Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paolo Veronese ... - Ordbøgerne: S - stockstill ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1559
Papier maché—Papir
Stoff-stokfisk
Papier mâché [papie masë], papmaché,
fremstilles af papirmasse, der presses eller formes til
forskjellige brugsgjenstaade, legetøi o. s. v., hvorefter de
gjerne gjennemtrækkes med linolje, tørres og lakeres
(papyrolith).
Papilionaceæ, se Ertehlomstrede.
Papi’ller, se Hud.
Papillotter [papiljo’tter] (fr.), papirstykker, hvorom
haaret vikles, foråt det skal krølle sig.
Papin [papæ], Denis (1647—ca. 1712), fr. fysiker,
en af dampmaskinens opfindere, var noget før 1676
assistent hos Huygens ved dennes eksperimenter med
luftpumpen, senere hos Boyle, og blev 1680 medlem af
Royal society i London. Aaret forud havde han
fremvist i selskabet sin berømte gryde for kogning af ben.
Gryden bestaar af en lukket kjedel, for første gang
udstyret med sikkerhedsventil, til kogning under tryk,
alt-saa hvad vi nu kalder en autoklave (jfr.
Dampkog-n i n g). 1687 kom P. som lærer til universitetet i Marburg,
1696 til Cassel. I et brev til Leibnitz fra 1698 omtaler
han, at han arbeider med en maskine til hævning af
vand ved varmens kraft, og i en publikation fra 1707
beskriver han en høitryksdampkjedel og dens
anvendelse. 1707 forlod han Cassel og drog med sin familie
til London, hvor han levede sine sidste aar i stor
fattigdom og døde i fuldstændig ubemerkethed.
Papiniänus, Æmilius, rom. retslærd med stor
anseelse, prætorianpræfekt under Septimius Severus, dræbt
under Caracalla. Hans verker (tabte) benyttes meget af
de romerske jurister.
Papir fremstilles derved, at de enkelte trevler,
hvoraf raastofîet (cellulose, kluder, straa, træmasse etc.)
bestaar, fordeles i vand, som derefter frasiles, saaledes
at trevlerne bliver liggende sammenfiltret paa silen
og kan aftages af denne som en sammenhængende
plade. Navnet stammer fra ægypterne, som lavede et
papirlignende stof ved at opskjære papyrusplantens marv
i tynde plader, som blev limet sammen i to lag. Disse
var dog saa skjøre, at de ikke kunde foldes sammen,
men maatte rulles (papyrus-ruller). Til Europa
overførtes papirfabrikationen ved maurerne og omkr. 1250 var
i Italien, Frankrige og Syd-Tyskland flere papirfabriker,
men disse blev først af stor betydning efter
bogtrykkerkunstens opfindelse (1447). De første papirsorter blev alle
fremstillet af filler (kluder), særlig af bomuld, lin eller
hamp. Isoleringen af fibrene udførtes i stampemøller,
senere i hollændere (s. d.). De sidste anvendes fremdeles.
Ved at lade hollænderens knivtrommel trykke mere eller
mindre tungt mod grundverket, kan man faa
forskjelligartet papirmasse. I hollænderen foretages ogsaa
vask-ning samt udskillelse af spiker, støv o. 1., hvilket forøvrigt
ogsaa er foretaget med fillerne, før de tilføres
hollænderen. Skidne, farvede eller fedtede filler bliver ogsaa
kogt med vand tilsat soda eller kalk før bearbeidelsen i
hollænderen. Foruden papirmasse af filler, som
fremdeles maa regnes som det bedste papirmateriale,
anvendes nu i stor udstrækning c e 11 u I o s e (s. d.) og t r
æ-m a s s e (s. d.) samt opmålet papiraffald til papirfremstilling,
og hollænderens betydning for disse stoffe, som
forekommer i fiberfordelt tilstand, bliver da væsentlig at jevne
massen og sammenblande de enkelte sorter (halvstof,
1560
d. halvtøi) for deraf at danne det materiale (helstofj,
som skal tilføres papirmaskinen. I en saadan
helstof-hollænder bliver massen ogsaa farvet, tilsat fyldstoffe,
som kaolin, der skal gjøre p. tættere og mere
ugjennem-sigtigt, og tilført limstof, hvilket sidste maa være
uopløseligt i vand, hvorfor man hertil mest benytter harpiks,
tilført som harpikssæbe. Ved tilsætning af en syre
overføres harpiksen paa fibrene, saa at disse, efterat den
fremstillede papirplade er tørret, bliver sammenlimet
og derved bedre hindret i at slides fra hinanden
(stof-limet p ). Limning kan ogsaa udføres ved overstrygning
af det færdige ark, og da mest med dyrisk lim (gi a
tiner et p.). Undertiden anvendes ogsaa helt ulimet p.,
f. eks. som trækpapir eller filtrerpapir. P. beholder ofte
papirmassens naturlige farve, graa, brun for simplere
papirsorter, pakpapir o. 1., men for bedre sorter bliver
papirmassen bleget i hollænderkar mest med klorkalk.
Fra hollænderen føres massen til en stof kasse med
røre-verk og derfra i fortyndet tilstand, saa den kun
indeholder nogle faa procent papirmasse, til sandfangere, som
holder sandige forurensninger tilbage, til knudesiler,
hvor knuder og fiberfortykkelser skilles ud, og endelig
til papirmaskinens fordelingskasse, hvorfra den som
en bred, tynd strøm føres over paa papirmaskinens
formdug. Denne dannes af messing- eller broncetraad,
vævet sammen til saa finmasket dug, at den holder
fibrene tilbage, men slipper vandet igjennem. Dugens
ender er syet sammen, saa den kan bevæges i kreds og
derved føre papirlaget hen over sugekasser, hvor vand
udsuges nedenfra, til formpressen (gautscheren), hvor
papirlaget paa dugen udsættes for saa sterkt tryk, at
det kan forlade den som et sammenhængende lag.
Dugen, som er godt understøttet af valser, rystes i
tver-retningen for at fibrene skal filtres godt sammen, og
papirtykkelsen bestemmes ved stilbare linjaler og ved
dugens hastighed, 20 m. pr. minut ved tykt p.^ op til
120 m. pr. minut eller mere ved tyndt p. Det endeløse
papirlag føres fra formpressen til vaadpresserne, hvor
det understøttet af uldkluder presses saa sterkt, at dets
vandindhold kun bliver ca. 50 pet. Videre føres p.
over tørrecylindere, som opvarmes ved damp og bevirker
fuldstændig tørring af p., som saa bliver opskaaret i
længderetningen ved hjælp af cirkelsakse og opviklet
paa en hæspel. Det paa en saadan langformmaskine
fremstillede p. kan derefter glattes i kalandere (s. d.) og
opskjæres til ark i særegne maskiner. Papirmaskinens
samlede længde fra sandfanger til hæspel kan udgjøre
ca. 50 m., og bredden af papirbanen varierer fra omkr.
2 m. for bedre papirsorter, men kan for pak-, avis- o. 1.
p. gaa over 3.5 m. Der anvendes ogsaa papirmaskiner
med rund form, hvor sildugen danner en cylinder,
der er delvis nedsænket i massen, hvis vand strømmer
igjennem, men hvis papirstof lagrer sig paa cylinderen
under dennes rotation og kan aftages, presses, tørres og
opskjæres som paa en langformmaskine. Papirdannelsen
kan ogsaa ske ved haandarbeide (haandformet p.), idet
en firkantet ramme med formdug fyldes fra en bøtte
(bøttepapir) med papirmasse, aftages i arkform, presses
og tørres. Da rammen kan rystes godt af arbeideren,
og tørringen foregaar langsomt ved ophængning i varmt
rum, kan haandformning levere det bedste p. Saadant
Stoff (t) m, stof, materiale;
emne; tøi ; (blandt studenter) øl.
StofFel ® m, klods, fæ.
Stofflich ® stoflig, stofagtig,
materiel.
Stoffwechsel ® m, stofskifte,
stofskifte, -veksel - ®
Stoffwechsel m — Ce) change of matter
- ® assimilation et
désassimila-tion: nutrition f.
Stöhnen ® stønne, vaande sig,
give sig.
Stoiker ~ ® stoiker m — ©
stoic — ©stoïcien; (fig.) stoïque m.
stoisk — ® stoisch - (e) stoic(al)
— ® stoïcien; (fig.) stoïque.
Stok — ® Stock, Stab, Stecken;
(tømmers.) Baumstamm m ; (korts.)
Spiel (n) Karten ; (fælde) Falle f —
fe) stick, cane; (stamme) trunk;
(tømmers.) log; (den faste s.) the
regular staff - ® bâton m ; (tynd)
baguette, verge; (spasers.) canne f;
(den faste s.) l’effectif; (til
forbrydere) cep; (ankers.) jas; (til
fuglefangst) trébuchet m; (korts.) jeu
(de cartes); (tømmers.) tronc (m)
d’arbre.
stokand - ® wilde Ente, f - (e)
mallard — ® canard (m) sauvage.
stokdøv - ® stocktaub — (i)
deaf as a post, stone-deaf - ®
sourd comme un pot.
Stoke !el staa for, passe fyringen,
stoke-hoid, -hole (g fyiTum,
plads.
Stoker @ fyrbøder,
stoking (e) fyring,
stokfisk — ® Stockfisch m
-@ stock-fish — ® stockfish m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
