolitan o.).
Opera supererogatîonis el. supererogatoria
kaldes i den katolske kirkelære saadanne gode gjerninger,
der overbyder dydens og pligtens krav og derfor tænkes
at begrunde en særlig fortjeneste.
Operation kaldes i lægevidenskaben et indgreb, som
lægen gjør med sine hænder, enten blodig o., der gjøres
med kniv, eller en ikke blodig o., som f. eks. at bringe
i led igjen lemmer, der er gaaet af led, eller føre ind et
udtraadt brok. O. har været udført, saalænge der
overhovedet har været nogen lægekunst; fra stenalderen har
man fundet kranier med merker efter trepanation, og
fra den romerske oldtid er der i Pompeji fundet
righoldige instrumentsamlinger. Hine tiders o.s-kunst hvilede
dog kun paa en meget mangelfuld medicinsk og anatomisk
kundskab, og under middelalderens mystisk-spekulative
retning i medicinen kom kyndigheden i o. i forfald og
gled over i hænderne paa barberere (badskjærere,
bart-skjærere) og andre kvaksalvere (stensnidere, broksnidere,
Stanze—stare
stærstikkere). Den nyere tids større anatomiske kundskab
og bedre teknik, opdagelsen af metoder til stansning af
blødning, bedøvelse (s. d.) o. s. v. har lidt efter lidt igjen
hævet o.s-kunsten op til et med den «indre medicin»
ligeværdigt, selvstændigt fag, kirurgien (s.d.), som
særlig efter antiseptikens og aseptikens (s. d.) indførelse
lægger stadig nye dele af medicinen ind under sit omraade.
Stor vegt lægges paa indredningen af o.s-stuen, først og
fremst paa, at renholdelsen er let, ved at gulv og vægge
er glatte (cementpuds, porcellænsfliser, linoleum), dernæst
paa godt lys og ventilation, endvidere paa bekvemt
arrangement til vaskning af patienter og læger og til
tilberedning af forbindingssager, eventuelt i egne rum
ved siden af o.s stuen.
Operation (mil.), en troppestyrkes bevægelser mod
et strategisk (undertiden ogsaa taktisk) maal. —
O.s-basis, se Basis. — O.s-f r ont el. strategisk front er
den linje, hvortil teterne af en armés kolonner skal naa
frem til forud bestemt tid. — O.s-linje er den samling
af kommunikationer (landeveie, jernbaner og sjøveie),
som en opererende armé benytter fra sin basis mod sit
objekt; oftest vil den tillige blive hærens etapelinje el.
tilførselshnje. En hær opererer paa en «indre linje», naar
den omsluttes af modstanderens (ydre) linjer; førstnævnte
vil da, naar tropperne er letbevægelige, kunne have
chance for at kaste sig over modstanderens enkelte
kolonner og slaa dem hver for sig (Napoleon i Frankrige 1814),
men kan ogsaa risikere at blive trængt ind paa en
taktisk indre linje og da blive omsluttet af samvirkende,
overlegne kræfter. — O.s-objekt er maalet for de
krigerske o. Fortrinsvis vil dette være den fiendtlige armé,
hvis ødelæggelse mest bidrager til krigens afslutning, men
det kan ogsaa være landets hovedstad, en krigshavn el.
et andet strategisk vigtigt punkt. — O.s ordre, ordre,
hvorefter marsch, fegtning m. v. vedkommende dag skal
foregaa, i modsætning til dagsordre (s. d.). — O.s-t eat er,
det landomraade, hvori en større, selvstændig
optrædende hærstyrke opererer^ f. eks. nordenfjeldske o.
Operette, en liden opera med lystigt indhold,
kupletter, mindre ensemblenumre og delvis talt dialog. Sin
glanstid havde denne genre under Offenbach, Johann
Strauss, Lecocq, Millöcker, Suppé. Nu har aandrigheden
og det fine galanteri i stor udstrækning veget pladsen
for erotiske dansevalser og udstyrseffekter.
Operme’nt, se Arsensulfider.
Opfostringsbidrag, tidligere almindelig betegnelse
for underholdningsbidrag til uegte barn. Se
Underholdningsbidrag.
Opfrost, se Barfrost.
Opfyldelse. Den almindeligste maade, hvorpaa en
forpligtelse ophører, er ved o., d. e. ved at den
forpligtede præsterer det, hvorpaa forpligtelsen gaar ud. Hvor
dette er penge, sker o. gjennem betaling. Om undladelse
af at opfylde en forpligtelse i rette tid, se Mora.
Derhos kan merkes, at o., for at virke befriende, i
almindelighed maa ske til den virkelig berettigede, dog saa
at i visse forhold (særlig ved gjældsbreve og
konnossementer) den ansees som berettiget, der efter papirernes
udvisende fremtræder som saadan. Jfr. Fyldes cgj øreise.
Opgang (awStr.), et himmellegemes opstigen over den
østlige horisont paa grund af jordens omdreining. Ved
Stanze (t)f, stanze; stampejern.
stanzen ® stampe, presse,
stapedial @ stigbøileformet.
Stapel ® m, stabel; bunke;
stillads ; kvægbesætning.
Stapellauf ®m, løben af
stabelen.
stapeln © (op)stable; stabbe
afsted, spank(uler)e afsted; tigge.
Stapel ort, -platz (t) m,
stabelplads.
stapes © (anatomi) stigbøile (i
mellemøret, trommehulen).
stapfen, stappen, stapsen
(t) stampe, trampe, traske,
staphisaigre (|) m, luseurt.
staphylin (f) m, rovbille,
staple @ marked, oplag,
stabelplads ; stabelvare, (et steds) hoved-
artikel; hovedbestand, hovedpost;
raastof; traad, fiber; krampe.
Star ® m, stær. einem den
S. stechen operere en for stær;
(fig.) aabne øinene paa en.
Stär (t) m, væder.
Star @ stjerne; bestjerne; glimre,
(især) give gj esterolier.
star-anise (e^ stiernanis, badian.
Starblind @ stærblind.
starboard © styrbord,
starbowlines © styrbords vagt.
starch © stivelse, stivhed;
itive. S. powder hvedestiveJse.
starched © stiv. a s. fellow
itivstikker.
starchnes © stivhed,
starchy © stivelse-, af stivelse;
itiv.
stare © stirre, glo, glane; være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
