Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris ... - Ordbøgerne: S - Störerei ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1573
Paris 61
61
en stor samling af bygninger i den vestlige del af
Cité-øen, og Hotel de Cluny. Andre bekjendte bygverker
er Invalidehotellet paa venstre Seinebred og Panthéon,
oprindelig kirken S.te Geneviève, men 1791 af den
grundlovgivende forsamling bestemt til gravsted for berømte
franskmænd. Her kan ogsaa nævnes det historisk
interessante Palais Royal, bygget af Richelieu, nu sædet for
Conseil d’État, dets sydøstre fløi er Théâtre français,
endvidere Luxembourg-paladset, hvor senatet mødtr
medens deputeretkammeret benytter Palais Bourbon, og
Elysée-paladset er embedsslot for repnblikens præsid( rt
Efterat det gamle Hôtel de Ville (fra 1535—1628) paa
høire Seinebred ligeoverfor Cité-øen var ødelagt under
kommunen 1871, opførtes det nuværende paa samme
plads 1873–82. Enkelte skoler og museer har ogsaa
bygninger af arkitektonisk interesse, saaledes f. eks. Palais
de l’Institut, kunst- og kunstindustrimuseet, krigsskolen
ved Champ de Mars, de store Sorbonne-bygninger fra
slutningen af forrige aarhundrede, det astronomiske
observatorium, gjennem hvis midte P.s meridian løber,
fra Ludvig XIV’s tid o. s. v. Af P.s talrige museer er
Louvre det righoldigste. Af fængsler kan nævnes
Con-ciergeriet og Roquette med henrettelsespladsen. Af
hospitaler Hôtel Dieu (det største). Institut Pasteur. Til
seværdighederne forøvrigt hører Eiffeltaarnet,
gobelins-fabriken, Katakomberne. — Over Seinen, hvis løb gjennem
P. har en længde af 13 km., fører 24 broer. Ved
indgangen og udgangen af byen skjæres den af ringbanens
overgang; tre af broerne er kun for fodgjængere. Mest
bekjendt og i sin nuværende form ældst er Pont Neuf,
som fører over yestspidsen af Ile de la Cité. Den vakreste
og mest moderne bro (grundstenen lagt af tsar Nikolai II
1896) er Alexander Ill’s bro. Seineflommen har til sine
tider voldt store ulykker i P., saaledes i januar 1910
(se Seine). Langs Seinen løber brede kaier, ved hvis
fod ligger flere laste- og lossehavne. Paa høire bred
Bercy for vine. La Rapée for trælast, Port des Ormes
og Port de l’Hôtel de Ville for frugt, fremmede skibe
lægger til i Port St. Nicolas; paa venstre bred Port de
la Gare for petroleum o. fl. Til P.s havn hører ogsaa
kanalen St. Martin og dele af kanalerne St. Denis og
Ourcq, som alle tre munder ud i det livlige vide bassin
La Villette i den nordøstlige del af byen. P. er
Frankriges første handelshavn, over 18 000 farkoster kommer
nedover elven, over 23 000 forlader byen for opgaaende
hvert aar. De 13 mill, tons varer, som et enkelt aar
(1909) kommer vandværts, er væsentlig
bygningsmaterialer, vin, foder, korn, mel, stenkul. Sjøskibsfarten
paa Seinen stanser praktisk talt ved Rouen, men mindre
skibe kan gaa op til P. Der er oppe planer om en ny
kanalisering, som skulde formindske vandveisforbindelsen
mellem P. og Havre til 185 km. og gjøre P. tilgjængelig
for sjøskibe af indtil 6 m.s dybgaaende. En saadan
kanalisering hører ogsaa til de foranstaltninger, som
kunde hindre oversvømmelser af den truende art som
flommen i 1910. I P. løber alle Frankriges vigtige
færdselslinjer sammen. Det er midtpunktet for landets
industrielle, kommercielle og finansielle liv.
Hovedpengemarkedet (Banque de France, Crédit foncier).
Verdensberømt handel med mode- og luksusvarer. Norsk
legation, generalkonsulat og konsulat. Hvad færdselen i
Störerei - storkeneb
byens indre angaar, har P. gaaet foran alle andre byer
med ordningen deraf. Det nyeste er de elektriske,
underjordiske Métropolitain- («Métro») og «Nord-Sud»-baner.
Der er to ringbaner (Petite Ceinture indenfor voldene og
Grand Ceinture udenfor byen). — P. er ogsaa midtpunkt
for Frankriges aandsliv paa alle omraader.
Pariser-universitetet 1908: 17 000 tilhørere. Hertil École pratique
des hautes études à la Sorbonne og École normale
supérieure. Collège de France. Desuden talrige høiskoler
og forelæsningskurser. Institut de France, under hvilket
hører Académie française. Institut Pasteur. Det
meteorologiske centralbureau. Nationalbiblioteket (3’ 2 mill, bind
trykte bøger) og talrige andre biblioteker; blandt dem
kan nævnes Bibliothèque S.te Geneviève ved
Panthéon-pladsen (grundet 1624) med en skandinavisk
underafdeling. Arkiver. Museer af alle slags. Pariserobservatoriet.
Talrige lærde selskaber. — P. er delt i 20
arrondissementer og styres af den af regjeringen udnævnte
præfekt over departementet Seine og det valgte
municipal-raad. P.s aarsbudget har overskredet 380 mill. fres.
— Historie. Sit navn har byen faaet af den gr.lliske
stamme, der boede der, da romerne kom til Gallien:
parisierne. Allerede paa Cæsars tid fandtes der en liden
by paa Seineøen, som romerne kaldte Lutetia Parisiorum,
parisiernes Lutetia (betydningen af Lutetia usikker). Ca.
300 e. Kr. byggede Constantin Chlorus paa venstre
Seinebred et paladF, en befæstet leir, amfiteater og bad,
og Julian boede der en lang tid, før han blev keiser.
Endnu findes betydelige ruiner af badene (thermerne)
og amfiteatret. Chlodvig og flere af de følgende
mero-vingiske konger boede dels i det gamle palads, dels paa
Seineøen, hvorimod Karolingerne havde sine residenser
i nordligere egne, medens en greve sad 1 P. 885 led
byen meget under normannernes beleiring. Da
Kapetin-gerne blev konger, blev P. atter residensby og hævdede
sig efterhaanden som hele Frankriges hovedby, hvis sprog
og seder blev mønster. Filip August byggede en
ringmur om byen (6 km. i omfang), og ca. 1300 boede der
ca. 150 000 mennesker i P. Under Valois-Kapetingerne
gjenspeiler P. landets skjæbne. 1418—36 stod byen
saaledes under den engelske konge, og parisiske teologer
dødsdømte Jeanne d’Arc. Aug. 1572 fandt
bartholomæus-nattens rædsler sted; 1588 blev byen tilflugtssted for
den Katolske liga. 1590—94 beleirede Henrik af Navarra
den gjentagne gange, før den aabnede sine porte for ham
efter hans overgang til katolicismen. Under
Bourbon-Kapetingerne udviklede byen sig sterkt, skjønt kongerne
levede udenfor den; den under Ludvig XVI opførte nye
bymur var ca. 25 km. i omfang og indesluttede over
600 000 mennesker, hvis stemninger og handlinger ofte
bliver afgjørende for hele landet (1789 og flg. aar, 1830,
1848, 1870). 1814 og 1815 maatte P., hvor ingen
fremmed fiende havde vist sig siden 100-aarskrigene, overgive
sig til de allierede hære. Nye fæstningsverker anlagdes,
navnlig i aarene 1840—44, senere udvidet og styrket,
ogsaa i den allerseneste tid. P. er verdens største
fæstning. Kommunens rædsler og ødelæggelser 1871 bragte
kun en kortvarig stans i udviklingen. I folketal er P.
ganske vist ikke vokset saa sterkt som de fleste andre
storbyer i den sidste menneskealder, men den ansees stadig
af de fleste at være fastlandets ypperste kulturcentrum.
Störerei ® f, forstyrrelse,
store-room © pakkamraer,
magasinrum; forraadskammer;
(sjøudtr.) forraadsrum, hellegat,
kjelder.
store-ship @ proviantskib.
storey © se story.
Storge © (dyrs) forældrekj
ærlighed.
Storger, Störger ® m, land
stryger.
Storhed - ® Grösse, Hoheit,
Erhabenheit f - (e) greatness — (f)
grandeur f.
storfyrsten-, hertugdømme
- ® Grossfürstentum n - ©
grand-duchy - ® grand duché m.
Storied © historisk merkelig,
minderig ; med (et vist antal) etager.
Storier @ bereUer; sagamand.
Storing © oplæggelse,
magasinering. S. place oplag(ssted).
Stork — (t) Storch m - ©
stork — (D cigogne f ; (s.en er
kommen med ham) il est venu sous un
chou.
storkansler - (t) Grosskanzler
m — © Lord High Chancellor —
(D grand chancelier m.
storkeben — (î) Stcrchbein n ;
(med s.) storchbeinig -
©spindle-legs, -shanks — (f).jambe (f) de
cigogne; (fig) jambe de fuseau.
Storkeneb — ® Storchschnabel
m; (bot.) ogs. Géranium n — ©
stork’s bill, beak; (bot.) crane’s
bill, geranium ; (stinkende s.) herb
robert - (|) bec de cigogne; (bot.)
bec-de-grue, géranium m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
