Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palæstra ... - Ordbøgerne: S - Stinktopf ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1541
Palæ^stra—Pan.
1542
alm. middelhavsflora; der dyrkes hvede, b3% linser,
agurker, lin, bønner. Dyrkede træsorter: vin, olje, figen,
desuden morbær, mandel, nødder. Skogtrærne er ek,
pinje, tamarisk, platan, pistacie. Husdyrene er faar og
gjeter. Okser bruges til trækbrug, heste og æsler til
ridedyr, kameler til lastdyr. Af vilde dyr findes bjørne,
ulve, pantere; løven er udryddet. i Litt. : Buhl, «P.»
(1890); Voir. Vogt, «Det hellige land» (1879).]
Palæ’stra (græ.), gymnastik- og bryderskole; saadanne
fandtes i næsten alle byer i det gamle Grækenland.
Pamfilius, det høieste kort i kortspillet lanter; derfra
udtrykket <dykkens p.» om den, der stadig begunstiges
af lykken.
Pamflett, se Flyveblad.
Pamfylien kaldtes i oldtiden et landskab mellem
Kilikien og Lykien i det sydlige Lilleasien, stod i oldtiden
under perserne, 189 f. Kr. under Syrien, derefter under
Rom. Pamfylierne drev sjørøveri. Blandt P.s byer var
Perge og Attaleia.
Pamiers [pamié], by i det sydlige Frankrige, depart.
Ariège, ved Ariège; 10 449 indb. (1906). P. har
domkirke, seminar, jernverk, spinderi og driver mel og
kornhandel.
Pamir, sammenfattende navn paa det store høilaud
i det indre Asien, mellem omtr. 36’/2 og 39^/2° n. br. og
71^2 og 75^/2^ 0. 1., hvor de store centralasiatiske
fjeldsystemer mødes: Himalaja, Kvenlun og Tiensjan (fra øst)
og Hindukusj (fra vest). P. kan i sin helhed kaldes et
høisletteland, idet det bestaar af flere høitliggende stepper
(eg. er Pamir det tyrkisk-tatariske navn paa en saadan),
adskilt ved fjeldkjeder. Stepperne ligger i en høide af
4000—5000 m., medens fjeldene mellem dem er 5000—
6000 m. høie; enkelte toppe er meget høiere, saaledes
Mustagata 7860 m., og Kaufmantoppen 7000 m. Passene,
som fører over til Indien (Afghanistan, Kashmir) og
Øst-Turkestan, ligger i en høide af 4000—5000 m.
Klimaet er meget koldt, og oppe paa høisletterne er der
derfor liden plantevekst, mange steder er det ganske
bart; men nede i de dale, som her og der skjærer sig
gjennem P., er der varmt nok til korndyrkning. I
dalene bor der nogle hundrede tusen mennesker, men
høisletterne er befolket bare om sommeren. — P. er i de
senere aar blevet udforsket særlig af russiske og engelske
reisende, desuden af Sven Hedin og dansken Olufsen.
I oldtiden gik handelsveien mellem det romerske rige
og Kina over P., og Marco Polo tog rimeligvis ogsaa
veien over P.
Pampa, Sydamerika. 1. Indiansk betegn, for «slette>
i Argentina, Bolivia, Chile, Peru. — 2. Navn paa flere
byer: Abra P. (Argentina), P. de la Desolacion, P. Grande
(Bolivia), L:i P., P. Alta (Chile). ^ 3. Gobernacion de la
P., provins i Argentina vest for Buenos Aires mellem
36° s. br. i nord og Rio Colorado i syd, 145 913 km.^
med (1908) 76 393 indb. Et sletteland med græsgange,
akerland (mais, hvede) og noget skog samt mange
smaa-sjøer. Vigtig kvægavl. Hovedstad General Acha ved
jernbanen Buenos Aires—Bahia Bianca.
Pampas, Sydamerika, kaldes de vidtstrakte græssletter
i Argentina mellem Parana—La Plata i øst og Åndernes
forposter i vest, mellem Rio Saladillo i nord og Rio
Colorado i syd. P.^ hvis dannelse gaar tilbage til tertiær-
Stinktopf ® m, stinkpotte.
stink-trap (e) se stench-trap.
Stint, Stinz ® m, krøkle (fisk),
stint @ indskrænke, begrænse;
forkue; sæUe paa knap tæring;
knappe af paa; spare paa; stanse,
holde inde; knipe, være knipen.
Stint © den lille strandvibe.
Stint @ grænse, indskrænkning;
tilmaalt del, maal.
Stinktopf-stipulate
tiden, bestaar af humus, løss og den saakaldte tosca, en
kalk- og kiselholdig lersubstans, som optræder i store
knolder. Denne P.-formation karakteriseres ved talrige
fossiler, bl. a, af vældige pattedyr (glyptodon, toxodon,
mylodon, megatherium, forløbere for nutidens skjolddyr
og dovendyr), desuden af hest, tapir, bæver o. fl. P,
falder i to dele, som er noget forskjellige i
sammensætning, udseende og høide, i en nordøstlig del (ca. 385 000
km."^), som er friskere og lavere (indtil 200 m.), og en
sydvestlig (355 000 km.^), som er tørrere og høiere (indtil
500 m.), tilsammen 740 000 km.- (lidt mindre end den
Skandinaviske halvø). P. er træ- og stenbare, endeløse
sletter, ofte horisontale som havets overflade, dækket af
talløse, i regelen saltholdige laguner; klimaet er i det
hele tørt, særlig i sydvest, hvor landskabets udseende
næsten er ørkenagtigt. P.-vegetationen bestaar af
knæ-høie græsarter og stauder, blandt hvilke indvandrede
europæiske arter udgjør en stor del (i nærheden af
Buenos Aires 75 pet.). Foruden den vilde fauna af
guanaco, viscaya, hjort, struds (nandu) o. fl. lever paa
P. umaadelige mængder af halvvilde heste, hornkvæg og
sauer. Før var P. beboet af forskjellige indianerstammer,
ketschua, araukanere, abiponer, manzaneros, pehueltscher
eller pueltser, nu væsentlig af disse sidste og
gaucho-mestitserne, blanding af spaniere og indianerinder.
Pampasgræs (gynerium argenteum), fleraarig græsart
fra Argentina med lange smale blade og sølvglinsende
blomstersamlinger, som rager op over bladene og kan
naa en høide af 2—3 m. Dyrkes som dekorationsplante,
blomsterne udvikles i oktober og kan holde sig, ogsaa
efterat frosten har sat ind, de kan taale 3—4° kulde
uden at tage skade.
Pamplicosund, en grund strandsjø med brakvand
paa kysten af den nordamerikanske stat Nord-Carolina
indenfor Kap Hatteras; denne odde ligger paa en flere
hundrede km. lang sandstribe, som skiller P. fra havet.
I nord staar P. i forbindelse med Albemarlesund.
Pamplona (Pampeluna), by i det nordlige Spanien,
prov. Navarra, ved Arga, 420 ni. o. h. ; 28 886 indb. (1900).
P. er bispesæde, har gotisk domkirke, seminar, teater,
cirkus, fabrikation af læder, voks og jernvarer og driver
betydelig handel med vin. P. var oldtidens Pompaelo.
Pan var efter oldtidens tro en af de største
naturdæmoner. I den ældre tid tænktes han som en mægtig
guddom, der særlig yndede de vilde fjeldstrøg. Men han
var mennesket venligsindet og skjænkede kvæget trivsel
og frugtbarhed; han er særlig jægerens skytsgud, og veie
og stier staar under hans beskyttelse. Men han er tillige
vild og lidenskabelig og derhos af sterkt sanselig natur.
Han afbildedes som ældre mand, men med bukkeben,
horn i panden og med halvt dyriske træk. Ved
middagstid, naar alt hviler under den brændende sol, sover
P., og den, som da vover at vække ham, rammes af
panisk rædsel. Med nymferne færdes han over bjerg
og gjennem dale. Han dyrkedes særlig i Arkadien, men
ogsaa mange andre steder, mest paa landet, sjelden i
byer som Athen, hvor man mente at have havt hans
hjælp i marathonkampen. Kunsten afbildede ham jevnlig,
i senere tid ofte helt menneskelig og i ungdommelig
skikkelse.
Pan . . . (græ ), i sammensætninger : al, hel.
stintless @ uden
indskrænkning.
stipe (e) stilk, stængel,
stipe ® m, stamme (hos palmer).
Stipend © (fast) løn.
stipendiaire (f), stipendiary
(e) lønnet; (f) ogs. leiet, leie-; @
ogs. lønnet person.
Stipendier ® leie, lønne,
stipendium - (D Stipendium
n — @ (travelling) studentship;
(reises.) travelling aid - ® bourse f.
Stippen (t) dyppe,
stipple @ punktere, stiple;
punkteremanér.
Stippling @ punktering.
Stipp-visite (t) f, kort visit,
fransk visit.
stipulant (D (m), stipulerende ;
kontrahent.
Stipulering — (t) Bedingung,
Abrede, Bestimmung, Verabredung
f — @ & (f) stipulation f.
Stipulation (e) & (gf,
overenskomst, aftale; bestemmelse;
kontrakt.
Stipulator (e) kontrahend.
stipule @ & (î) f, akselblad.
Stipuled © med akselblade,
stipulate [é), stipuler (î) be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
