Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panik ... - Ordbøgerne: S - stjernebillede ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1551
stoak—stock
Panserplade. Indtil ca. 1880 benyttedes jern-p., først
én, senere flere udenpaa hinanden. Efterhaanden
udvikledes artilleriet saa sterkt, at man maatte anvende
bedre og bedre p. ; man gik da over til staalpanser eller
staalklædte jernplader, de saakaldte compoundplader.
For at gjøre staalet end mere modstandsdygtigt,
harvey-seres (indsætning med kul) og hærdes staalpladerne,
hvorved overfladen bliver saa haard, at projektilerne knuses.
I 1890 fremstilledes nikkelstaalpladen, Krupps metal, af
blødt Staal, som indeholder nikkel og krom, der efter
støbningen udvales og hærdes paa overfladen, der ved
cementering bliver saa haard, at borestaalet ikke engang
bider paa den. Et moderne panserskibs p. er ca. 300
mm. tykke.
Panserskib, krigsskib, hvis skrog i større el. mindre
udstrækning er beskyttet af panser, og som fører kraftigt
panserbrydende skyts ombord. Indførelsen af
sprængfyldte projektiler gav stødet til pansring af skibene, og
saadanne p. blev første gang anvendt under Krimkrigen
i 1854—55. Anvendelsen af panser medførte igjen
konstruktionen af kraftigere artilleri, og senere har der
staaet en stadig kappestrid mellem artilleri og panser,
idet en forbedring af det ene har været fulgt af en
udvikling af det andet. De første p. byggedes meget nær
som træskibene paa den tid og benævntes ofte
panserfregatter og panserkorvetter; panseret var anbragt
over størstedelen af skibssiden fra og i vandlinjen; skytset
var opstillet i batteri (s. d.), hvorfor fartøierne ogsaa med
en fællesbetegnelse benævntes batteriskibe. Men
efterhaanden som pansertykkelsen maatte øges for at
holde de forbedrede projektiler ude, blev pansringens
udstrækning af hensyn til vegten begrænset, hvorhos af
samme grund kanonernes antal ogsaa blev mindre, da
deres kaliber og vegt maatte øges for opnaaelsen af større
effekt. Træ som byggemateriale gik ogsaa snart af brug.
Der er paa denne maade i tidens løb opstaaet
forskjellige p.s-typer med sine karakteristiske benævnelser som
kasematskibe, hvor kanonerne opstilledes i et
pansret centralbatteri, kasematten (s. d.), midt i skibet,
taarnskibe, hvor kanonerne opstilledes i pansertaarne,
og skroget tildels var beskyttet af panser, citadelskibe,
hvor kanonerne blev opstillet enten i taarne eller i
kase-mat indenfor et panserbelte. De moderne p., de egent-
Panserplade—Pansertaarn
1552
O
Skisse af det engelske slagskib «Dreadnought^
stoak @ (sjøudtr.) (til)stoppe,
kvæle.
stoat @ røskat, i sommerdragt
(brungul).
Stoben ® stuve.
Stöber(hund) ® m,
støver-(hund).
Stöbericht® fygende, støvende.
Stöbern ® fyge, støve ; opsnuse,
opstøve.
Stöberwetter (t) n, fygeveir,
snefok.
Stoccade (e) se stockade,
stoecado (e) stød, udfald; se
ogs. stockade.
stoche(l)n (t) purre i, stange.
Stocher (t) m, tandstikker,
stochern ® stikke i, stange;
stikle.
Stock (D m, stok, stamme ; ka-
Det tyske slagskib «Posen : Deplacement 18900 tons, armering
12 stkr. 28 cm., 12 stkr. 15 cm. og 16 stkr. 8.8 cm. kanoner.
lige slagskibe, er svære, meget sjødygtige og kraftig
armerede skibe med stor fart. De største kanoner er
opstillet i panserdreietaarne, 2 à 3 kanoner ved siden
af hverandre i hvert taarn, de middelsstore kanoner i
taarne, kasematter eller bag den pansrede skibsside og
det mindre skyts bag skjolde. Nutidens meget
modstandsdygtige pansermateriale har muliggjort en reduktion af
pansertykkelsen til fordel for en mere udstrakt
beskyttelse af skibene, som nu almindeligvis udstyres med et
belte i vandlinjen paa optil 300 mm. tykkelse, ligesom
skibssiden i større og mindre udstrækning pansres; et
panserdæk paa 50—100 mm. tykkelse lægges i hele
skibets længde omtrent i høide med vandlinjen, og
kom-mandotaarn, ammunitionskanaler o. 1. pansres. Medens
skibets vitale dele paa denne maade beskyttes mod
artilleriild, er skroget forøvrigt indrettet med dobbelt bund
og ved langskibs og tverskibs vægge inddelt i en mængde
vandtætte rum, hvorved man lokaliserer
vandindtrængningen og bevarer flydeevnen i tilfælde af, at skibet
træffes af torpedoer, støder paa grund eller kolliderer.
Alle p. udstyres med to eller flere
undervandsudskydnings-rør for torpedoer. Hosstaaende skisse viser pansringen
og skytsets opstilling paa et hypermoderne slagskib, det
engelske «Dreadnought», og billedet viser det tyske
slagskib «Posen» paa 18 900 tons déplacement og 20 knobs
fart, med 12 stkr. 28 cm., 12 stkr. 15 cm. og 16 stkr.
8.8 cm. kanoner. — Til kyst- og lokalforsvar bygges
kystfor svar s-p., der er forholdsvis smaa fartøier,
afpasset efter vedkommende lands kyststrækning og
dennes naturlige beskaffenhed. Skytset bestaar som oftest
af to større kanoner foruden mindre skyts. De er
forholdsvis sterkt pansret, medens til gjengjæld farten og
de sjøgaaende egenskaber ikke er særlig store.
Torpedoapparater forefindes som regel. En egen t37)e af
kyst-forsvars-p. danner monitorerne (s. d.).
Pansertaarn kaldes et lukket, pansret taarn, hvori
opstilles skyts, sedvanlig kun 1—2 kanoner. Kanonen
og dens affutage er paa forskjellig maade sammenbygget
med taarnet. Kanonen skyder gjennem skydeskaar,
høideretning gives ved at hæve og sænke kanonens bagstykke,
pital, liovedstol ; høstak ; etage,
stokverk; (i Wien) balkonloge ; blok;
fængsel; bistade.
Stock (e) stok, stamme; skaft;
tiøvl(blok); kluppe;
statsobliga-tion(er); stamfader; æt. siegt;
(drifts)kapital ; forraad, oplag ;
kreaturbesætning ; halsbind; stabel, ved
skibsbj^gning; figurmursten; (bot.)
levkøi. dead s. redskaber og avling.
Stock @ skjæfte; forsyne sig
med, indtage forsyning af; samle;
forsyne; besætte; (om kort) lægge
sammen, i stok; (amerik.) tilsaa.
S. up (amerik.) rydde, opgrave.
Stock @ som er i stadig brug;
som haves færdig, paa lager til
enhver tid; fast, staaende. S. dog
avishund. S. piece
repertoire-stykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
