Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pallas ... - Ordbøgerne: S - Stille ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1533
Pallas—Palmefamilien
1534
Stille-still-life
Pallas, tilnavn til Athene, s. d. og Palladium.
Pallas, Peter Simon (1741 — 1811), t. naturforsker.
Foretog 1768 — 74 paa Katharina IPs opfordring en
videnskabelig ekspedition til det østlige Rusland og helt til
den kinesiske grænse. De store samlinger fra denne reise
opbevares i St. Petersborgakademiets museum. Ogsaa
en hel række større og mindre litterære arbeider
foreligger som resultat af ekspeditionen. Den senere del af
sit liv tilbragte P. paa Krim, hvor keiserinden havde
skjænket ham to landsbyer.
"Pa^llask kaldes en med kurvhaandtag forsynet lang,
ret ryttersabel, der tjente baade til hug og stød (jfr.
Blanke v a ab en).
Pa’lliativ, behandling af en sygdom med mildnende
og smertestillende midler uden derved at vente at
helbrede den.
Pallium er et hvidt, uldent, ringformet skulderbaand,
besat med sorte kors og med to nedfaldende ender paa
bryst og ryg; det hørte til romerkirkens høieste
geistliges embedsdragt, og enhver erkebiskop maatte hente
sit p. hos paven og erlægge afgift derfor. Kun
leilig-hedsvis uddeltes p. til en biskop. P. forarbeides af
nonnerne ved San Agnese i Rom, ulden er klippet af
de lam, paven velsigner paa Agnesdagen, og p.
symboliserer det lam, som den gode hyrde bærer pia skulderen.
Pall Mall [pœlmœl], en hovedgade i London, hvor
mange af de fornemste klubber findes. Opr. navn paa
et fransk-engelsk kuglespil.
Pall Mall gazette [pœlmœlgœzéi], eng. avis, grundlagt
1865 i London som liberalt dagblad, slog 1877 under
ledelse afW. T. Stead over i radikal retning, men skiftede
1892 eier og blev konservativt.
Palma, Ja cop o, kaldt P. Vecchio (d.e. den gamle)
(ca. 1480—1528), venetiansk maler^ født i Bergamo. Opr.
paavirket af Giovanni Bellini, senere af Tizian, naaede han
først i sin seneste periode frem til det smeltende bløde
maleriske foredrag, der er hans bedste egenskab. P.,
der gjerne nævnes sammen med Tizian og Giorgione,
skjønt han ikke kan maale sig med disse, skylder
væsentlig sine idealportræter af den blonde, yppige
venetianske kvindetype sit ry; verker af denne art er
f. eks. «Violante» i Wien og «De tre søstre» i Dresden.
Ogsaa i hans religiøse billeder finder vi lignende
egenskaber; her har han indført en egen type af de saakaldte
«saute conversazioni» (madonna med helgener) i
breddeformat. P.s hovedverk er hans alterbillede i S. Maria
Formosa i Venedig «Den hellige Barbara» (ca. 1515). Et
kjendt og afholdt billede, der i almindelighed tilskrives
ham, er det farveskjønne «Jakob og Rakels møde>
(Dresden) med udmerket landskabelig fremstilling. P.
er bedst repræsenteret i Wien og Dresden. — Hans nevø
Ja cop o P., il Gi o vane (d. e. den unge) (1544—1628)
er en dygtig, men uselvstændig kunstner, der især
arbeider i Tizians og Tintorettos smag.
Palma, Tomas Estrada (1835—1908), Cubas første
præsident 1902—06
Palma (de Mallorca), by paa øen Mallorca, prov.
Balearerne; 63 937 indb. (1900). P. har goti k domkirke
(1231—1601), børs, raadhus, institut (1503—1836
universitet), preste- og lærerseminar, gymnasium
kunstakademi, driver væveri, fabrikation af papir, læder-,
guld- og sølvvarer, sæbe og lys og driver stor handel
med sydfrugter. P. har en god havn, der 1908 besøgtes
af 281 skibe paa 138 789 tons, hvoraf 15 norske paa
10 326 tons. P. er sædet for en biskop, en guvernør, har
tysk og østerrigsk konsul og norsk vicekonsul. I
omegnen findes mange smukke villaer, en af de smukkeste
er Villa Miramar med mange kunstverker og stor park:
den tilhører den østerrigske erkehertug Ludvig Salvator.
Palma (di Montechiaro), by paa Sicilien, prov. Girgenti;
14101 indb. (1901). P. udfører vin, sydfrugter og svovl.
Palma, en af de Kanariske øer (s. d.).
Palmarösaolje er en æterisk olje, som faaes ved
destillation af andropogon schoenanliis, som dyrkes i
Forindien og som vokser i det tropiske Vest-Afrika. Den
er farveløs eller gullig, har en behagelig om rosenolje
mindende lugt og indeholder for en væsentlig del
gera-niol, som betinger dens lugt. P. anvendes meget i
parfumerier og benævnes rusaolje, indisk græsolje, indisk
og tyrkisk geraniumolje. Den forfalskes ofte. Den rene
p. er opløselig i 70 pet. alkohol, hvad tilblandingerne
ikke er.
Palmas, Las, se Las Palmas.
Palmblad, Vilhelm Fredrik (1788—1852), sv.
forfatter og videnskabsmand, professor i Upsala, et af de
betydeligste medlemmer af de selskaber, hvorfra den sv.
fosforisme (s. d.) udgik, ved sin klarhed og praktiske
sans en uundværlig støtte for den anden berømte
Upsala-fosforist Atterbom. I «Poetisk kalender» skrev P. (1813
—18) en række sammenhørende noveller, som han senere
omarbeidede til romanen «Familjen Falkens\ärd». P.
gav hermed igjen Sverige en prosadigtning, naturligvis
med sterkt præg af tysk-romantisk forbillede. Sine
videnskabelige interesser viste P. ved en haandbog i geografi
(5 bd., 1826—37), flittigt medarbeiderskab ved
«Biogra-fiskt lexikon», oversættelse af græ. tragedier m. m.
Ligesom han i fosforismens første aar havde været den
fremragende polemiker, saaledes blev han det igjen, da den
nye liberale bevægelse begyndte; imod denne stod
Upsala-ultraismen, hvis særlige organ «Svea» P. en tid (1825—
29) var redaktør af. Sine litterære kritiker har han
særlig nedlagt i sit tidsskrift «Svensk litteraturtidning»
(1813—24).
Palmefamilien (palmæ), enfrøbladede planter, de
fleste er trær med ugrenet, søileformig stamme, som er
sammensat af korte stængelstykker og dækket med bladar
eller bladrester. I spidsen af stammen sidder en tæt krone
af mægtige, stilkede blade. Disse har en omfattende
bladskede, der tilsidst opløses i trevler, bladpladen er i
knoppen hel, men deles senere op langs nerverne og bliver da
fjærformet eller vifteformet. Blomsterstanden er en stor,
grenet kolbe med talrige, uanselige, enbo eller tvebo
blomster og er omgivet af et baadformet hylster. Frugten er
bær, stenfrugt eller nød, oftest med kun ét frø; den store
frøhinde er hos mange horn- eller benagtig
(daddelpalmen), eller kjødfuld og oljerig (kokospalmen). 1100 arter
i varme lande, i Europa findes kun en art vild,
dverg-p al m en (chamærops humilis). Palmerne hører blandt
jordens nyttigste vekster og har en mangeartet
anvendelse, særlig hos tropernes folk. Flere arter har spiselige
frugter eller frø, sukker og melstof faaes af andre. Af
mange arter anvendes veden som gavntømmer eller kar-
Stille ® f, stilhed.
Stillehavet — ® das stille
Meer n - @ the Pacific ~ (?)
l’océan Pacifique, le Pacifique m.
Stillen (t) stanse, stille; berolige,
dæmpe; Ulfredsstille; give die.
Stillepind (paa fiolin, fælde)
-(t) Stellhölzchen n, Stellpflock m
-(e) stay, pin, peg, sound-post — ®
cheville; (i fælde) marchette f.
stillesiddende —©stillsitzend
- (e) sedentary - (g sédentaire,
stillestaaen — (t) SUllstehen
n - (e) stand-still, stagnaUon
-©immobilité; (vands) stagnaUon f.
stillestaaende - ®
stillstehend, bewegungslos, regungslos;
(om vand) egs. stehend, stagnierend
- @ stationary, (om vand) stag-
nant - (f) stationnaire, immobile ;
stagnant, dormant.
Stillhalten ® n, stansning,
holdt.
still-house © brænderi.
stillids - (t) Stieglitz,
Diestel-fink m — © goldfinch — ®
chardonneret m.
Stilling — ® Stellung, I.age f
— © attitude, posture; position;
status; (ansættelse) situation — (f)
(legemss.) attitude, position; (plads)
place; (mil.) position f, ordre m; (tig.)
ogs. situation f, état m, condition
f; (plads, beskjæftigelse) place f,
emploi m.
Stillleben ® n, stille, roligt
liv; stillelivsbillede.
still-life © stillebensmaleri,
-stykke, riposo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
