- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1477-1478

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ornitologiske stationer ... - Ordbøgerne: S - Stehleiter ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1477

Ornitologiske stationer-^Orseî

1478

mere paa konvergenser til fælles livsførsel end paa
virkeligt slegtskab. Dette bestyrkedes i høi grad ved fund
af fossile fugle og særlig da af archaeopter3^x (s. d.), som
paa en slaaende maade beviste fuglenes nære slegtskab
med krybdyrene og nedstamning fra disse. Resultatet
af disse nyere undersøgelser er da et moderne, naturligt
fuglesystem, baseret paa anatomiske og embryologiske
karakterer, paa eg, anlæg af rede, ungernes forhold i
redet o. s. v.; men da det gamle system, der væsentlig
byggede paa neb og klør, er letvindtere at bestemme
efter, bruges det ofte endnu i mere elementære
lærebøger. Hovedtrækkene af de forskjellige gruppers
indbyrdes slegtskabsforhold fremgaar af nedensfaaende
skema af det nye system, hvori de fleste af de for vor
fauna fremmede grupper er udeladt. — Fugleklassen
(aves) deles i to underklasser, archaeornithes (herhen
kun archaeopteryx) og neornithes, som atter deles i tre
saakaldte divisioner: ratiiæ (strudsefugle, levende og
uddøde), odontoJceæ (tandfugle, uddøde) og carinata (d. e.
med brystben, alle øvrige fugle). Carinaterne deles saa
atter i følgende 14 ordener, der er opkaldt efter de for
ordenen mest typiske grupper og ender paa -formes.

I. Ichtyornithes (uddøde), 2. colymbiformes (lomfamilien,
lappedykkerfam.), 3. sphenisciformes (pingviner), 4.
pro-ceUariiformes (stormfugle), 5. ciconiiformes (aareføddede
(steganopodcs), beirer. storke, flimingoer), 6. anseriformes
(palamedesfugle, andefamilien), 7. falconiformes (rovfugle
undtagen ugler8. tinamiformes (tinamuer), 9.
galli-fonnes (tiirnicidæ, hønsefugle, opisthocomus), 10.
grni-formes (vandhøns (rallidæ), tranefamilien, trappefamilien),

II. charadriiformes (sneppefugle (limicolæ), maagefam.,
alkefam., steppehønsfam., duer (nulevende og uddøde)),
12. ciicuUformes (gjøkefam., miisophagidæ,
papegøie-gruppen), 13. coraciiformes (coraciidæ, isfuglfam.,
biæder-fam., hærfuglfam. (med næshornsfugle), ugler, natravne,
cypseli (taarnsvaler, kolibrier), spetter (herhen
galbu-lidæ, tukaner)), 14. passeriformes (spurvefugle). —
Systemet er det centrale i o., som i de senere aar har faaet
flere dyrkere end de fleste andre af zoologiens grene.
Der er stiftet store ornitologiske selskaber (Deutsche
ornith. Gesellschaft, Dansk ornit. forening o. m. fl.) og
udgives egne tidsskrifter («lbis>, «Journal für Ornithologie»,
«Dansk ornit. forenings tidsskrift» o. fl.).

Ornitologiske stationer er steder, hvorfra man
regelmæssig gjør iagttagelser over fuglenes forekomst,
levevis og træk. Den første o. s. blev oprettet af
de Selys-Longchamps i Belgien 1841, senere er flere
oprettet paa andre steder. En af de mest bekjendte er
stationen i Rossitten (Kurische Nehrung), som. anlagdes i
1901 og har tilskud fra den preussiske regjering. Man
merker der indfangede fagle med en aluminiumsring og
har paa denne maade i høi grad øget kjendskabet til
trækveiene. Fyrtaarne og fyrskibe er ogsaa meget
benyttet som o. s. Verdensberømt er Helgelands fyr, hvor
i mørke høstnætter tusender af trækfugle slaar sig ihjel
mod lygterne, Gätke har i over 50 aar studeret de der
faldne fugle og fundet et forbausende antal fremmede,
specielt sibiriske arter. I Danmark sendes alle fugle fra
fja ene til dr. H. Winge, som aarlig samler og bearbeider
materialet. En lignende ordning har man ogsaa i flere
andre lande, dog desværre endnu ikke i Norge.

Stehleiter (t) f, trappestige,
stehlen ® stjæle, er kann
nur gestohlen werden jeg

bryr mig ikke en døit om ham.
Stehler (t) m, stjæler, tyv.
Stehschoppen ® m, -seidel

m (n) glas øl som man drikker
staaende.

Steif ® stiv, ubevægelig,
uboie-lig, fast.

Steife ® f, stivhed, stivelse,
støtte.

Steifen ® gjøre stiv, afstive,
støtte, sich auf etwas s. holde
stivnakket fast paa noget.

Steifleinen ® n, -leinwand

f, stivgaze.

Steifsinn ® m, stivsind,
steifsinnig® stivsindet,
haard-nakket.

Stehleiter steil

Orobanche, «gyvelkvæler», meget eiendommelige
planter, systematisk besiegtet med de maskeblomstrede. De
snylter paa andre høierestaaende vekster, idet deres
rødder ved hjælp af sugeorganer træder i forbindelse med
disses rødder og tager næring fra dem. Alle o. er
gul-agtige eller rødbrune af farve, har skjælligoende blade
og blege blomster i aks eller klase. Ca. 90 arter i varme
og tempererede egne, tre arter gaar saa høit mod nord
som Danmark, men ingen vokser i Norge. Nogle arter
gjør skade paa nytteplanter, saaledes snylter o. minor
paa kløver og o. cruenta paa vikkearter.

Orognosî, læren om bjergene, brugtes tidligere om
trent i samme betydning som mineralogi nu bruges.

Orografï (græ.\ bjergbeskrivelse, i ældre tider, da man
opfattede alle jordoverfladens forhøininger som «bjerge»,
navn paa læren om terrænformerne i det hele. O. er
nu nærmest et underbegreb under den geografiske
morfologi og indbefatter bl. a. oroplastik, beskrivelsen af
de ydre former, orometri, udmaaling paa karter af
fjeldformerne og fremstilling i gjennemsnitstal af
karakteristiske form- og størrelsesforhold, og orogeni, læren
om disse formers tilblivelse.

Oro^ntes, elv i Syrien, kaldes nu Nahr-el-Asi,
begynder paa Antilibanon og rinder mod nord forbi Hama
og Antakia (Antiochia) ud i Middelhavet; omtr. 400
km. lang.

Oroshâza, Ungarn, markedsby i komitatet BéJés, ved
jernbanen Szegedin— Grosswardein, 21 000 indb.

Orphei drängar er et i 18.53 stiftet udvalgt kor af
Upsalastudentersangere og bærer navn efter Fredmans
epistel no. 14: «Hör, I O. d.» Koret har gjentagne gange
sunget i Kristiania.

Orpington [å’dpintdn], se Høns (bd. IV, sp. 418).

Orsa, Sverige, landsby og sogn, Siljansbygden i Dalarne,
Kop p:i r bergs län, ved O.-sjön. Ældgammel. Tilvirkning
af slibestene. Lønsom skogforvaltning («Europas rigeste
landkommune»).

Orsats apparat kaldes et praktisk indrettet
gas-analyseappirat, der særlig egner sig til undersøgelse af
røggaser. Det tillader bestemmelse af kulsyre, surstof
og kuloksyd og er af stor nytte ved den økonomiske
udnyttelse af brændstoffe i industrien.

Orscha (polsk Orsza), Rusland, by i guv. Mohilev,
ved Dnjepr og jernbanen Smolensk—Minsk, 14 000 indb.

Orseille [årsælje]. I forskjellige lavarter (rocella
lecanora) findes et organisk stof, erythrin, som af baser
spaltes til erythrit og en syre, orsellinsyre. Denne
fraspaltes let kulsyre under dannelse af o r ein, der i kemisk
henseende er en fenol. Ved samtidig indvirkning af
ammoniak og luft omdannes orcin til det fiolette orcein,
der under navnet o. bringes i handelen som en deig, der
kun indeholder faa procent af det eg. farvestof. O. var
tidligere meget anvendt som uldfarvestof; dets anvendelse
er nu kun ringe. Ved en noget anden behandling
omdannes orcin til 1 akmusfarvestotTet, se L a k m u s.

Orsel, André Jacques Victor (1795—1850), fr.
maler. 1825 kom han til Rom, hvor han traf sammen
med Overbeck, under hvis ledelse han udviklede sig til
en art fransk «nazarener>. Han har udfort
virkningsfulde dekorative malerier i kirken Notre Dame de Lorette
i Paris og i Fourvièreskapellet i Lyon.

Steig ® m, (fod sti, gangsti.
Steigbügel (t) m, stigbøiJe.
Steige ® f, smal trap, stige;
bergsti; {hønse)sti ; snes.

steigen (t) stige ; (om hest) steile,
auf einen Baum s. klatre,
einem ein Glas s. drikke en til.
Steiger ® m, stiger (i en grube),
steigern forhøie, forøge;

hæve; komparere. auf etwas
S. byde paa noget.

Steigerung ® f, forhøielse,
forøgelse ; auktion; komparaUon.

Steigriemen (t) m, stigrem.

Steigrohr ® m, -röhre f,
stigrør.

Steigung ® f, stigning.

Steil - ® steil, jäh, abschüssig,
schroff — (ê) steep, precipitous,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0807.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free