Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paradiskorn ... - Ordbøgerne: S - stomachic ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1567
stone-pitch—stop
Paraguay—Paralogi’sme
1568
vistes 1767 alle jesuiter fra de sp.-arner, lande, den
begyndende civilisation stansede, P. deltes mellem Spanien
og Portugal og lagdes for største delen ind under
vicekongedømmet La Plata 1776. — Under frihedsbevægelsen
løsrev P. sig 1811 fra Spanien, dr. Francia (s. d.) valgtes
til diktator 1814—40 og styrede landet udmerket til sin
død. Det samme gjælder C. A. Lopez (s. d.), der regjerede
1841—62 som konsul og præsident, hvorimod F. S. Lopez
(s. d.) ruinerede alt ved sine blodige krige. Fire
femtedele af befolkningen gik tilgrunde, landet var fuldstændig
herjet, og en uhyre gjæld lammede alt. 18 nov. 1870
vedtoges en ny, meget demokratisk forfatning. Senere
er vistnok præsident skifterne foregaaet nogenlunde
regelmæssig, men uroligheder har fundet sted 1881, 1884,
1898, ^1904, 1908, 1909 og 1911. Særlig oprøret 1904
var omfattende. De finansielle forhold er dog nu bedret,
tildels ved et stort engelsk laan. 1906 skede en
betydelig udvidel^ af jernbanenettet.
Paraguay, Sydamerika, en af La Plata-systemets tre
hovedelve, udspringer omtrent midt i fastlandet, under
ca. 14° s. br., paa Matto Grosso-plateauet i Brasilien, nær
Diamantino, rinder med næsten ret s^^dlig hovedretning
gjennem Brasilien, saa paa grænsen af Brasilien, Bolivia og
P., derpaa gjennem P., endelig paa grænsen af denne stat
og Argentina, indtil den ved Gerrito, lidt nord for
Gorri-entes, forener sig med den fra øst kommende vandrigere
Parana. Den nye hovedelv faar Paranâs navn, men
beholder P.s retning. Optager talrige bielve, hvoraf de
vigtigste er: fra øst San Lourenço med Guyaba, Taquary,
fra vest: Pilcomayo og Bermejo. P. er en egte
lavlandselv (ved Gorumba i Brasilien 140 m.), som flyder mellem
lave, ofte sumpige bredder med yppige løvskoge, som
kun afbrydes af græssletter, hvor Ghac > boreal naar elven.
P., som karakteriseres ved et rigt fugleliv, har en længde
af 2200 km., bredde 600—800, indtil 1500 m., hastighed
3 à 4 km. i timen, vanddistrikt 1 150 000 km.^ Farbar
for større sjøgaaende skibe til Asuncion.
Paraguayte er et undertiden brugt navn for maté.
Se Kristtorn.
Paragummi, se Kautschuk.
Parahyba, Sydamerika. 1. To elve i Brasilien, a.
P. do N o r t e, kystelv med vest—østlig hovedretning, lidt
s. f. Brasiliens østhjørne, 370 km. lang; b. P. do Sul,
den største af dem, rinder i en længdedal parallelt med
kysten indenfor Bio de Janeiro gjennem et frugtbart
kaffedistrikt, 800 km. lang. — 2. Atlanterhavsstat s. f.
Brasiliens østhjørne mellem Bio Grande do Norte i nord og
Ptruambuco i syd, 74 731 km,^ med 626 722 indb. (1904).
Frugtbart kystland med lavere, ofte mindre frugtbare
fjeldrygge i det indre. Har forøvrigt samme naturforhold
som Gearâ (s. d.). Udfører bomuld, sukker, kakao,
kaut-schuk. Hovedstaden P. med 32 000 indb. har jernbane til
havnen Gabedello ved P.s munding, til Nova Gruz i nord
og til Becife (Peruambuco) i syd.
Paraldehyd, se A c e t a 1 d e h y d.
Paraleukanihn, G^gH^gNg, kaldes en farveløs base,
som faaes ved reduktion af pararosanilin, og som ved
oksydation atter kan overføres til dette.
Parallakse, den forandring i synsretning, som
op-staar ved, at en gjenstand iagttages fra to forskjellige
steder. Den af synslinjerne dannede parallaktiske
vinkels størrelse beror dels paa gjenstandens afstand,
dels paa afstanden mellem de to steder. Der bliver
alt-saa forskjel paa et himmellegemes apparente, d. e.
observerede, sted paa himmelen og dets geocentriske sted, d. e.
hvor det vilde staa, seet fra jordens centrum. Da høiden
ændres ved jordens omdreining, kaldes den omtalte p.
daglig p, Naar dens beregnede værdi lægges til den
observerede høide, faaes den geocentriske høide; dog
anvendes daglig p. kun ved de nærmeste kloder: maanen,
Venus og Mars. De fjernere, især fiksstjerner, har ingen
paaviselig daglig p. Da den daglige p. kun har
indflydelse paa himmellegemets høide, kaldes den høide-p.
Naar himmellegemet staar i horisonten har høide-p. sin
største værdi og kaldes da h o r i s o n t a 1-p. (HP). Man
bestemmer HP ved fra to steder i samme meridian at
iagttage klodens stilling ved meridianpassagen, og af HP
beregnes endelig klodens afstand fra jorden, idet jordens
radius er kjendt. — En fiksstjernes a årlige p. er den
vinkel, under hvilken jordbanens radius tænkes seet fra
stjernen.
Parallell. To rette linjer siges at være p., naar de
ligger i samme plan og ikke skjærer hverandre, om de
forlænges aldrig saa langt. Paa samme maade siges to
plan eller et plan og en ret linje at være p , naar de
ikke skjærer hverandre, om de forlænges aldrig saa langt.
To plane kurver eller to flader siges at være p., naar
enhver normal til den ene ogsaa er normal til den anden,
og stykket af normalen mellem fodpunkterne er konstant.
P.-a ksi omet, d. e. Eukleides’postulat (se Eu kl ei des).
Paralle’lepîpëd er et legeme begrænset af 6 parvis
parallele og kongruente parallelogrammer. Er
parallelogrammerne specielt rektangler, kaldes p. retvinklet;
er de specielt kvadrater, kaldes p. en kubus el. terning.
Paralleler, se Løbegrav.
Parallelogramm er en plan firkant, hvis sider er
parvis parallele (og derfor parvis lige store). Specielle p.
er rektanglet, romben og kvadratet (s. d.).
Parallelogramm, kræfternes, se Kraft.
Paralle’lsteder, steder i samme skrift eller forskjellige
skrifter, der indeholder samme el. beslegtede tanker el. ord.
Paralle^lstruktur har de bergarter, hvis enkelte
bestanddele viser en regelmæssig ordning enten efter en
flade (plan p., f. eks. kloritskifer) eller efter en linje
(lineær p.).
Paralle’ltonearter kaldes de enkelte par dur- og
moll-skalaer, som har samme fortegn, f. eks. B-dur og G-moll.
Paralle’lverk anvendes ved elvereguleringer til
indskrænkning af elvens bredde paa steder, hvor elven er
bredere end ønskelig, eller hvor den har tendens til at
udvide sig. P. udføres i almindelighed som en
frit-staaende dam (s. d.), der gaar parallel med elveretningen.
Ligger p.s krone over høivand, danner p. den nye
strandlinje. Ligger kronen lavere, vil elvens aflagringsstoffe
under flom fylde op partiet mellem p. og den gamle
elvebred. Denne aflagring kan reguleres ved en
hensigtsmæssig anordning af p. og dets tverforbindelse med land.
P. bygges dels helt af sten, dels af jord og grus med
stenklædning, dels ogsaa af træ. Ofte anvendes i bunden
sænkskiver for at hindre undervaskning.
Paralogi’sme (græ.), feilslutning, slutning, der strider
mod sund fornuft.
stone-pitch (g) stenkulsbeg.
stoner (e) stener; stenmurer,
-sætter.
stone-ware @ stentøi.
stone-work @ murverk (af
naturlig sten).
Stoney (e) kiksekugle af brunt
marmor, med mørkerøde streger.
stoniness @ stenagtighed ;
ste-nettied; stenhaardhed.
stony @ sten-; stenagtig;
stenet; stenhaard.
stony-hearted @ med et hjerte
af sten, haardhjertet.
StOOk © skruv = 2 ruker = 12
neg; sætte i skruv.
Stool (e) krak, taburet;
kontorplads; natstol; afføring; (amerik.)
lokkedue; stubbe, stabbe; sideskud
paa afskaaret stamme. S. of a
window brysting.
stool @ forgrene, buske sig;
læste, om korn; faa sideskud,
stool-bent (e) børstesiv.
stool-pigeon (e) lokkedue,
stoop (e) bøie (sig), huke sig
ned; lude, hænge; gaa, sidde, staa
ludet, bøiet; vige unda, give sig,
ydmyge, underkaste sig; nedlade
sig; slaa ned.
stoop (^ bøining, foroverbøiet
stilling, hængen; nedværdigelse;
undladelse; nedslag; (amerik.)
indgang, trap, veranda; støb, krus,
kande. s. and roop (skotsk) rub
og stub, ganske og aldeles.
stop @ (til)stoppe; tætte, dytte,
kitte; sperre, stænge; stanse;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
