- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1451-1452

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Optakt ... - Ordbøgerne: S - stationary ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

statistic - statsforfatning

1451

Opvigleri—Orakel

1452

hjælp af luft, vand eller damp. Ved luft-o. opvarmes
luften, idet den som regel først underkastes en rensning
gjennem et tøi- eller vandfilter og bringes op paa en
passende fugtighedsgrad, i et varmekammer, der enten
kan anbringes i kjelderen eller øverst oppe i bygningen;
i det første tilfælde kan luften som følge af den stigkraft,
den faar ved opvarmningen, stige op gjennem kanaler i
murene til de enkelte lokaler, i det andet tilfælde maa
den ved mekaniske midler blæses ned i bygningen; men
kanalerne kan i dette tilfælde gjøres betydelig mindre,
idet luften blæses igjennem med større hastighed, end
den faar, naar den skal stige selv. Paa grund af den
større tæthed, som det større lufttryk kræver, laves
kanalerne derfor i dette tilfælde af sammenklinkede,
galvaniserede jernplader. Mængden af luft, der tilføres
ethvert lokale, reguleres ved spjæld for
indstrømnings-aabningerne i lokalerne, men kan, hvis hvert lokale har
sin særlige tilledningsledning, ogsaa ske ved spjæld i
ledningen ved varmekammeret, saa at reguleringen af
hele bygningens opvarmning kan passes af én mand, idet
han ved hjælp af fjern termometre kontrollerer
temperaturen i de enkelte lokaler. — Van d-o. benytter vand
til overførelse af varmen fra ildstedet til de enkelte
lokaler, idet vandet opvarmes i en kjedel og derpaa i
smedejerns rørledninger ledes rundt i bygningen. Det
føres først op til bygningens øverste etage, hvor de rør,
der fordeler det over hele bygningen, er anbragt,
hvor-paa det igjen synker ned gjennem lodrette rør, langs
hvilke der er anbragt saakaldte ovne i de enkelte
lokaler. Ovnene bestaar af rørslanger, ribberør eller
samlinger af parallele rør, gjennem hvilke vandet kan
ledes, naar lokalet skal opvarmes. Cirkulationen af vandet
tilveiebringes enten udelukkende ved forskjellen i vandets
specifike vegt i den ledning, hvori det opadgaaende varme
vand findes, og i de nedadgaaende ledninger, hvori vandet
er koldere, da det har afgivet mere eller mindre varme
ved at passere gjennem ovnene. Eller der tilveiebringes
en kunstig cirkulation ved hjælp af en pumpe eller ved
indblæsning af damp eller luft i den opadgaaende
ledning. Hvor vandets temperatur holdes under 100
hvilket som regel gjøres, da det er behageligere, at ovnene
i lokalerne ikke opvarmes saa sterkt, at støvet svides,
kan man øverst i bygningen anbringe en aaben beholder
til at optage udvidelsen af vandet ved dets opvarmning.
Paa denne maade udelukkes ogsaa enhver
eksplosionsfare. Reguleringen sker ved ventiler paa de forskjellige
ovne. — Ved dam p-o. benyttes damp paa lignende
maade som vandet ved vand-o. Dampen udvikles i en
kjedel, der anbringes i bygningens kjelderetage eller i
en særlig bygning, hvorpaa den ligesom vandet føres op
til et system af fordelingsledninger i bygningens øverste
etage og derpaa ned igjennem ledninger, langs hvilke
ovnene i de enkelte lokaler er anbragt. Ovnene er af
samme konstruktion som ovnene ved anvendelsen af
varmt vand. Ved afgivelsen af varme i ovnene fortættes
dampen til vand, der ledes tilbage til kjedelen gjennem
et særligt system af returvandsledninger. Ofte kombineres
de forskjellige systemer, idet en stor bygning f. eks. kan
have en hel række varmekamre, hvorfra fordelingen af
opvarmet luft finder sted, og opvarmningen af luften i
disse varmekamre kan ske ved hjælp af ovne, der varmes

statistic ©. statistique (f)

statistisk; (f) ogs. f, statistik,
statistician (e), statisticien

® m, statistiker.

statistics @ pl, statistik;
sta-tisUske oplysninger, data.

statistik - ® StatisUk f - (e)
statistics - (D statistique f.

statistiker — (t) Statistiker m
— © staUstician - ® statisticien m.

statistisk - ® statistisch
-@ statistical — (f) statisUque.

Stativ — ® Stativ, Gesteli,
Gerüst n - @ stand, rack, frame —
® support m.

statsanliggende, -sag — ®

Staatsangelegenheit, -sache f - @
state, political affair; business of
state - (f) affaire (f) d’État, de
politique.

med varmt vand eller damp, saa at hele bygningen eller
bygningskomplekset kan nøies med et enkelt ildsted.
I andre tilfælde kan man indrette baade et luft o. og et
vand-o , hvorved man skaffer det enkelte lokale en stadig
tilførsel af opvarmet frisk luft og gjennem vandovnen
en hurtigere regulering af lokalets temperatur.

Opvigleri, at søge at ophidse krigsmænd til i forening
at optræde paa voldsom maade ligeoverfor overordnede
eller foresatte m. v., straffes efter n. militær straffelovs
§ 49 med fængsel indtil 6 aar.

Opzoomer [åpzémdr], Gornelis Willem (1821 —
92), holl. filosof og jurist, professor i Utrecht 1846. I
forskjellige skrifter hævder han især følelseslivets ret og
betydning ved siden af den erkjendelse, der skyldes
videnskab, f. eks. paa det etiske og det religiøse omraade.

Or., officiel forkortelse for Oregon (Ü. S. A.).

Or el. older (alnus), siegt af birkefamilien,
bestaa-ende af trær og buske med hele, oftest sagtakkede blade
og store stilkede knopper med to knopskjæl.
Hunraklernes skjæl bliver ved frømodningen træagtige, og
raklen ligner da en liden kongle. Hanraklerne er lange
og valseformede og ligner birkens. Der findes 14 arter,
hvoraf syv i Europa. I Norge er kun to arter
vildtvoksende, s var tor (a. glutiiwsa) og graaor(^a. incaiia).
Den sidste er den almindeligste og forekommer saa godt
som over hele landet, medens svartoren er indskrænket
til de lavere sydlige dele, især kystegnene. Graaor har
egdannede eller ovale blade, som paa undersiden er
blaagrønne, oftest haarede, men uden haardusker i
nerve-hjørnerne, de sidestillede hun rakler er utydelig stilkede.
Svartorens blade er udrandet eller tvert afskaaret i
spidsen, rent grønne, glinsende glatte med haardusker i
nervevinklerne paa undersiden. De sidestillede hunrakler
er tydelig stilkede.

Ora [öra] (lat.), bed! O. et lab ora, bed og arbeid !
O. pro nobis, bed for os!

Orakel var hos oldtidens grækere et sted, hvor en
guddom paa en eller anden maade tilkjendegiver sin vilje og
giver menneskene raad. De fandtes paa steder, som man
troede guderne særlig yndede, ofte ved en kilde, i en
bjerghule el. 1. Som regel fandtes paa stedet en
liellig-dom med presteskab, der tjente som mellemled mellem
guden og de søgende. Til en række af guderne var o.
knyttet, saaledes til Zeus, «hvis øie ser alt, og hvis
dybe tanker ingen seer helt har udgrundet», i Dodone
og i Olympia ; i den Libyske ørken laa det af Alexander
den store besøgte o. for Zeus Ammon; andre nævnes
for Hades, Hera, Asklepios og Dionysos m. fl., men den
særlige o.-gud var i historisk tid Apollon ; det vigtigste af
hans o. var det i Delfi, andre laa paa Delos, i Didymoi
ved M ilet, i Patara i Lykien ; ogsaa nogle af heroerne
gav saaledes raad, især Herakles, Trofonios og Amfiaraos.
Mange af o. gaar tilbage til forhistorisk tid.
Raadspørg-ningen foregik efter et meget indviklet ceremoniel. Man
kunde spørge om meget simple ting, men det, der skabte
navnlig Delfis berømmelse, var svarene paa staternes
eller fremragende mænds spørsmaal i trange tider. Her
greb o. ofte ind med forbausende viden og overlegen
stats- og personkundskab. Til andre tider kunde dets
vaklen give sig udslag i dobbelttydighed: o.-ord (jfr.
Delfi og Dodone).

statsbankerot - ®
Staats-bankerott m - @ national
bankruptcy - (f) banqueroute (f)
nationale.

statsbidrag - (t) Staatszuschuss
m — @ subsidy, government grant,
state support — ® subvention f.

statsborger — (t) Staatsbürger
m — (e) citizen, subject of a state
— (f) citoyen m.

statsborgerlig - (t)
staatsbürgerlich — © political - ® de
citoyen; civique.

statseiendom — (t)
Staatseigentum n — @ public property
— ® bien (m) public, de l’État.

statsforbrydelse
Staatsverbrechen n — © high-treason
—-® crime (m) politique.

statsforfatning — ® Staats-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0792.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free