Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Osorno ... - Ordbøgerne: S - Stenge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1496
Ostende—Osterøen
1498
stentorstemme—step-out
oste er her suroste: gammelost, pultost og en
«kjelder-ost> (s_.d.). (Se ogsaa Ystning.)
Ostäde, Adrian van (1610—85), holl. maler fra
Haarlem, elev af Frans Hals. I sin ungdom paavirkedes
han sterkt af Brouwer og malte gjerne humoristiske
vertshusscener o. 1-, oftest i en kjølig farveskala. Senere
hentede han sine emner mere fra det borgerlige liv, saavel
inden døre som i friluft; hans farver er nu, dels under
paavirkning af Rembrandt, noget varmere; specielt
behandler han clair-obscuren med megen dygtighed. Hans
sidste periode udmerker sig ved kraftige lokalfarver.
Blandt hans verker nævnes: «Skolemesteren» og
«Fisketorvet» (begge i Louvre),
«Maleren i sit atelier»
(Dresden) og «Mand som
skjærer penner» (Sthm.).
— Broderen I sack v. O.
(1621—49) har malet
arbeider af omtrent samme
art, der ofte forveksles
med Adrians; dog spiller
her landskabet gjerne
en større rolle. Beg^e
brødre har udført
ud-merkede raderinger.
Ostasjkov, by i
Rusland, guv. Tverern, \ed
Seligersjø; 12 234 indb.
(1900). O, har domkirke
gymnasium for piger^
teater og driver handel med
tømmer, korn og skind.
Ostebakterier,
oste-gjær, de soppe, som er
nødvendige til ostens
gjæring og modning. Hidtil
ikke helt udredet. For
enkelte ostes
vedkommende har Olav
(Joiian-Olsen) Sopp fremstillet
de virksomme soppe i
renkultur til praktisk
brug. Hans rendyrkede
ostegjærblandinger
anvendtes i flere aar i stor
maalestok især ved
oste-fabriken «Kultur» paa
Hamar (1898—1904). —
Dansken Orla Jensen og
schweizeren Freudenreich har bidraget meget til
spørs-maalet ostegjæringens vidensk. løsning. [Litt.: Dr. Olav
Johan- Olsen, « Undersøgelse over ost og ostegjæring» (1905).]
Ostefarve. Flere oste, især engelske og hollandske,
tilsættes o. samtidig med løben. Den er mest fremstillet
af orlean og safran.
Ostegift er en ved urigtig gjæring i osten opstaaet
gift, især foraarsaget ved bakterier af paratyfusgruppen.
Især i pultost og gammelost.
Osteløbe, chymosin (kjæse), er et særlig i unge
drøvtyggeres løbemave forekommende enzym, der finder en
udstrakt anvendelse i al moderne ystning, som helt ud
Adrian van Ostade : Sliolemestereu. (Louvre î
er basseret paa anvendelsen heraf, idet dette enzym
bringer pattevarm melk til en mere eller mindre fast
masse, alt efter melkesort, tid og løbemængde og anvendt
varme. Det kan bedst udtrækkes af unge kalves maver,
slagtet før de har faaet andet end melk. Selve enzymet
virker bedst ved 37—42° G. Dets virkningsevne ophører
ved 48° C., dræbes ved 66° C. Det kan fremstilles i
noksaa ren tilstand. En del rent enzym formaar at løbe
600 000 dele melk. Tidligere anvendtes ved osteløbningen
selve kalvemaven, der var præpareret med konserverende
krydderier og tørret. Den udstoppede og tørrede mave
blev simpelthen dyppet ned i melken. Nutildags
anvendes løbeekstrakter,
dels i flydende form
konserveret med glycerin og
thymol, der er
bakterie-hindrende, men ikke
en-zymhindrende (de gamle
anvendte derfor timian til
samme brug\ dels
fremstillet i pulverform, især
konserveret med
melke-sukker. Begge
præparater har en bestemt styrke,
saa at man til hver slags
ost ved at tage en bestemt
mængde af
løbepræparatet altid kan faa den
samme virkning paa
melken. O.s anvendelse er
kommet til os med den
romerske kultur fra
Middelhavslandene, deraf det
islandske og nye
vestlandske navn kjæse
(kaisir). De gamle arier
kjendte hverken o. eller
løbeoste, men anvendte
surmelksbakteriernes
sammenløbende kræfter
til sin
surmelksfabrika-tion. Chymosin findes i
større el. mindre mængde
i alle dyrs maver. Findes
i en række plantesafte
(umodne figeners saft har
været anvendt).
Chymosin og nærbeslegtede
enzymer dannes af en række
soppe, især af melkesyrebakterierne. Derpaa beror
yst-ning af surmelk. Fiere romerske forfattere (især
Columella) omtaler o. og endog surrogater for samme.
Osten, Adolf Siegfried von, greve (1726—97), d.
diplomat af en pommersk siegt, viste stor dygtighed som
gesandt i Petersburg 1755 — 61 og 1763 — 65. Under
Struensee var han 1770 — 72 udenrigsminister og optraadte
selvstændig og med held overfor diktatoren. Hans
an-erkjendte dygtighed gjorde, at man 1772 beholdt ham
som udenrigsminister, men han stod ene i statsraadet og
blev, som det synes, uden grund anseet for upaalidelig.
1773 afskedigedes han, var 1773—82 stiftamtmand i
disease suflering’ fruin the stone
-® (douleurs (f pl) caus’es par une)
amotion (f) calculeuse.
stentorstemme — ® Stentor
stimme f — (ê) stentorian voice —
® voix (f) de Stentor.
Stentrap - (t) steinerne Treppe
f - (ej flight of stone-stairs - (f)
escalier de pierre; (udvendig)
perron ni.
Stentryk - (t) Steindruck m
-(§ (kunsten) lithography; (et
litografi) lithographic print, lithograph
— ® lithographie f.
Stentrykker — (t) Steindrucker,
Lithograph m — (e) lithographer
— Cf) lithographe m.
stentrykkeri, -trykning —
(t) steindruckerei f, Steindrucken
n — (ê) lithographer’s office — (f)
lithographie f.
Stentøi - ® irdenes Geschirr,
Steingut n - (e) stone-ware,
crockery - (f) poterie; vaisselle (f) de
grès.
Step © træde, gaa, skride.
step Ce) (an)lægge trappeformig.
S. a mast sætte en mast ind (i
sporet).
Step (e) skridt; trin; pas 1 dars;
avancement; fodspor; mastespor;
gang, maade at gaa; (mus.) tone,
interval ; trap(pestige).
step(brother, child osv.) @
sted(broder, -barn osv.).
stephanotis (e) (bot.)
stefanotis,drivhusplante,som ligner
orangeblomsten.
step-out (e) svingom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
