Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orknøerne ... - Ordbøgerne: S - Stechpalme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1469
Orknøerne, øgruppe ca. 65 geografiske mil ret i vest
for Stavanger og adskilt fra nordpynten af Skotland ved
den 10 km. brede Pentlandsfjord, 973 km.^ Af de 68 oer,
hvoraf 29 ubeboet, foruden en mængde holmer, er de
største Mainland (oldn. Meginland, hovedlandet før
Hrossey) med hovedstaden Kirkwall (Kirkjuvâgr) med
4500 indb.), Hoy (Hâey, den høie ø, efler det høieste
fjeld Wardhill, d. e. Vardefjeldet, ca. 600 m.) og South
Ronalds hay (Ragnvaldsey). O. minder om Jæderen,
er mod øst flade, men stiger med myrer og lyngheier
langsomt mod vest til aaser og fjelde, som med sine rode
sandstensflak stuper brat og malerisk i havet med
sønderrevne strande. — Jordsmonnet er en meget
frugtbar lermuld, og klimaet er mildt; middeltemperaturen for
aaret er 8°, vinteren 4° og sommeren 13°. Folketallet er
ca. 30 000, og hovednæringen er jordbrug og fiskeri. Ca.
450 000 maal er dyrket, hvoraf ca. 160 000 er akerland
til byg og havre. Der fødes ca. 7000 heste, 30 000 kjør,
37 000 sauer og 2600 svin. Fisket udbringer over IV2
mill. kr. O. og Shetland sender én repræsentant til det
britiske parlament. — Historie. O.s oprindelige,
keltiske befolkning, efter hvilken er levnet flere
mindes-merker, bl. a. de berømte stenringe ved Stenness paa
Mainland), fortrængtes tidlig af nordmændene, som
allerede før vikingetiden havde bosat sig paa O. 872 lagde
Harald Haarfagre O. under Norge under styre af jarler
af Mørejarlernes æt. Paa O. rasede ligesom paa Island
blodigt ættefiendskab, som dog mildnedes ved
kristendommens indførelse. Magnus jarl (s. d.) blev O.s
skytshelgen. O. blev den norske kulturs centrum for alle
de norske øer nordenom Skotland. Fra 1152 stod
bispedømmet paa O. under erkebiskopen i Nidaros.
— Da Kristian I ikke kunde betale kong Jakob III
af Skotland den aftalte medgift for sin datter Margreta,
gav han, uden det norske rigsraads vidende, ved
kontrakt af 1468 O. for 50 000 rhinske gylden og ved kontrakt
af 1469 ogsaa Shetland for 8000 gylden som brugeligt
præskriptionsløst pant til kong Jakob, med udtrykkeligt
forbehold af gjenløsning for Norges senere konger ved
erlæggelse af den renteløse pantesum, som uforandret
er 210 kg. guid eller 2310 kg. sølv. I det 16 og 17
aarh. blev betaling gjentagne gange tilbudt og
udlevering til Norge krævet, men altid forgjæves. Det skotske
parlament erkjendte 1567 udtrykkelig sin pligt til at
opretholde øernes norske love og retssedvaner, men
alligevel er skotske og britiske love og derved engelsk
sprog indført, hvorved den norske nationalitet er udvisket.
Fra midten af 18 aarh. forsvandt det norske sprog paa
øerne, men lever dog igjen i gloser og akcent, hvorved
sproget er blevet en merkelig blanding af norsk og
engelsk. Som specielle minder om det norske
herredømme gjenfindes endnu odel og andre norske former
for overdragelse og leie af jord. Norske mindesmerker :
foruden domkirken i Kirkwall (s. d.) er der levninger
af bispegaarden i Kirkjuvâgr, i hvis hall Haakon IV
Haakonssøn døde 15 dec. 1263, samt jarleborgen
sammesteds. [Litt.: «Orkneyinga saga»; Torfæus, «Orcades»;
P. A. Munchs «Saml. afhandlinger» III og IV; R. W.
St. Clair, «The St. Clairs of the Isles» ; Dietrichson &
Meyer, «Monumenta orcadica» ; Jakob Jakobsen,
«Etymologisk ordbog over det norske sprog paa Shetland».]
Orknøerne—Orléans 1470
Stechpalme -stedfader
Orlamünde, Tyskland, by i den vestlige del af
hertugdømmet Sachsen-Altenburg, lige overfor Orlas munding
i Saale og ved jernbanen langs Saale, 1800 indb.
Leke-varefabrikation.
Orlandus Lassus, se Lasso, O. di.
Orlean [årleå’], rødt plantefarvestof, der udvindes af
frugtkjødet af en tropisk plante, hixa orellana (Amerika,
Sandwichøerne og andre steder), idet frugterne knuses^
blandes med vand og underkastes en svag gjæring.
Farvestoffet gik tidligere i handelen mest i form af tørre
kager og brugtes i tøifarveriet. Nu forhandles det mest
oplost i fede o]jer (til farvning af smør og margarin)
eller opløst i alkalier (til farvning af ost). Man har i o.
paavist to forskjellige farvestoffe, nemlig orellin, der er
gult, og biksin, der er rødt.
Orléanais [årleanæ], F’rankrige, fordums provins
omkring Loires nordlige bøining, omtrent svarende til
depart. Loiret, Loir-et-Cher og Eure-et-Loir, var en del
af hertugdømmet Francia og bestandig kronland.
Hovedstad Orléans.
Orleani^ster, tilhængere af huset Orléans i modsætning
til legitimisterne, tilhængere af det legitime bourbonske
dynasti, dannede som politisk parti i nationalforsamlingen
1871—75 med grev Daru som leder høire centrum. Efter
den sidste Bourbon, greven af Chambords død 1883
smeltede O. og legitimisterne efterhaanden sammen til
et royalistisk parti, der nu siden greven af Paris’ død
1894 hylder hans søn hertug Filip af Orléans (1869—)
som kongsemne.
Orléans [årleå’], hertuger af. 1. Ludvig I (1372—
1407) førte sammen med dronning Isabeau regjeringen,
da Karl VI var blevet vanvittig. Kom i strid med hertug
Filip (den dristige) af Burgund og dennes søn Johan den
uforfærdede, der lod ham hugge ned i Paris 1407, et
mord, der fremkaldte den voldsomme partikamp mellem
Burguignons og Armagnacs. — 2. Karl (1391 — 1465),
ovenn.s søn, blev fører for det franske parti imod
burgunderne og englænderne; faldt haart saaret i
englændernes hænder i slaget ved Azincourt 1415 og kom
først i frihed igjen 1439. Han var sin tids j^pperste
digter, hans ballader og viser har ynde og klarhed og
er ofte baaret af en næsten moderne følelse. Bedste
udgave ved Pierre Champion 1907, levnetsskildring
(Paris 1911) ved samme. — Hans søn blev fransk konge
(Ludvig XII), og hertugdømmet O. kom tilbage under
kronen. Ludvig XIII gav O. til sin broder — 3. Gaston
(1608—60), der er kjendt for sin uheldige kamp mod
Richelieu og dennes statsordning. Viste sig baade ussel
og troløs, lod hver gang sine hjælpere i stikken og søgte
selv udsoning med kongen og Richelieu; den sidste
sammensvergelse, han deltog i, var Cinq Mars’ 1642 (s.d.).
Efter Ludvig XII I’s død 1643 fik han del i
formynder-regjeringen, men sluttede sig til Fronden mod Mazarin
cg blev 1652 landsforvist for livstid. Han efterlod sig
ingen mandlige arvinger, og Ludvig XIV overdrog derfor
hertugdømmet O. til sin broder — 4. Filip I (s. d.), hvis
søn var — 5. Filip II (s. d.). — Dennes sønnesønssøn
— 6.’ Ludvig Filip Josef (1747—93), slegtens
uhyggeligste fremtoning, var berygtet for sine udsvævelser, sin
feighed og sin rænkefulde egoisme. Da hans militære
løbebane afsluttedes 1778 (paa grund af feig opførsel i
Stechpalme ® f, kristtorn.
Steckbrief (t) m, stikbrev.
Stecken ® m, stok, stav, kjep.
stecken ® stikke, putte, sætte;
sidde (fast).
Steckenpferd ® n, kjephest.
Steckling (t) m, Steckreis n,
stikling, aflægger.
Stecknadel ® f, knappenaal.
Sted — ® stelle, Stätte, Statt f,
Ort, Platz m; (til s.e) gegenwärtig,
anwesend — @ place, spot; (et
eller andet sted) somewhere ; (finde
s.) take place; (alle s.er)
everywhere; (til s.e) piesent ~ (f) lieu;
(besternt angivet) endroit m ; (plads)
place f; (i bog) passage m ; (et eller
andet s.) quelque part; (til s.e)
présent.
Stedbarn — (t) Stiefkind n -
@ step-child — ® enfant (m) d’un
autre lit; beau fils m, belle fille f.
steddatter — ® Stieftochter f
- (e) step-daughter - ® bellefille f.
stede — (t) zulassen; (s.s)
Zutritt (zum Könige) bekommen; (være
ilde stedt) übel daran sein — (g)
admit ; (s.s i nød, fare) be brought
(into distress, danger); (stedt)
situated; (ilde stedt) badly off, in a
sad case — ® admettre; recevoir
(à la sainte Cène); (s s) ogs. être
exposé (au danger); tomber (dans
la misère); (stedt) situé; (ilde s.)
dans une mauvaise position, passé;
dans une situation lâcheuse.
Stedfader, -moder — ®
Stiefvater m, -mutter f — @
stepfather, -mother — ® beau-père m,
belle-mère f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
