Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opossum ... - Ordbøgerne: S - stase ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1447
stately—station
Opryknîngsret—Optagelsesret
1448
Den koster 25—50 kroner efter sagens størrelse. Lov af
4 juni 1892 § 40.
Opryknîngsret el. optrinsret (jur.)- Navnlig faste
eiendomme er ofte pantsat til flere med forskjellig
prioritet (s.d.). Den n. hovedregel er da, at naar hel eller delvis
indfrielse af en bedre prioriteret heftelse sker, rykker
den senere op, idet den kan staar tilbage for den
resterende del af den bedre; men saadan o. kan fraskrives,
og det er ikke usedvanligt. at dette helt eller delvis sker.
Oprør. Norsk mil. straffel.s § 52 betegner som o. en
forenet optræden af flere krigsmænd paa en nærmere
angivet voldsom maade ligeoverfor foresatte el. overordnede
(om den blotte aftale om saadan optræden jfr. Mytteri).
Den almindelige straf er for hovedmand og anstiftere
fængsel fra 3 til 15 aar og for de øvrige deltagere fængsel
fra G maaneder til 3 aar. — I almindelig sprogbrug vil
man derhos vistnok som o. (el. opstand) betegne enhver
væbnet reisning, som har til formaal at forandre
statsforfatningen eller at øve vold eller tvang mod de høieste
statsmyndigheder (jfr. alm. straffei. §§ 98 og 99). Jfr.
Opløb og Op vigl er i.
OpS, romersk høstgudinde, som dyrkedes sammen
med Gonsus (s. d.) og derfor bar tilnavnet Gonsiva.
Opsats hører til en kanons sigtemidler og bestaar af
en ret eller krum o.-stang, der er forsynet med inddeling
i afstand, grader eller tusendele af viserlinjen (s. d.). og
et hoved med en bevægelig del, hvori sigteskuren er
anbragt. Er o. forsynet med libelle, kaldes den en libelle-o.
0 anbringes paa kanonens eller vuggens bagre del, kan
forskyves op og ned og fæstes paa det indstiliingstal,
man ønsker (se S i g t e m i d 1 e r).
Opseer er i bergmr^ndssproget den alm. benævnelse
for en opsynsmand. Eks. Hytte-o.
Opsigelse. En flerhed af kontraktsforhold er beregnet
paa at skulle vare, indtil o. finder sted. Dette gjælder
baade ensidige forpligtelser (f. eks. gjældsforhold) og
gjensidige forpligtelser (f. eks. tjenesteforhold,
husleie o. 1.). O. kan i regelen ske fra enhver af parterne,
og i en række af retsforhold er der gjennem lov eller
sedvane fastslaaet regler saavel om opsigclsestidens længde
som delvis ogsaa om bestemte terminer, til hvilken den
maa ske. Disse regler kan dog i almindelighed fraviges,
naar parterne er enige. Nogen bestemt form for o. er
hos os i almindelighed ikke bestemt, men den, der
paa-staar, at o. er skeet, maa herfor føre bevis.
Opsoniner, se Immunitet.
Opspyt,’ ekspektorat. Fra luftveiene afsondres der
under sygelige forhold en slimagtig masse, som
fremkalder hoste og spyttes ud. Ved de forskjellige lidelser
kan o. have et forskjelligt udseende og kan herved
bidrage til sygdommens erkjendelse; ved lungebetændelse
er det saaledes rustfarvet, o. s. v. Ved forskjellige
infektionssygdomme indeholder o. de sygdomsbringende
bakte» ier og kan derved spille en stor rolle dels for
diagnosen og især for smittefaren, saaledes navnlig for
lungetuberkulosen.
Opstand, se Oprør.
Opstande’se, De dødes o. er et grundled af det kristelige
haab. I det gamle testamente findes sikre henvisninger kun
1 Esaias 26, 19 og Daniel 12, 2. Senere var meningerne
delte; farisæerne troede paa de dødes o., medens saddu-
cæerne forkastede denne tro (Ap. gj. 23, 8). Jesus
forkynder en alm. o. baade af retfærdige og uretfærdige (Matt,
22,31; 11,22; Luk. 14,14 ; Joh. 5, 28 f. ; 6,39.40. 44; li,24f.).
Paa samme maade er den et staaende led af den
apostoliske forkyndelse (Rom. 4,17 ; 8,11 ; 1 Kor. 6,14 ; 15,12 ff. ;
2 Kor. 1,9; 1 Tess. 4, 14 ff,; Hebr. 6,2). Paulus taler
enkelte steder om det nye legemes beskaffenhed, som i
o. vil blive skjænket kristne (1 Kor. 15, 35 ff. ; 2 Kor.
5, 1 ff.; Filipp. 3, 21, jfr. Malt. 22 30). I Johannes
aaben-baring (20, 5) antydes, at o. vil finde sted i to trin med
et mellemrum af 1000 aar (se Kil i as me).
OpStue (opstugu) er et loftsværelse, som efter norden
fjeldsk bygningsskik indrettes over forstuen og kleven
og har trappeopgang fra forstuen. O. svarer til det
gud-brandsdalske ramloft, som imidlertid til forskjel fra o.
har udvendig trappeopgang. O. kjendes især fra Opdal
(smig. Bar frø). — I Telemarken betegner o. et
loftsværelse over selve stuen i en bygning paa to stokverk.
Opstød, optrængen af luft gjennem spiserøret fra
mavesækken. Optræder ved lidelser i denne, naar
for-døielsen bliver mangelfuld, saa at der opstaar gjæring
med udvikling af luft.
Opsugning kaldes i fysiologien optagelse (resorption,
absorption) i organismen af vædsker og gasarter, tildels
ogsaa af faste hgemer i fint fordelt form. — Den
væsentligste o. er o. af næringsstoffe gjennem
fordøielses-kanalens slimhinde. Den foregaar i ringe grad allerede
i mundhulen, n get mere i maveposen, men mest i
tyndtarmen, i mindre grad ogsaa i tyktarmen. — O. af vand
foregaar hovedsagelig i tarmen. Visse bestanddele af
næringen opsuges gjennem chyluskarrene (fedt), andre
(eggehvide, sukker) væsentlig gjennem portaarens grene.
Næringsmidlernes eggehvide, fedt og kulhydrater kan
ikke opsuges i den form, hvori de findes i næringen,
men bliver under indvirkning af fordøielsessafterne (se
Fordøielse) dels i fordøielseskanalen før o. og dels i
selve tarmvæggen under o. omdannet til den for
organismen tjenlige form, idet eggehvidestofl’ene omdannes
til albumoser og peptoner, fedtarterne ialfald delvis
forsæbes og kulhydraterne omdannes til druesukker. — Om
o. af surstof giennem lungerne se Aandedræt.
Ogsaa andre gasarter kan opsuges gjennem lungerne og
da eventuelt virke som gift (kulos, lysgas, kloroform).
— Gjennem huden finder o. kun sted i meget ringe
grad, saalænge overhuden er hel; er denne afstødt eller
opblødt, kan derimod o. foregaa. — Fra de serøse huler
og fra underhudsvævet og legemets andre væv kan der
foregaa en i n d r e o. af sygelig udskilte eller ophobede
stoffe, hovedsagelig af serum, udtraadt blod el. materie;
man benytter sig af denne indre o. i medicinen, idet
fysiologisk saltvand, morfin o. a. indsprøites under huden.
Optagelse til dom. Proceduren i en alm. retssag
afsluttes hos os ved, at sagen optages til dom, hvorefter
nye anbringender ikke kommer i betragtning. Yderligere
procedure vil dog ofte kunne ske, dog kun med begge
parters samtykke, gjennem sagens reassumtion (s. d.).
Optagelsesret. Hvor der efter n. lovgivning tilkommer
en grundeier erstatning for skade af fremmed bofæ, kan
han optage dette, der da bliver at behandle efter
nærmere regler. Tilsvarende bestemmelser gjælder for ren,
for hunde, som jager bofæ, m. v.
magnificence f; aspeet (m)
imposant; majesté f.
Stately (e) prægtig, anselig, stolt,
storartet; værdig, fornem.
Statement (e) forklaring,
angivelse, angivende; fremstilling;
udsagn, ytring; status; (retssprog)
anbringelse, anbringende.
state-prisoner (g) statsfange,
stater (e) en som angiver, be-
retter, fremstiller; afgiver (af
forklaring). average s. dispachør.
state-room (^ stasværelse,
salon; (s ve-, smaa)kahyt; rum i
baad mellem den styrende og
agterste rotofte.
statesman @ statsmand;
(skotsk) mindre godseier.
statesmanlike (e)
statsmands-mæssig, diplomatisk.
statesmanship (é)
statsmands-dygtighed; virksomhed som
statsmand.
static(al) @ statisk, s.
electricity friktionselektricitet.
station — ® StaUon f - @
staUon - (?) station; (jernbanes.)
gare f; (brand, politis.) poste m;
(posts.) poste f, lelais m;
(holdeplads) étape f.
station (é) sted, (stand)plads;
station; stilling (i samfundet), stand;
(mil.) post ; sætte, lægge, stationere;
(om vagter) postere, udsætte,
udstille.
Station (?) f, (kort) ophold, rast;
station, skifte; holdeplads, stade;
bedestation; faste-, juleprækener;
opreist holdning, stilling. S.
balnéaire, thermale badested.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
