Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oral ... - Ordbøgerne: S - statsform ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1453
Oral-Oratîo
1454
Oral (af lat. os, mund), mundtlig.
Oran fârâ’ el. dran], fr. Nord-Afrika, det n.v.
departement i kolonien Algerie paa grænsen af Marokko, 60 764
km.2 med (1906) 1 122 538 indb. Deles i 1 militærdistrikt
og 5 arrondissementer. Hovedstad O. ved bugten af samme
navn med 100 499 indb. (1906), deraf 22 000 franskmænd
og 23 000 spanjoler. Sterkt befæstet, er hovedkvarter for
en af koloniens tre divisioner og har en af Frankriges 11
torpedobaadstationer. Udførsel af vin, korn, halfa. Byen
tilhørte fra 1509 Spanien, men blev 1708 og 1792 erobret
af tyrkerne, der igjen maatte afstaa O. til Frankrige 1832.
Orange [årå’z] (det gamle Aransio), Frankrige, by i
depart. Vaucluse, ved jernbanen L3^on—Marseille, nord
for Avignon, 10 km. øst for Rhone, 7000 indb. Romersk
triumfbue og teater. Silkespinderi, frugt- og kornhandel.
I nærheden badestedet Montmirail. O. var hovedstad i
det burgundiske fyrstendømme O. (Oranien), som 1530
tilfaldt huset Nassau (Oranien). Kom 1713 under Frankrige.
Orange/aVa/ïdy, by i de Forenede stater, New Jersey,
lige vest for Newark, 29 630 indb. (1910). Sammen med
Øst-O., Vest-O. og Syd O. danner den en stor by, kjendt
under navnet «Orangerne>. Er villaforstad til New
York og Newark.
O range/brd/jsej, gulrød farve som paa appelsin (o.-frugt).
Orangeelven [oråijse-], se Oranjeelven.
Orangeloger [å’vdnds-], protestantisk-politiske
foreninger i Irland, hvoraf den første stiftedes sep, 1795 i
Armagh. De engelsksindede sluttede sig talrig til o,,
og efter O’Donnells agitation bredte de sig over hele det
Britiske rige, fra 1828 med hertug Ernst August (s. d.) af
Cumberland som stormester. Da o.s kamp efterhaanden
ikke alene gjaldt katolicismen, men ogsaa de liberale
idéer og reformer, fik de regjeringen og den offentlige
mening mod sig og opløste sig efter hertugens raad 1836.
Oranger [ord^ser] kaldes tildels frugterne af trær
tilhørende siegten citrus; helst benyttes navnet dog for
appelsiner.
Orangetrær [oråijse-], se Citrus.
Orangi’t, tetragonalt krystalliserende mineral, som
kemisk væsentlig bestaar af SIOq og ThO.,. O. er smukt
orangefarvet og forekommer paa pegmatitgange, blandt
andre steder ogsaa i Norge.
Orang-utang («skogmenneske»), det malaiiske navn
paa simia satyriis, en stor menneskelignende abe,
udbredt paa Borneo og Celebes. O. adskiller sig fra de
afrikanske aber ved sin lange, røde haarklædning og sine
lange arme; medens dens høide naar 135 cm., er
favnevidden 2.4 m. Panden er høi, ørerne meget lig
menneskenes, struben forsynet med store hudposer. O. lever
i sumpige skogegne; den bevæger sig i trærne med
fuldkommen frihed, men har vanskelig for at gaa opreist
paa jorden. Den bygger sig natteleie af grene og lever
af frugter og blade. I fangenskab virker denne abeart
alvorlig og rolig. (Se planche Aber.)
Oranien, fyrstehus, der har navn efter fyrstendømmet
Orange (s. d ) i Syd-Frankrige. Dette gik i 16 aarh. ved
giftermaal over til en gren af huset Nassau, og Vilhelm
den tause, prins af O., grundede den ældre linje
O.Nassau (se Nederlandene, historie). Da denne
uddøde 1702, gjorde Frankrige og Preussen overfor den
som arving indsatte Vilhelm Frise (af en sidelinje) krav
statsform—statsminister
paa Orange, og ved Freden 1713 beholdt Frankrige det.
Efterkommerne af Vilhelm Frise udgjorde den yngre
linje O.-Nassau, som regjerede i Nederlandene 1747—95
og 1815—90, men uddøde paa mandssiden 1890. Alle
efterkommere af dronning Wilhelmina skal dog fremtidig
bære titel af prins og prinsesse af O.
Oranienburg, Preussen, by i prov. Brandenburg, ved
Havel, Ruppiner kanal og jernbanen Berlin—Neustrelitz ;
12 000 indb. Kemiske fabriker, maskin- og ovnfabrikation.
Oranjeelven (Garib), britisk Syd-Afrika, udspringer
med flere kildeelve paa Drakeiisbergens høieste toppe
(Mt. aux Sources, Champagne Castle, Giants Castle) i
Basuto-land, danner paa sit løb mod vest til Atlanterhavet
Kapkoloniens nordgrænse mod Oranjefristaten og tysk
Sydvest-Afrika. Optager fra nord Caiedon og forener sig
med Vaal, men faar siden kun tilløb af periodiske elve
(Molopo fra nord, Hartebeest fra syd). Længde 1860 km.,
vanddistrikt ca. 1 mill, km.^, men paa grund af stryk
(de største Aughrabiesfaldene) og meget vekslende
vandstand uden betydning som samfærdselslinje.
Oranjefristaten, indlandsprovins i britisk
Syd-Afrika mellem Transvaal (grænseelv Vaal og Klip River)
i nord og Kapkolonien (grænseelv Oranje) og
Basuto-land (grænseelv Caiedon) i syd, 129 500 km.^ med (1904)
387 315 indb. (ca. 3 pr. km.2). O. ligger paa et 1200 —
1500 m. høit, mod vest skraanende plateau af
karoo-formation med lave diabasfjelde. O., som i sin helhed
tilhører Oranje-Vaals vanddistrikt, har et udpræget
ind-landsklima med varme somre og kolde vintre
(hovedstaden Bloemfontein jan. 22.6°, juli 7.6°), paa grund af
sin tørre luft og sin høide over havet sundt for
europæere. Men paa grund af den ringe nedbør (50—75 cm.)
er O, væsentlig en træløs græssteppe med nogen skog
langs elvene. Hovednæringsveie er, foruden noget
aker-brug (ved hjælp af kunstig vanding\ fædrift (sauer, gjeter,
storfæ) og bergverksdrift (kul og diamanter); de vigtigste
udførselsartikler er diamanter og uld. Af befolkningen
er 244 636 indfødte (kaffer, betschuaner, hottentotter)
og 142 679 hvide (boere og englændere), som for det
meste tilhører den hollandsk reformerte kirke. O. havde
1905 2710 km. jernbane. Hovedstad Bloemfontein med
(1904) 33 883 indb. — Historie: 1835 begyndte boere
fra Kaplandet at kolonisere O., ligeledes fra Natal
indvandrede en mængde 1842 under Pretorius (s. d.). Indlemmet
1848 i Kapkolonien, hvorpaa boerne vandrede videre til
Transvaal efter nederlaget ved Boomplats s. a. 1854
anerkjendte England O.s selvstændighed, men
annekterede dog 1871 West Griqualand med Kimberleys rige
guldminer. Efter Jamesons indfald i Transvaal 1896
sluttede O. alliance med denne republik og førtes ved
Krügers politik med i Boerkrigen (s. d.) 1899—1902.
Proklameret som britisk kronkoloni 24 mai 1900 under
navnet Orange River Colony fik O. selvstyre 5 juni 1907.
Ifølge South Africa Act af 20 okt. 1909 er O. indtraadt i
Union of South Africa som en af dennes fire
hovedprovinser under navnet Orange Free State.
Oratio (lat.). 1. Tale, 2. Bøn; o. dominica.
Fadervor ; o. pro domo, tale i egen interesse, eg. for sit
eget hus (efter en tale. Cicero holdt for at tilbagevinde
et ham fraranet hus); o. directa, direkte tale; o.
obliqua, eg, skjæv tale, d. e. indirekte tale.
Verfassung f ~ @ & (g
constitution f.
statsform — (t)
Regierungs-form f – (e) form of government
— (f) (forme (f) de) gouvernement m.
statsforvaltning — (t) Staats
Verwaltung f - (ê) administration,
government of public affairs - ®
administration (f) de TÉtat.
statsgjæld - (t) Staatsschulden
pl ~ Tel public, national debt —
® dett^e (f) publique.
statshusholdning - (t)
Staatshaushalt m, -Ökonomie f — @
administration of the public revenue,
finances — ® économie (f)
politique.
statskalender - ®
Staats-handbuch n - (e) office-list - ®
annuaire (m) officiel.
statskasse — ® Staatskasse f
- @ exchequer, revenue - ®
caisse (f) publique, d’État.
statskirke - ® Staatskirche,
-religion f - @ state-church,
established church - ® Église (f)
d’État.
statsklogskab,-kløgt,-kunst
- ® Staatsklugheit, -kunst f — ©
policy, political shrewdness ; art of
governing, politics, statecraft — ®
politique f.
statskup — ® Staatsstreich m
- @ & (f) coup (m) d’État,
statsmand — ® Staatsmann m
- (e) statesman, poliUcian - ®
homme d’État; politique m.
statsminister — ®
Staats-minister m - (e) minister of state.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
