Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opiumsalkaloider ... - Ordbøgerne: S - staroste ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
starting-bar—stase
1443
Opløsning—Oporto
1444
ingen af faktorerne videre kan opløses, kaldes disse
enkelte faktorer eller primfaktorer.
Opløsning kaldes enhver homogen blanding (s. d.) af
to eller flere flydende eller faste stoffe; sedvanlig menes
dog ved o. en saadan blanding i flydende form af et
fast stof i en vædske, f. eks. sukker i vand; vædsken
betegnes da som o.s-middel. Den mængde af et fast
stof, som en bestemt mængde af et opløsningsmiddel
kan optage, har ved bestemt temperatur en
maksimalgrænse. Er denne naaet, kaldes o. mættet. Ethvert
faststof er opløseligt i enhver vædske; men den mængde,
som opløses, varierer med stoffenes kemiske natur fra
uendelig lidet til uendelig meget. Saaledes kan rørsukker
opløses i vand i store mængder, medens f. eks. sand
praktisk kan betegnes som uopløselig i vand. Ved de
fleste salte stiger opløseligheden i vand betydelig med
temperaturen (f. eks. salpeter), ved andre (f. eks.
kalkhydrat) er den omtrent uforanderlig, medens den ved
atter andre (indenfor visse grænser) aftager med stigende
temperatur (f. eks. gips). Disse forhold hænger sammen
med o.s-varmen, idet salte af første gruppe fremkalder
af kjøling, naar de opløses i vand (jfr. Kuldeblanding),
medens tredje gVuppe fremkalder opvarmning, og anden
gruppe ikke foraarsager nogen temperaturforandring ved
opløsning. Af en mættet o. vil det opløste stof udskilles
i fast form ved afkjøling, hvis opløseligheden aftager
med synkende temperatur, derimod ved opvarmning,
hvis opløseligheden aftager med stigende temperatur.
I visse tilfælde kan udskillelsen udeblive, og man faar
da overmættede o. En o.s kogepunkt ligger høiere,
dens frysepunkt lavere end det rene opløsningsmiddels.
Forhøielsen (formindskelsen) staar i et vist forhold til
stoffenes molekylarvegt (se Molekyl). Angaaende
osmotisk tryk i o. se (3 s m o s e. Som faste o. betegnes efter
van’t Hoff alle faste stoffe, som bestaar af homogene
blandinger, f. eks. glas og metallegeringer (se Legering).
Angaaende gasarters o. i vaedsker se Absorption, 2.—
Som kolloidale o. betegnes o., hvori det opløste stof
kan skilles fra o.s-midlet ved dialyse (s. d.). Medens i
egentlige o. det opløste stof synes at være fordelt som
molekyler i o.s-midlet, synes det i kolloidale o. at være
tilstede som større eller mindre klumper, der imidlertid
er saa smaa, at de ikke kan sees i et almindeligt
mikroskop, men alene ved ultramikroskop. Se K o 11 o i d. Medens
Graham mente, at kolloidale og egentlige o. var
væsens-forskjellige, viser de seneste undersøgelser, at der findes
mange overgange mellem begge. De kolloidale o. antages
at have alle de egentlige o.s egenskaber med den
forskjel, som betinges af de fordelte partiklers større
dimensioner. Rigtignok er disse saadanne, at fænomener som
osmotisk tryk ikke kan ventes at være paaviselige.
Opløsningsret. Opløsning af folkerepræsentationen
er en statschefen i de fleste lande tilkommende ret; den
maa udøves med ministeriets raad og bifald (i Frankrige
maa præsidenten ogsaa have senatets samtykke til
opløsning af deputeretkammeret; i de Forenede staters og
Norges forfatninger er o. ukjendt). Opløsning er noget
helt andet end afslutning af forsamlingens forhandlinger
(smig. den saakaldte opløsning af det norske storting i
1836). Ved opløsning mister repræsentanterne sine
mandater, nye valg maa hurtigst mulig foregaa. Derved
bliver opløsning et effektivt middel i regjeringens haand
til at lægge vigtige politiske spørsmaal for vælgernes
domstol (se Parlamentarisme). I den nyvalgte
repræsentation maa alle de fra det opløste parlament hvilende
sager tages op til forhandling fra nyt af. [Litt.: K. Berlin,
«0. overfor lovgivende forsamlinger» (Kbh. 1906).]
Opløsningstegn el. kvadrat i noteskrift op
hæver virkningen af et kryds B (J^j, dobbeltkryds (Jjf)
eller dobbelt-B {W) og indfører atter stamtonen.
Opmaaling, Norges geografiske, se Norges
geografiske opmaaling.
Opmand er den, som i tilfælde af stemmelighed har
den afgjørende stemme. Lovgivningen indeholder i en
række af tilfælde bestemmelse om valg (paa forhaand)
af o., og lignende bestemmelser findes ofte i private
vedtægter, voldgiftsaftaler o. 1.
Opmarsch. 1. En troppestyrkes overgang fra
marsch-formation til bredere front med tilsvarende mindskning
af kolonnedybden, oftest som forberedelse til
fegtnings-udvikling. — 2. De mobiliserede og sammendragne
stridskræfters forflytning til det omraade (gjerne nær grænsen),
hvorfra krigsoperationerne skal udgaa.
Opnan, fiskevær med dampskibsanløbssted om
sommeren paa Magerøens østkyst, s.ø. for Nordkap, Kjelvik
herred. Ubeskyttet, trang havn. Et par fastboende
familier. Loddefiske, sommerfiske. Sammen med det
nærliggende Skarsvaag opfiskedes der i 1900 143 000 stkr.
skrei af 140 fiskere. Ved O. har tidligere været kirke
og adskillig bebyggelse.
Opo el. Aap o, lidet vasdrag paa Sørfjordens østside,
udspringer fra den vestlige del af Hardangervidden og
falder ved Ullensvang kirkested i fjorden. Danner en
række stryk, der tilsammen for tiden (1911) opgives at
repræsentere 970 eff. hk. Nedslagsdistrikt 60 km.^
Opode^ldok (linimentum opodeldoc), et i den norske
farmakopø officinelt præparat, som bl. a. indeholder
kamfer, og som anvendes til indgnidning mod
reumatiske smerter, stød etc.
Opopönax kaldes et par gummiharpikser, der
indeholder behagelig lugtende æteriske oljer og derfor
anvendes i parfumerierne. Kommer fra Persien og Syrien.
Oporto (Porto), Portugals næst største by og
handelsplads, ved høire bred af Duero (Douro), nær mundingen;
168 000 indb. O. ligger meget malerisk opefter en brat
fjeldside op til en høide af 100 m., med talrige kirker,
blandt dem katedralen, og med det 64 m. høie Torre
dos Glerigos, Portugals næst høieste taarn. Ovenfor
havnen den prægtige bro Dom Luiz I, 60 m. over elven ved
lavvande, fra b3^en til det ligeoverfor liggende kloster
da Serra do Pilar; 1300 m. høiere op i elven den større
jernbanebro. O. besidder værdifulde samlinger,
videnskabelige anstalter og stort bibliotek. Til de mest
besøgte promenader hører de vakre anlæg omkring
Krystalpaladset. Byens prægtigste bygning er børspaladset (Palacio
da Bolsa). 1 de bratte og bugtede gader maa man ofte
anvende trapper for at overvinde stigningerne. Af de
i nyere tid regulerede gader er seværdig den vakre,
af paladslignende huse med forgyldte balkoner
indrammede Rua Infante D. Henrique («Rua dos Inglezes»).
I Rua das Flores bor guldsmedene, som forfærdiger O.s
berømte guldfiligransarbeider. Ligeoverfor O. ligger for-
starting-bar (e)
igangsæUelses-stang (i dampmaskine).
starting-point @
udgangspunkt.
starting-post © startpæl;
af-gangsmerke.
starting-vessel @ merkeskib.
startish @ skvæften.
startle © vige, fare tilbage;
(skotsk) skjene; skræmme; bringe
til at studse; overraske; skræk,
overraskelse.
Startling @(høist) overraskende.
startlish @ skvætten.
Start-up(e) opkomling, parvenu;
rækespring (i gymnastiken).
Starvation © sult(efodring).
Starve © forgaa (af kulde);
sulte, lide sult, mangle det
nødvendigste; lade forgaa, omkomme;
sulte(fodre) ; udsulte ; afkræfte,
svække.
starveling @ forsulten,
sulteforet; forkommen, vantreven;
forkommet dyr, plante; vantrivning.
stas — (t) Staat m, Pracht f.
Putz m ; (gjøre stor s. af en) viel
Wesens von einem machen — (gl
State, parade, show; (pynt) finery;
(gjøre s, af) make much of; (hele
s.en) the whole lot — ® (pragt
luxe m, pompe, parade; (pynt
parure f; (gjøre s. af) faire grand
cas de; (i fuld s.) en grande
toilette, tenue; (hele s.en) toute la
boutique.
stasdragt — (t) Staatskleidung
f — © dress-suit - (î) costume (m)
de gala, de cérémonie, de fête,
stase — (t) Staat machen; (s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
