Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parlamentariker ... - Ordbøgerne: S - stormester ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
storm-warning -sto
1583
Parmeggian(in)o—Parotis
1584
—1270), San Giovanni Evangelista (1510) med fresker af
Gorreggio og Madonna della Steccata, der er P.s smukkeste
renaissancekirke (1521—39). Af andre bygninger kan
merkes Palazzo della Pilotta med kunstsamling,
oldsagsamling og Biblioteca Palatina (300 000 bd.), Teatro
Farnese (1618—28), der rummer 5000 tilskuere. P. har
universitet (1512) med 695 studerende (1906), gymnasium,
2 tekniske skoler, lyceum, seminar, kunstakademi med
malerisamling paa over 600 billeder, hvoriblandt
Gorreg-gios verker, militærskydeskole, en samling af det ital.
Afrikas fauna (Museo Bottego). P. har hospital,
sindssygeanstalt, vaisenhus, flere jernstøberier, silkespinderier,
garverier, skofabriker og driver betydelig handel med
landbrugssager. P. er sædet for en biskop, en præfekt,
tribunal og en appeldomstol. - P., der sandsynlig
oprindelig var beboet af keltere, blev 183 f. Kr. rom. koloni
og blev snart en vigtig by. 570 kom den under
longobarderne, 774 under frankerne, 1247 beleirede Fredrik II
forgjæves byen og blev 18 feb. 1248 slaaet her. P. kom
1306 til huset Gorreggio og efter mange kampe 1346 til
Milano. 1511 tog pave Julius II P., og i 1545 blev P. af
pave Paul III gjort til hovedstad i hertugdømmet P.,
indtil dette i 1860 indlemmedes i kongeriget Italien.
Parmeggian(in)o [parmedzån(in)o] (eg. Mazzuola),
Francesco (1503—40), ital. maler fra Parma. Han er
et tidlig modent, men lidet selvstændigt talent, der
paavirkes sterkt hovedsagelig af Gorreggios, men ogsaa
af Michelangelos og Raffaels kunst. Hans arbeider virker
affekteret sødlige og viser ofte maniereret-langstrakte
figurer. Som portrætmaler naar han høiere. Statens
museum i Kbh. eier et portræt af ham. Som
radér-kunstner virker han banebrydende, da han sandsynligvis
er den første italiener, der har arbeidet i denne kunstart.
Parmenîdes^ græsk filosof fra Elea i Syd-Italien, kom
til Athen ca. 460 f. Kr. ; i et ikke bevaret læredigt søgte
han at vise, at der ingen vorden er; der findes kun én
enhed, en væren (se El eat i ske skole).
Parmënion (d. 329 f. Kr.), makedonisk feltherre, tjente
Filip II og siden Alexander den store; han indlagde sig
stor fortjeneste under toget i Asien, men blev efter
haanden mistænkelig i kongens øine, og 329 blev han
dræbt, kort efter at hans søn Filotas var blevet henrettet.
Parmesanost, fin italiensk ost fra Lombardiet; kom
tidligere især fra Parma.
Parnassia, se Ljaablom.
Parnassos, berømt høit bjerg i Fokis i
Mellem-Grækenland, nord for Korintherbugten. Det var helliget Apollon
og muserne. Paa sydskraaningen laa Delfi med Apollons
hovedhelligdom og kilden Kastalia.
Parneil [paondl], Gharles Stewart (1846—91), irsk
politiker, søn af en protestantisk godseier. 1875 medlem
af underhuset, sluttede sig til homerule-partiet, hvis
fører han hurtig blev ved sin eiendommelige veltalenhed
og energiske optræden. I forbindelse med feniernei
Nordamerika og Davitts (s. d.) landliga fik P. hoved vegten
lagt over paa agrarspørsmaalet og udfoldede en
voldsom agitation, der bragte regjeringen til uden held at
anklage og fængsle ham. I nær alliance med Gladstone
søgte han forgjæves at faa homerule-loven gjennemført
1886; englændernes had var for stort. 1887
offentliggjorde «Times» en række artikler, hvis forfatter afslørede
Charles Stewart Parneil.
sig april 1911 som en
tidligere politimand Sir
Robert Anderson, og
hvori P. ved et falskneri
gjordes medskyldig i
feniernes voldsgjerninger.
«Times» maatte betale
P. 5000 £ i erstatning, og
parlamentet erklærede
ham renset 1890. S. a.
dømtes han skyldig i
egteskabsbrud. og
dermed var hans magt
forbi. Det var ikke bare
forholdet til Mrs. O’Shea,
men at P. benegtede det
faktisk eksisterende
forhold, som bragte
for-dømmelsesdommen over
ham. Det bigotte
engelske snerperi med
Gladstone i spidsen lyste ham i ban. Samarbeidet med det
liberale parti ophørte, og det irske parti sprængtes i
to uforsonlige grupper, parnelliter og antiparnelliter.
Par nobile fratrum (lat.\ «et ædelt broderpar»
(Horats, Sat. II, 3, 243).
Parny [-ni’]. Evariste Désiré Desforges, vicomte
de P. (1753—1814), fr. digter, født paa øen Bourbon.
Begyndte som elegiker og hædredes med navnet den
franske Tibul («Poésies érotiques»). Hans vers er ofte
smukke, nette. Ved revolutionen mistede han sin formue.
Siden faldt hans produktion mere og mere over i det
18 aarh.s sedvanlige uanstændighed: «La guerre des
Dieux» (minder om Voltaires «Pucelle»), med den
fragmentariske fortsættelse «La Ghristianide»; enkelte i denne
genre blev endog beslaglagt, Hans anseelse i samtiden
var stor; Ghateaubriand og Lamartine skylder ham noget.
Parodi (græ., betyder oprindelig bisang) betegner en
komisk-satirisk digtning, der latterliggjør et andet
digter-veik eller en gruppe digterverker derved, at disses form
og tone i parodien er overført paa et lavt, hverdagsligt
eller ubetydeligt indhold. Eks. Holbergs «Peder Paars»,
som parodierer det antike epos, og «Ulysses von Ithacia»,
som haaner de tyske «Haupt- und Staatsaffæren», Wessels
«Kierlighed uden strømper», hvis satire er rettet mod
den franske klassicistiske tragedie og dens norsk-danske
efterlignere o. s.v. Smig. Travesti.
Paroksy^sme (græ.), anfald, stigning af en sygdom.
Parole [paroU, parol], fr., opr. d. s. s. vort feltraab,
d. e. kjendingsord, hvorved tropper af samme armé
gjen-kjender hinanden. Blev senere optaget i de daglig
ud-gaaende ordrer fra vedkommende fæstningskommandant,
hvorefter saa disse ordrer blev kaldt p.-b e f a 1 i n g e r.
Forlængst ude af brug hos os.
Päros (Paro), græsk ø i Ægæerhavet, 165 km.^ med
12 171 indb. (1897). P. bestaar af gneis og marmor, er
fattig paa vand, udfører vin, figen, uld og er bekjendt
for sit pariske marmor. Hovedstaden Parikia har 2691
indb. (1896).
Parotis, den nedenfor og foran øret liggende
spyt-kjertel. Den angribes ofte af sygdomme, dels betæn-
storm-warnin g (ê) stormvarsel,
stormy © stormende,
stormfuld; Toldsom, vild.
Stornis ® f (n), forstyrrelse,
storpraler, -skryder — (t)
Grossprahler m, Grossmaul n — (e)
bragger, braggadocio, braggart —
(f) fanfaron, vantard m.
Storr (t) m, stub, tandstump,
störrig, störrisch ® stiv,
trodsig, stivsindet, halsstarrig,
gjenstridig.
störsam (t) forstyrrende,
storsnudet — (t) hochnäsig,
gross schnauzig — (e) insolent,
arrogant - (f) hautain, rogue, arrogant.
storspove — ® grosse
Keilhake f, grosser Brachvogel m — @
curlew — (f) courlis (m) d’Europe.
storstilet — ® mit grossen
Lettern gedruckt; (fig.) grossartig
— @ (printed in) large type; (fig.)
in grand style — (g en gros
caractères; (fig.) grandiose, magnifique,
sublime, monumental.
storstue — (t) Saal m ~ @
best parlour - (f) salle f.
stortalende — ® grossspi
eche-risch, grossprahlerisch — (e) gran-
diloquous, bragging, swaggering
-(D fanfaron, vantard.
Störung (D f, forstyrrelse.
storvask — ® grosse Wäsche
f - @ a washing-day - ® (jour
(m) de) lesUve f; (have s.) faire la
lessive.
storvesir — (t) Gross wesir,
-vezier m @ grand-vizier - (f)
grand vizir m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
