Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Passiflora ... - Ordbøgerne: S - straff ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1593
Passiflora—Paste^lmaleri
1594
straff — Strafver fah r
staar af en lang ret staallînjal med det ene p.-ben
forskyvelig langs efter linjalen. Ved en egen
stilleindretning kan med denne p. tages meget fine maal (^/loo
mm.)- Benyttes f. eks. til konstruktion af trigonometriske
punkter paa maaleborde. 5. Aker-p., stor, grov træ-p.,
der benyttes ved udmaaling af afstande i marken, m. fl.
Passiflora, se Passionsblomst.
Passion (lat.), lidenskab; lidelse (især Kristi).
Passione (ital.), lidenskab; con p., passionato,
appassionato, lidenskabelig (mus.).
Passionsblomst (passiflora), tofrøbladede, frikronede
planter med klatrende stængler, tynde, lappede blade og
meget eiendommelig blomsterbygning. I randen af den
skaalformede blomsterbund sidder det 5-tallige bæger og
den ligeledes 5-tallige krone; indenfor denne er der en
bikrone ofte af et frynset udseende, hvorpaa følger 5
støvdragere og den tregriflede støvvei, hvilke begge
ud-gaar fra en forlængelse af blomsterbunden, «gynofor». De
fleste af de 250 arter hører hjemme i Amerika, men
allerede i 16 aarh. blev p. overført til Europa, hvor den
kaldtes granadilla. I troperne vokser arter med spiselige
bær, f. eks. p. ediilis. Flere arter dyrkes som
prydplanter, saaledes p. coerulea og p. racemosa. Navnet p.
har planterne faaet i Italien; der blev nemlig fundet
visse ligheder i blomsten med symbolerne fra Kristi
lidelseshistorie, bikronen skulde f. eks. ligne tornekronen,
griffelen korset etc.
Passiönsmusik er særlig musik til Kristi
lidelseshistorie, men ogsaa langfredagsmusik i det hele (stabat
mater, lamentationer m. v.). Den halvdramatisk
musikalske fremstilling af lidelseshistorien havde sin rod i
liturgiet selv. Allerede tidlig begyndte man at lade
den fortællende tekst og de enkelte personer gjengives
at’ forskjellige sangere, og deraf er igjen
passionsskue-spillene direkte udgaaet. Efterhaanden opstod ogsaa
dramatiske fremstillinger af andre bibelske emner. Da
den recitativiske stil fremkom omkr. 1600, trængte den
hurtig ind i de geistlige skuespil og skabte former, som
stod operaen meget nær, om end strengt bundet til den
bibelske tekst. I nogen tid benyttedes endog virkeligt
sceneri, men dette blev opgivet af Carissimi. Sin høieste
fuldendelse naaede p. hos Bach. Forskjellen mellem
verker som «Juleoratoriet» og «Passionerne» ligger kun
i indholdet, ikke i formen.
Passionsskuespii kaldes religiøse skuespil, som
fremstiller Kristi lidelse (passio) ; de er opstaaet fra
oplæsningen af paaskeevangeliet og er i siegt med mysterierne
(s. d.). De var opr. paa latin, men folkesproget
anvendtes tidlig i jøde- og djævlescener, og i 14 aarh.
forekommer p. paa modersmaalet i Tyskland. Med
reformationen forsvandt p. fra de protestantiske lande, og i de
katolske lande trængtes de tilbage under
oplysningstiden; i Bayern forbød kong Max I dem med undtagelse
af p. i Oberammergau, der hidrører fra 1633, da
menigheden havde lovet som tak for en epidemis ophør at
fremstille Kristi liv dramatisk. Man benyttede ældre
forbilleder, og teksten er tid efter anden omarbeidet for
at svare til smagen. Opførelsen finder sted hvert tiende
aar, og kun folk fra egnen medvirker; der anvendes ca.
550 skuespillere; hovedrollerne er i faste hænder. Paa
en eng er opført et amfiteater, der rummer 4000 personer.
strafF ® stram, stiv, strid,
straffällig ® strafskyldig.
strafFan ge — (t) Sträfling m — @
convict - ® détenu, pénitencier m.
straffe - (t) (be)strafen,
ahnden ; (tidligere s.t) vorbestraft - (e)
punish; (tugte) chastise, correct,
castigate - |) punir; (revse)
châtier; corriger; (tidligere s.t) repris
de justice.
Pa^ssiv (lat.), uvirksom, modsat aktiv, lideform, den
sætningsform, hvor den handlende person er objekt for
verbet. P. er ofte (i mange sprog udelukkende) dannet
ved brugen af hjælpeverbum; men hyppig bruges
herfor ogsaa sprogformer med egentlig refleksiv (medial)
betydning, saaledes i de nordiske sprog, hvor den
passive form paa -s egentlig er refleksiv.
Pa’ssiva, se Aktiv.
Passy [pasi’J, Frédéric (1822—), fr. socialøkonom
og fredsivrer. P. har udfoldet en overordentlig flittig
forfattervirksomhed til bedste for økonomiske, politiske
og sociale reformer og har utrættelig gjort propaganda for
fredssagen. Hans arbeide i denne retning begyndte
allerede 1856 under indtrykkene fra Krimkrigen. 1867 var
han med at stifte Ligue internationale et permanente
de la paix, hvis sekretær
og ledende mand han
blev ; efter den
tysk-franske krig fik han den
rekonstrueret under navn
af Société française des
amis de la paix, 1889
omdannet til Socictc
française pour l’arbitrage
entre nations, og var i
mange aar denne
organisations formand.
Sammen med Randal Cremer
•(s. d.) fik P. 1888
sammenkaldt i Paris det
møde af franske og
engelske parlamentarikere,
som la grundvolden til
den Interparlamentariske
union. P. var 1881—89
deputeret. For sit arbeide
i fredssagens tjeneste fiK
han 1901 halvdelen af Nobels fredspris (sammen med
Henry Dunant). P.s hovedverk som socialøkonom er
«Leçons d’économie politique» (2 bd., 1861).
Passy [pasi’], Paul (1859—), fr. sprogforsker, 1894
lærer i fonetik ved L’école des hautes études, 1896
directeur-adjoint smst. Redaktør af det internationale
tidsskrift «Le maître phonétique». P. har virket
betydelig for udbredelse af kjendskabet til fonetik.
Hovedverker: «Études sur les changements phonétiques» (1890;
disputats), «Les sons du français» (mange oplag) og
«Petite phonétique comparée» (1906).
Pasta kaldes lægemidler af deigagtig konsistens; de
anvendes omtrent paa samme maade som salver. Af
tand-p., som altid er tilsat glycerin, forat de ikke skal
blive for haarde, findes en række forskjellige fabrikata.
I tandlægepraksis anvendes arsenik-p. meget for at dræbe
nerverne. Ogsaa rodfyldnings-p. af forskjellig
sammensætning anvendes af tandlægerne.
Paste’Ifarver, bløde, tørre farvestifter, der let
afgiver sin farve. De bestaar af pulveriseret gips, kridt
eller 1er o. 1., blandet med farvestoffet og tilsat et
bindemiddel (gummi, lim).
Paste^imaleri, maleri eller rettere tegning med
pastelfarver (s. d.) paa pergament, nu papir eller præpareret
straffelov — ® Strafgesetz n
- (e) penal law ~ (f) loi (f) pénale,
straffen (î) stramme,
strafferet - ® Strafrecht,
Kriminalrecht n — (e) criminal
law — © droit (m) criminel.
Straffheit ® f, stramhed,
straffri — ® straffrei,
ungestraft, straflos — (e) unpunished;
with impunity - (f) exempt de
punition; impuni.
Straffrihed - ® Straffreiheit f
— @ impunity - (f) exemption
d’une peine; impunité f.
Strafgefangener @ m,
straffange.
Strafgeld ® n, bode, mulkt.
Strafgewalt (t) f,
straffemyndighed.
Strafkammer (t) f,
kriminalkammer, politiret.
Sträflich (t) forkastelig,
strafværdig.
Sträfling (t) m, straffange.
Strafprozess ® m,
kriminal-procps.
Strafrut(h)e ® f, tugtens ris.
Strafverfahren ® n, kriminel
rettergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
