- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1499-1500

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ostende ... - Ordbøgerne: S - steppe ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1499

Ostevoks—Ostwald

1500

stereometer-stern board

godt laksefiske. I 1900 boede der paa O. ialt 5551 indb.
Paa øen er 4 hovedkirker.

Ostevoks, et middel til at styrke skorpen hos enkelte
oste. Paa italiensk gorgonzola klines en terracottalignende
masse, der kan udgjøre 20 pet. af ostens vegt. Da den
ikke er helt uskadelig, er den nu forbudt i mange lande.

Ostia var Roms gamle havn, 24 km. sydvest for byen,
ved Tiberens udløb i havet. Den havde længe megen
betydning som krigs- og handelshavn, men senere blev
havnen tilsandet, og en ny anlagt paa Tiberens
modsatte side. Nu ligger stedet 3—4 km. fra havet. Der
er foretaget udgravninger med godt udbytte.

Ostinäto, haardnakket, kaldes en uafbrudt gjentagelse
af et og samme motiv, med stadig forandret kontrapunkt,
særlig i bassen (basso o.). Det spillede en stor rolle i
nederlændernes kontrapunktistiske kunstfærdighed.

Ostindien omfatter de to halvøer For- og Bagindien
samt de Ostindiske øer. I snævrere betydning betyder
O. bare det britiske Indien, og heraf igjen særlig
Forindien. Se Indien og de øvrige enkelte lande.

Ostindisk arrowroot, et slags mel, som faaes af
rodstokkene af flere curcuma-Rriev og tacca piniiatifida.

Ostindiske kompanier, se Handelskompanier
og Indien.

Ostindiske øer, den store øgruppe syd for Bagindien
og Kina i havet mellem Asien og Australien. De falder
i jlere grupper, Sundaøerne (de store og smaa),
Molukkerne øst for disse henimod Ny Guinea og Filippinerne
nord for Sundaøerne, Den store overensstemmelse i
geologisk bygning, flora og fauna gjør det sandsynligt,
at de engang har dannet en sammenhængende landmasse,
som forbandt Asien og Australien paa samme maade
som Mellemamerika forbinder Nord- og Sydamerika.
Alle øerne er meget bjergfulde, og de fleste er opfyldt
af endnu virksomme \ulkaner. Hvad flora og fauna
angaar, viser de nordlige øer nært slegtskab med Asien,
medens de sydlige har tilnærmelse til Australien. Den
oprindelige befolkning var en mørk folkerace, som nu
bare findes her og der, idet de tidlig er blevet fordrevet
af de lysere malaier; disse udbredte sig fra Sumatra af
i det 12 aarh. over alle øerne og grundede riger, som
sank sammen, da europæerne kom did (i det 16 aarh.).
Islam er sterkt udbredt over øerne, da disse tidlig havde
forbindelse med araberne. Politisk tilhører Filippinerne
de Forenede stater, medens alle de øvrige øer tilhører
Holland, undtagen den nordlige del af Borneo, der er
britisk, og den østlige del af Timor, som er portugisisk.
Se forøvrigt de enkelte øer og øgrupper.

Osti^tis (græ.), benbelændelse.

Ostja^ker, et finsk-ugrisk folk i Sibirien i
guverne-menterne Tobolsk og Tomsk. De er udbredt over et
stort areal, men tæller kun ca. 27 000 individer; før
1500 havde de derimod betydelig magt og boede i
befæstede steder. De er middelshøie, brachycefale, mørke
af let med sort haar. De er dels rensdyrnomader, dels
fiskere; ved Irtisj er de fast bosiddende og sterkt
russificeret; nomaderne er blandet med samojeder. De
skjærer med temmelig stor færdighed i træ og ben. Deres
kristendom er sterkt tilsat med shamanisme. De
saa-kaldte jenissei-o. taler et helt andet sprog og bører til
de hyperboræiske folk.

Ostraki’sme (af græsk ostrakon, potteskaar), i Athen
en form for landsforvisning, der indførtes af Kleisthenes
(s. d.) og aabenbart \ar tænkt som en
sikkerhedsforanstaltning mod truende tyranni. Aarlig forelagdes det
spørsmaal folkeforsamlingen, om o. skulde anvendes.
Svaredes ja, afholdtes paa en folkeforsamling, hvor
mindst 6000 var tilstede, en afstemning, idet hver borger
skrev et navn paa et potteskaar; den, hvis navn fandtes
paa flest skaar, forvistes. O. anvendtes første gang 487,
sidste gang 417; den rammede bl. a. Aristides og
The-mistokles.

Ostro’g, by i Rusland, guv. Volhynien; 14 530 indb.
(1897), hvoraf et stort antal jøder.

Ostrogo’sjk, by i Rusland, guv. Voronesj; 21 891 indb.
(1897). O. har cigar-, lys- og sæbefabriker og driver handel
med heste, kvæg og kprn. I nærheden ligger den tyske
koloni Riebendorf.

Ostrolenka, by i Rusland, guv. Lomsja (Polen); 7502
indb. (1900). Her seirede 16 feb. 1807 franskmændene
over russerne og 26 mai 1831 russerne over polakkerne.

Ostrov, by i Rusland, guv. Lomsja (Polen), ligger lidt
nord for Bug; 10 838 indb. (1900). O. har slot, møller
og tobaksfabrik.

Oströvo, by i den preussiske provins Posen; 11800
indb. (1900).

Ostrovskij, Aleksander Nikolajevitsj (1823—86),
rus. dramatiker, grundlægger af den nationale scene i
Rusland. O. levede omtrent hele sit liv i Moskva, hvis
eiendommelige, næsten middelalderlige kjøbmands- og
borgerstand han lærte grundig at kjende. Fra denne
halvkultiverede verden har han hentet stof og typer til
de fleste af sine mange fortrinlige og formfuldendte
lystspil, hvoraf kan nævnes som de bedste: «Vi skal nok
blive enige», «Den fattige brud>, «Armod skjæmmer
ikke>, «Uveiret», «Skomager, bliv ved din læst», m. m. fl.
Samlede verker udkom 1885 i 10 bd.

Ostüni, by i det sydlige Italien, prov. Lecce; 18576
indb. (1901). O. har domkirke (1435), antike grave, 13
taarne af den gamle bymur, gymnasium, seminar,
bibliotek, kalkbrænderi og dyrker oliven og mandler.

Ostwaîd, Wilhelm (1853—-), berømt tysk kemiker,
var indtil 1887 professor i kemi ved polyteknikum i Riga,
derpaa professor i fysikalsk kemi ved universitetet i
Leipzig; i 1906 trak han sig tilbage fra nævnte stilling
for uforstyrret af lærervirksomhed at ofre sig helt for
sine videnskabelige interesser. O.s hovedfortjeneste er,
at han fuldt ud indsaa de vidtrækkende følger af
Guldberg-Waages massevirkningslov, van’t Hoffs arbeider over
opløsninger og termodynamiske problemer samt
Arrhe-nius’ elektrolytiske dissociationsteori og skaffet den paa
disse hvilende moderne fysikalske kemi alm. anerkjendelse,
hvorfor |^hans virksomhed har indledet en ny epoke i
kemien. Selv har han leveret talrige værdifulde arbeider
i den fysikalske kemi, hvoraf her maa fremhæves hans
undersøgelser af syrernes styrke og katalysen. O. har
ogsaa udfoldet en betydelig litterær virksomhed; saaledes
har han skrevet en stort anlagt «Lehrbuch der
allgemeinen Chemie» foruden en række mindre lærebøger,
som «Grundriss der allgemeinen Chemie», «Grundlinien
der anorganischen Chemie». «Die wissenschaftlichen
Grundlagen der analytischen Chemie», «Principien der

Stereometerg egenvegtmaaler.
stereometri — ® Stereometrie
f — (e) stereometry, solid geometry
(f) géométrie (f) dans l’espace.

stereoskop — ® Stereoskop n
— @ stereoscope — (f)
stéréoscope m.

stéréotomie ® stereotomisk.
stereotomy @ stereotomî,
til-hugningskunst.

stereotyp ~ ® stereotyp(isch)

- @ stereotype - (f) stéréotypé,
stereotypere — ®
stereotypieren - (e) stereotype - ®
stéréotypée clieher.

stereotypi — (î) Stereotypie f

— @ stereotypography — (f)
sté-réotypie f.

sterile stérile (f)
ufrugtbar, gold; ogs. frugtesløs.

stériliser ® gjøre ufrugtbar,
gold; sterilisere.

Stérilité (f) f, sterility ©

ufrugtbarhed, goldhed; ® ogs.
uproduktivitet ; frugtesløshed.

sterk — ® starb, kräftig — ©
strong; strong-bodied; (lyd) loud
- (D fort,
sterlet © & (f) m, stør (fisk).

sterling © sterling, i britisk
mynt; egte, fuldlødig, gedigen.

Stern ® m, stjerne; øiesten;
speil, bagstavn.

stern © barsk, streng, bister;
agterspeil.

Sternal © som hører til
brystbenet.

stern-board © (sjøudtr.)
sak-ning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0818.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free