- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1517-1518

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oxford ... - Ordbøgerne: S - Stiftspfründe ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1517

Oxford—Oxfordshire

1518

sides Østersjøen var han sjælen i regjeringen hjemme i
Sverige, utrættelig i arbeidet for at reise penge og
mandskab. 1622—23 var han i Livland^ 1626 generalguvernør
i Preussen. 1629 afsluttede han stilstanden i Altmark.
1631 stødte han til kongen i Frankfurt a. M. og
fungerede 1632 som legat i Rhinegnene. Hans usedvanlige
statsmandsevner udfoldede sig endnu mere
beundringsværdig, da han efter kongens fald blev sjælen i Sveriges
politik som befuldmægtiget legat i Tyskland. Konventet
i Heilbronn 1633 og den nye regjeringsform (1634) var
hans verk. Efter nederlaget ved Nördlingen søgte O.
forgjæves at opflamme Frankrige til mere energisk
indgriben, og 1636 var han atter hjemme som den ledende
blandt rigsforstanderne. 1643 fremkaldte han den krig
med Danmark, som endte med freden i Brömsebro 1645;
men samtidig med at han varetog Sveriges interesser
udadtil, arbeidede han med stor dygtighed paa at
reformere og nyskabe forvaltningen, fremme næringslivet og
undervisningsvæsenet. Under Christinas regjering
mindskedes O s magt noget, selv om han stadig vedblev at
udøve stor
indflydelse, og det gik
ham nær til hjerte,
da dronningen
frasagde sig tronen.
O. er Sveriges
største ukronede
statsmand. — 5. Johan
Axelsson O. (1611
-57), foregs søn,
deltog i
trediveaars-krigen, blev 1632
oberst, men slog
derpaa ind paa den
diplomatiske
løbebane og foretog flere
gesandtskabsreiser,
f. eks. 1634 til
Holland og England.
1639 rigsraad og
. rigskancelliraad. I
1641—48 medvirkede han i nøie samarbeide med faderen,
som sendte ham sine ordrer, ved de fredsforhandlinger,
som resulterede i den westfalske fred. 1653 lagmand i
Upland. 1655 legat i Tyskland og præsident i Wismars
tribunal. — 6. Gabriel Gustafsson O. (1587—1640),
broder af Axel O. Var indtil 1618 i hertug Johans
tjeneste, hvorpaa han blev statholder i Stockholm og
Ûpsala len. Han var broderens høire haand og nød
hans fortrolighed, selv en nidkjær og dygtig statsmand,
som varetog flere diplomatiske hverv og som rigsdrost
1634 indlagde sig fortjeneste.

Oxford [å’ksfdd], Robert Harley, jarl af (1661 —
1725), eng. statsmand; opr. whig og høikirkelig sluttede
O. sig 1688 til Vilhelm af Oranien, 1690 medlem af
underhuset, 1701 formand (speaker), 1704 medlem af
whig-kabinettet, men gik af 1708 paa grund af stigende
uoverensstemmelse med whiggerne. Vandt dronning
Annas yndest, undergravede Mariboroughs og whigpartiets
indflydelse, fik dronningen til at følge toryerne og
overtog 1710 regjeringen sammen med Lord Bolingbroke

Stiftspfründe—stigmatic

(s.d.). Ved et peersshub 1711 (det første) brød han
whiggernes majoritet i overhuset, ændrede
udenrigs-politilten og fik krigen endt ved freden i Utrecht 1713.
Afskediget 1714 paa grund af dronningens unaade, da
han ikke vilde hjælpe hendes broder til at blive
aner-kjendt som tronarving.

Oxford, by i England, ved øvre Themsen (Isis), hvor
den løber sammen med Cherwell; 53 000 indb. (1910).
O. har ruiner af Robert d’Oilgis borg (1071) og af bymure
fra 11 aarh. Den nuværende protestantiske katedral er
opr. en i 1180 indviet klosterkirke. Universitetets talrige
og storartede bygninger. O., angelsaksisk Oxenford,
smig. frankisk Ochsenfurt, lat. Oxonia, er en af Englands
ældste b^^er. Bispesæde fra 1541. I fordums tid ofte
mødested for parlamentet.

Oxford universitet er et af de ældste og mest
berømte i Europa; alt i 1133 omtales regelmæssige tealogiske
forelæsninger der. Den egentlige organisation af
universitetet fandt imidlertid sted henved 100 aar senere.
Som i Cambridge er undervisningen knyttet til colleges;

der findes nu 21
slige, de allerfleste
meget gamle. Mest
berømt er kanske
Christ Church
college, hvis kapel
tillige er katedralkirke
for biskopen af O.
Bare nogen enkelte
ting er fælles for
hele universitetet,
saaledes det
berømte Bodleian library
(se Bodley, Sir
Thomas) med en i
hele verden
ene-staaende samling af
haandskrifter og
sjeldne gamle
bøger. Universitetet
er helt uafhængigt
baade af staten og byen; det sender sine egne (to)
repræsentanter til parlamentet, og collegerne er selveiende
institutioner, tildels meget rige, og lønner derfor selv
sine lærere. Universitetets væsentligste opgave er at
uddanne studenterne til gentlemen; fagstudierne
kommer først i anden række; sport spiller en stor rolle;
meget opdragende virker ogsaa byens og dens omegns
overordentlige skjønhed, særlig collegebygningerne selv
og deres haver nedover mod Themsen og dens bielv
Cherwell. Byen lever helt paa universitetet; efter aarh,s
stridigheder mellem «town» og «gown » (sidstnævnte var
studenternes eiendommelige dragt) er befolkningen blevet
fuldstændig kuet. Mangfoldige af Englands betydeligste
mænd har studeret i O.; men livet i colleges falder saa
dyrt, at bare de rigeste har raad til det. I den nyeste
tid har ogsaa kvinder faaet adgang, og ved Cecil Rhodes’
store legater (1902) er mange unge mænd fra kolonierne
sat istand til at studere i O.

Oxfordshire, England, grevskab omkring Cherwell,
1957 km.2, 146 000 indb. (1911). Hovedstad Oxford.

Stiftspfründe ® f, kanonikat.
stiftsprovst — ® Dompropst m
— © dean of a diocese — (f)
prévôt de chapitre, doyen diocésain,
vicîaire (m) général.

Stiftung ® f, stiftelse,
oprettelse, gave.

Stiftungsbrief ® m, fundats,
gavebrev.

stigbøile - ® Steigbügel m -

@ stirrup; (i øret) stapes - ®
étrier ra,

stige — ® steigen ; (s. over sine
bredder) austreten — @ mount,
rise, ascend, increase; (s. af) alight
(from a carriage\ dismount (from
a horse); (s. ind) get up; (s, ned)
descend — ® monter, s’élever;
hausser; (vokse) (s’ac)croître; (s. af,
ud, ned) descendre ; (s. ind) monter,

entrer; (s. over) franchir; passer
par-dessus.

Stige — ® Leiter f — @ ladder

— (f) échelle f.

Stiger - ® Steiger m — (e)
masterminer, surveyor,
mining-captain — ® chef mineur, porion m.
Stigetrin — ® Leitersprosse f

— @ rundle, spoke, round, rung

— ® échelon m.

Stighjul - ® Steigrad n — (e)
balance-wheel; swing-wheel — ®
roue (f) de rencontre.

stigma (e^, stigmate ® m, ar,
(brænde)merke, stigma; (zool.)
aande-, lufthul; (e) ogs. liden rød
hudflek.

stigmatic (e) brændemerket,
som sætter brændemerke ; (bot.) ar-.

Oxford.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0827.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free