- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1519-1520

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oxford ... - Ordbøgerne: S - Stiftspfründe ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1519

stigmatisation—stikhævert

Oxus, se Amu Darja.

Oxygënium, se Sur st of.

Oxyrïa digyna, fjeld syre», en enaarig lav fjeldplante
med nyreforraede, helrandede, kjødfulde blade af en sterkt
syrlig smag. Bladene spises af de arktiske folk og
opbevares tillige paa forskjellig vis til vinterbrug.

Oyama, se Ojama>

Ozarkfjeldene (Ozark Mountains), lave fjelde i det indre
af de Forenede stater, gaar fra Missouri i s.v. retning
gjen-nem staterne Missouri, Arkansas og Oklahoma; største
høide omtr. 850 m. Skogklædte og rige paa kul og jern.

Ozieri [åtsieri], by paa Sardinien, prov. Sassari;
9581 indb. (1901). O. er bispesæde, har domkirke,
gymnasium, seminar og driver kornavl og faareavl.

Oxus—Paaske

1520

Ozokeri’t, se Jord voks.

Ozon, O3, er en særegen form for surstof og faaes
bl. a. ved elektrisk behandling af surstof eller luft. O.
har en gjennemtrængende lugt og kan fortættes til en
mørkeblaa vædske, der koger ved -f l20°. Det virker
langt mere energisk oksyderende end vanligt surstof og
er derfor ogsaa bakteriedræbende, hvorfor o.-holdig luft
anvendes til rensning af drikkevand og af luften i
fabrik-og beboelsesrum.

Ozotypï, fotografisk kopieringsproces, som i principet
er opdaget af Marion (1873), men blev først praktiseret
af Manly (1899). Den beror paa anvendelse af
kalium-bikromat og gelatin samt kulpapir. (Se Fotografi,
bd. III, sp. 492.)

p.

P, det sekstende bogstav i alfabetet, er en lukket
læbelyd. 1 fremlyd har de gamle germanske sprog meget sjelden
havt p, saa de fleste ord, som i moderne germanske
sprog begynder med p, er laanord.

P. a., forkortelse for pro anno (lat.), aarlig.

Pa., officiel forkortelse for Pennsylvania.

Paaanke, se Anke, jfr. Kjæremaal.

Paafugl Cpavo cristatiis), hønsefugl af fasanfamilien,
er saa velkjendt, at dens smukke dragt neppe behøver
nogen beskrivelse. Hannens pragtfulde «slæb» dannes
ikke af styrefjærene, men af de forlængede
overhale-dækfjær. P. lever vildt i Indien og paa Ceylon og har
været holdt i fangenskab allerede paa kong Salomons
tid. Den er paa grund af sin vildhed noget vanskelig
at holde tæmmet, og dens kjød er ikke særlig
velsmagende. En nærstaaende arf, p. muticus, lever i
Bag-Indien og paa Java.

Paalsbufjorden, 12.21 km.^ stort vand i Dagalien,
øverst i Numedal. P. modtager Laagen (Numedalslaagen)
og Skurdalselven fra vest og har afløb til Tunhøvdfjorden
og videre til den eg. Numedalslaag. P., der ligger i en
høide af 738 m. o. h., er meget fiskerig.

Paalstav er i arkæologien betegnelse for en række
indbyrdes i hovedtræk overensstemmende typer af slanke
økseblade fra broncealderen. Eggen er oftest bred og
rundet, nakken smal og med en tunge, hvorom det
vinkelbøiede skaft skal fatte, støttet paa siderne af høie
kanter; den er oftest ornamenteret og at opfatte som et
vaaben^ med det vinkelbøiede skaft en stridsøks, i andre
tilfælde mulig med ret skaft og brugt som spyd. Ordet p.
er opr. ihlandsk og betyder en hakke. P. findes i
forskjellig form over store dele af Europa.

Paaprodse er at hegte en kanons lavetsvans eller en
bagvogn, forsynet med prodsøie, paa en forstilling
(forvogn), der har prodskrog eller prodsbolt (jfr. Afprod se).

Paardeberg [par-], brit. Syd-Afrika, fjeld i
Oranje-fristaten ved Kimberley, hvor boerne under Cronje
kapitulerede 27 feb. 1900.

Paarl [pari], brit. Syd-Afrika, by i den s.v. del af
Kapkolonien, ca. 75 km. n.ø. for Kapstaden med (1904)
11 293 indb.; hovedstad i distriktet P.

Paaske, Carl Anthon (1827 — 1911), n. bergingeniør;
tog bergeksamen 1850, blev bergmester ved Kongsberg
sølvverk 1873 og i Vestlandske distrikt 1894; fra den
sidste stilling traadte han tilbage 1908. P. var en af
vore mest virkelystne bergmænd og indlagde sig stor
fortjeneste af de embeder, han beklædte.

Paaske, gammel-test. fest, der ogsaa har været feiret
før Moses (2 Mos. 3, 18, 5). Dens oprindelige betydning,
hvoraf symbolske levninger er lammet, de usyrede brød
og blodet paa dørstolperne, er vanskelig at fastslaa. Men
efter udgangen fra Ægypten feires p. som minde om
denne begivenhed, dels som familiefest i hjemmene, dels
som tempelfest med ofringer (5 Mos. 16, 1; 3 Mos. 23, 5),
hvorfor templet i Jerusalem var sterkt besøgt ved p.-tid.
Hvor langt den kristne p.-fest gaar tilbage, lader sig ikke
afgjøre. 1 Kor. 5, 7 taler Paulus om p., men det betyder
neppe, at de hedningekristne menigheder overalt feirede
p., tilmed da hver søndag var helliget mindet om Kristi
opstandelse. 1 sidste halvdel af 2 aarh. stod «p. striden»
imellem Rom og de lilleasiatiske menigheder om
tidspunktet for p.s feiring; den endte med Roms seier, og i
Nicæa 325 fastsattes den første søndag efter første
fuld-maane efter vaarjevndøgn som p.-dag.

stigmatisation ® f,
brænde-merkning.

stigmatiser®, stigmatize©

brændemerke,

stigning — (t) Steigen n — @
rising, mouniing osv.; rise; (paa
vei osv ) gradient, incline,
(up)-grade; (være i s.) be on the rise
— ® montée, ascension, élévation,
hausse f (des prix), enchérissement

m; crue f (des eauxV (tiltagen)
augmentation f, croissement m;
(retorisk) gradation f, climax m.

stigrem — (t) Steig(bügel)riemen
xn - @ stirrup leather — (f)
étri-vière f.

stigrør — ® steigröhre f - @
rising pipe, forcing pipe — (D tuyau
(m) élévateur.

Stik — (t) Stich m - (g stab,

(i kortspil) trick; (sjøudtr.) hitch;
(holde s.) hold good, true; (lade en
i s.en) leave one in the lurch
-(Î) piqûre f; (med vaaben) coup;
(sting) point m; (kort) levée f;
(holde s.) tenir (bon); se soutenir;
(lade i s.ken) abandonner; laisser là.

stik (imod) — (t) gerade, genau
- (e) direct, right, due; (s. i stævn)
(wind) right ahead — (f) directe-

ment; droit; diamétralement
(opposé); (s. i stævn) debout.

Stikbrev — ® Steckbrief m
-@ wan-ant, writ of ^^est — (f)
mandat (m) d’arrêt. *

stikbækken — ® Bettbecken,
Stechbecken n — @ bed pan — (f)
bassin (m) à queue.

stikliævert - (D Stechheber m
— (g siphon — (D täte vin m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0828.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free