Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ostende ... - Ordbøgerne: S - steppe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1497
Ostende—Osterøen
1498
Aalborg, 1782—88 justitiarius i høiesteret og 1788—94
overpræsident i Kjøbenhavn.
Ostende, by i Belgien, prov. Westflandern, ved
Nordsjøen og staar i kanalforbindelse med Brügge, Gent,
Nieuport og Dunkerque. O. er Belgiens fornemste
badested og næst største havneby; 41 846 indb. (1907).
O. er regelmæssig bygget, har tre kirker, kongelig villa,
kursal med koncerthal for 6000 personer, atenæum.
musikakademi, navigationsskole, museum, to fyrtaarn,
skibsverft, bryggerier, betydeligt havfiske (1907 483 skibe),
skibsfart (1903 indkom 1796 skibe paa tils. 956 424 tons)
og driver stor handel med England, Tyskland og Norge.
Byen indfører træ, kul, bomuld og udfører smør, kjød.
Stor betydning har de prægtige sjøbad, der aarlig
besøges af 45—50 000 badegjester. For at beskytte byen
mod havet er bygget en 5lJ m. lang stendæmning,
langs hvilken der findes en mængde store hoteller og
restauranter. O. er sædet for en norsk vicekonsul. Byen
blev beleiret 1601—04 af spanierne, var i 1722 —35 sædet
for et ost- og vestindisk handelsselskab, blev 1781
frihavn, kom 1793 i fransk besiddelse, 1814 til
Nederlandene og blev 1830 belgisk.
Ostenfeld, Carl Emil Hansen (1873—), d.
botaniker, blev 1900 ansat som inspektør ved universitetets
botaniske museum og tog doktorgraden 1906. O. deltog
i 1895—96 i Ingolfekspeditionen og udgav derefter flere
afhandlinger over plankton. Han blev i 1902 leder af
planktonundersøgelserne ved den danske afdeling af de
internationale havundersøgelser. O. har skrevet
afhandlinger fra forskjellige grene af sin videnskab, deriblandt
«Planteveksten paa Færøerne med særlig hensyntagen til
blomsterplanterne>, trykt i det store verk «Botany of
the Færøes» (1901—08), i hvilket han ogsaa har skrevet
afsnittet om plankton. Endvidere «Flora arctica» I (1902)
foruden andre floristiske og systematiske arbeider. Fra
de senere aar stammer forskjellige eksperimentelle
arbeider og den sammen med A. Mentz udgivne populære bog
«Planteverdenen i menneskets tjeneste» («Frem» 1906).
Ostenfeld, Harald (1864—), d. biskop. Blev cand.
theol. 1887, studerede derefter i Tyskland, England og
Skotland, beklædte forskjellige prestekald og blev 1911
Sjællands biskop. Hans prestegjerning har ikke mindst
havt betydning ved at skaffe kristendommen indpas i
socialdemokratiske arbeiderkredse. Paa den anden side
har han arbeidet for at skabe forstaaelse for
arbeider-spørsmaalet. Som medlem af det Sociale udvalg
redigerede han dettes blad «Vor tid». Skrifter:
Prækensamlingen «Om du kjendte Guds gave» (1908),
«Arbejdslyst og arbejdsmod i menigheden» (1911).
" Ostentation (lat.), stillen til skue, pralen med;
ost e’n t a t i v, øiensynlig, pralende.
Osteobla’ster, se Ben væv (bd. 1, sp. 860).
Osteoklast, en operation, hvor man ved særlig
konstruerede apparater brækker over et ben eller strækker
ledbaandene for derved at rette deformiteter, f. eks.
kalveknæ, klumpfod, skjævt helede brud, idet
legemsdelen efter o. bandageres i rigtig stilling.
Osteoköpiske smerter, dybe, borende smerter i
benene, optræder især om natten og findes navnlig ved
syfilitiske lidelser i bensystemet.
Osteologi, læren om benbygningen.
steppe - stereograph
Osteom (græ.), bensvulst.
Osteomalachî, en sygelig skjørhed og blodhed af
ben systemet. Lidelsen, der kan optræde endemisk og
navnlig sees hos svangre og i barselsengen, beror paa,
at den faste ben substans berøves sine kalksalte,
hvorved benene bliver bløde og bøielige og let brækkes,
saa at der kan opstaa meget betydelige deformiteter af
skelettet. Bingere grader og lokaliserede former af
sygdommen kan helbredes, idet de dog efterlader
deformiteterne. De mere udviklede grader af sygdommen
fører til døden.
Osteotom!, en operation, ved hvilken man
over-meisler ben for derved at rette en deformitet og ved
paafølgende bandagering skaffe en normal stilling, f. eks.
o. af laarbenet ved kalveknæ. Undertiden ud m eisler
man et kileformet stykke af benet.
Osterfeld, by i Preussen, prov. Westfalen ; 25 000 indb.
(1909). O. har kulminer og jernindustri. I nærheden
ligger jernverket Gute Hoffnungs Hütte.
Osterfjorden, ca. 25 km. lang og mellem 700 og
2700 m. bred, dyb fjord, der skjærer ind i nordøstlig
retning mellem fastlandet i nord og den store Osterø (s. d.)
i syd, nord for Bergen. Talrige større og mindre va a ger
og viker skjæier mod nord ind i fastlandet og mod syd ind
i Osterøen. O. deler sig ved Osterøens nordspids i
Romar-heimsfjorden mod n.ø. og Stamnes-Eidsfjorden mod s.ø.
Osteri (ital. osleria), gjestgiveri, vertshus.
Ostermann, H e i n r i c h J o h a n F r i e d r i c h el. A n d r ej
Ivanovitsj (1686—1747), rus. statsmand, født i
Westfalen, d. i Beresov. Efter at have dræbt sin modstander
i en duel maatte (). flygte til Holland, hvor han kom i
rus. marinetjeneste. Med sine gode evner vakte han
Peter d. stores opmerksomhed og fik ansættelse i det
rus. diplomati, hvor han snart gjorde en rask karriere.
Deltog i fredsslutningen med Tyrkiet 1711 og ledede
underhandlingerne med Sverige i Nystad 1721. I 1725
udnævnt til rigskansler og 1730 ophøiet i grevestanden.
Under Katharina I blev han overhofmester og under
Peter Il’s mindreaarighed medlem af
regjeringskommis-sionen. Sin indflydelse bevarede han som
udenrigsminister under Anna I van ovn a; men med Elisabeths
tronbestigelse indlededes hans fald. Han blev anklaget for
at have bevirket hendes udelukkelse fra tronfølgen efter
Anna Ivanovna og dømt til døden, men benaadedes paa
skafottet med livsvarig forvisning til Sibirien.
Osterode, by i Preussen, regjeringsdistrikt Allenstein,
prov. Østpreussen, ved Drewenz sjø; 15 222 indb. (1909).
(). har 2 evang. og 1 kat. kirke, gymnasium, maskin- og
spiritusfabrik og driver handel med korn og træ.
Osterøen, 328.10 km.^ stor, bjergrig, delvis skogklædt
0, nordøst for Bergen, Søndre Bergenhus amt. Øen, der
udgjør dele af Haus, Bruvik, Hosanger og Hammer
herreder, er ved den trange, dybe Sørfjord skilt fra
Bergens-halvøen i sydvest, syd og øst Ved Osterfjorden
(Bomar-heimsfjorden) er den skilt fra fastlandet i nordvest. Fra
nordvestkysten skyder talrige vaager og bugter ind i
sydostlig retning. I bugternes forlængelse smaa dalforer og
vande. Vest-, syd- og særlig østkysten har steile, jevne
bredder. Fjeldene naar i Høgefjeld i den nordøstlige
del 870 m. Mange veie gjennemkrydser øen. Mange
dampskibsanlobssteder langs kysterne. Ved nordkysten
steppe — ® Steppe f - @
savannah, steppe, prairie - (?) steppe,
prairie f.
Steppbett ® n, decke r.
stukket teppe.
Steppen ® stikke, udsy.
Stepperei (t) f, stikning, syning,
stepper (e) hest, som koket
løfter forbenene høit og sætter dem
ret ned, piaffør.
steppingstone @ sten til at
træde paa; (tig.) trap, middel.
Stepprock ® m. stukket skjørt,
frak.
step-stone @ trappesten.
Sterb(e)gewand ® n lig-
skjcrte.
Sterbehaus (t) n. sørgehus.
Sterbekasse ® f,
begravelses-kasse
sterben ® do.
sterbenslangweilig ®
dræbende kjedelig.
Sterbensseele ® f: keine
S. ikke en levende sjæl.
Sterbenswort, -wörtchen ®
n: kein S. ikke et levende ord.
sterblich ® dødelig,
forgjæn-gelig.
sterbling ® m, skrantning.
stercoraceous sterco-
raire ® møg , gjødsel-, lort- ;
møg-agtig, -blandet; ® ogs. m,
rov-maage, storjo.
stère ® m kubikmeter, bois
de S. favneved.
stéréobate ® m, fundament,
sokkel.
stereo|, aph @ stereografi,
stereoskopbillede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
