Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pastorale ... - Ordbøgerne: S - strainer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1597
Pastorale—Patentret
1598
strainer—stram
Pastorale (ital., af lat. pastor^ hyrde), hyrdedigtning,
ogsaa instrumentale musikstykker med landlig karakter.
(Jfr. Bukolisk, Hyrderoman og Idyl.)
Pastoralteologi kaldtes tidligere hele den praktiske
teologi; nu bruges det om den del deraf, der omhandler
presten som sjælesørger (pastor), resp. sjælesorgen
overhovedet.
Pastourelle [pastm æl] (provencalsk pastoreta,
hyrdesang) betegner i Frankriges ældste litteratur et lidet
lyrisk digt paa flere strofer, almindelig en dialog
mellem en jæterpige og en ridder, som beiler til hendes
gunst, ofte ogsaa blot et billede af hyrde- el. landlivet.
Disse digte er fra først af friske og gratiøse; siden bliver
de maniererte eller tendentiøse, og heltinde og helt heder
da stadig Robin og Marion. P. var ogsaa navn paa en dans.
Pasuruan, by paa nordvestkysten af Java øst for
Surabaja; omtr, 25 000 indb. Livlig handelsby.
Pasvikelven (finsk Bacevæijok) udspringer af den
2530 km.^ store indsjø Enare i Finland, flyder i
nordøstlig retning gjennem Finland og Rusland, danner fra
røs 355 til røs 356 i en længde af 95 km. Norges grænse
mod Rusland. Nær grænserøs 356 er et mindre
territorium (3.6 km.^) paa elvens vestbred omkring den russiske
kirke ved Boris Gleb russisk. Den falder i havet nær
Elvenes i bunden af Bøkfjorden, en arm afVarangerfjorden.
Nedslagsdistrikt 20 890 km.^ hvoraf 1044 km.^ i Norge.
P. danner en række_ store vande (Bocjavrre,
Vaggatem-javrre, Bossojavrre, Coalbme javrre, Bjørnevand,
Klister-vand eller Klostervand m. fl.) og en række betydelige
vandfald og stryk (Hestefoss, Jordanfoss, Kobbefoss,
Männik-kökoski, Melkefoss, Holmfoss, Harefoss, Skoltefoss m. fl.).
P. er fiskerig (laks, ørret). Dens samlede længde er 128
km., deraf 106 km. i Norge. P. befares med elvebaad,
der dog maa trækkes over land forbi de største fosser og
stryk. Dalstrøget omkring P. benævnes Pasvikdalen
eller blot Pasvik. Flade furumoer (statens) veksler med
store myrer og løvskogpartier, særlig langs vandene.
Offentlig kjørevei fører ind til Svanvik ved Coalbme
javrre fra Langfjordens bund. Her foregaar en del
nybygning og nyrydning (kolonisation) med
statsunder-støttelse. Rige vildttrakter.
Patagonien, Sydamerika, kaldes den sydligste del
af fastlandets sletteland indtil Rio Colorado i nord,
mellem Atlanterhavet og Ånderne. Ildlandet (s. d.) er
af samme natur og regnes ofte med. P. er et 200—1000
meter høit, øde plateau, som i terrasser falder af mod
Atlanterhavet. Nærmest Ånderne bestaar P. af
grundfjeld (gneis, granit, glimmerskifer, porfyr) med moræner
og længere øst af en basaltflade med alluviale afleiringer
nærmest kysten. Land og vand har ofte skiftet her;
store havarme strakte sig engang over P., nu
repræsenteret af store tverdale; kun Magalhaesstrædet er igjen.
Klimaet er barskt, kjøligt og tørt med hyppige vinde.
Vegetationen er en sparsom steppeflora med kratskog
og græsland langs elvene, som i regelen rinder fra
Åndernes forposter (ofte som afløb fra store sjøer) mod
ø.s.ø. : Rio Colorado, Rio Negro, Rio Chubut, Rio Chico
og Santa Cruz (fra nord til syd). P.s dyreliv er fattigt:
guanaco, struds, puma, beltedyr, gnavere. P.s indianere
er i uddøen, nu knapt 3000; de kaldes tehuelches og
deles i de nordlige tehuelches, som er mindre af vekst,
har heste og kvæg og er bevæbnet med bue og pil, og
de sydlige, som er større og kraftigere, bevæbnet med
bolas og lever af jagt og fiskeri. I nord lever en del
pampasindianere og manzaneros. indvandrere fra
Argentina og Chile samt forskjellige europæere udgjør
størstedelen af befolkningen. Arealet udgjør 820 000 km.^
hvoraf 720 000 km."^ tilhører Argentina (territorierne
Rio Negro, Chubut, Santa Cruz) med 53 000 indb. (1908),
medens kun det yderste sydvest tilhører Chile (100 000
km.- med ca. 25 000 indb.), som har P.s vigtigste havn
Punta Arenas (10 000 indb.) ved Magalhaesstrædet. De
faa argentinske havne er smaa. [Litt.: Vaulx, «Voyage
en Patagonie» (Paris 1901); H. H. Prichard, «Through
the heart of Patagonia» (1911).]
Patan, flere byer i Indien. 1. By i den indfødte stat
Barvda, 100 km. n.v. for Ahmadabad, omtr. 31 000 indb.
Mange Jaintempler, som indeholder værdifulde
manuskripter (paa palmeblade). — 2. By i Nepal lige ved
Katmandu, omtr. 30 000 indb., før hovedstad i et eget
rige; mange buddhistklostre.
Patavïum, oldtidsnavn for Padua.
Patchouliplanten [pâtsulï-J (pogostemon patchouly),
en læbeblomstret liden busk med langstilkede sagtakkede
blade og uanselige blomster. Planten stammer fra det
tropiske Asien og dyrkes især i Bagindien. Af dens blade
vindes ved destillation den sterke parfume patchouli.
Den æteriske olje er brunlig og tyktflydende.
Patentblaat er disulfonsyren af m-oksy-malakitgrønt.
Det giver uld en grønlig blaa farve, der er meget
lys-og alkaliegte.
Patentkommissionen var indtil 1911 den n.
institution, som afgjorde, om en opfindelse var patenterbar, og
som ved dens formand udstedte patentbreve. Fra først af
blev patent givet af kongen gjennem indredepartementet
efter indstilling af industriklassen i Selskabet for Norges
vel. Denne havde til sin assistance først prof. Christie
alene, men fra 1868 følgende tre herrer: direktør E. A. H.
Sinding, prof. Waage og kaptein (senere oberst)
Nørregaard. Afgjørelsen fandt sted efter disse herrers
personlige skjøn om patentgjenstandens brugbarhed, og patentets
varighed sattes afhængig heraf til 5, 7 el. 10 aar. Nævnte
tre dannede sammen med ingeniørerne Th. Lekve og
G. A. Sinding den første p., som afgjorde ansøgningerne
om patent efter bestemmelserne i lov af 1885. Eftersom
det aarlige antal af patentansøgninger steg, øgedes p.s
med-lemsantal til 13 i de sidste aar før dens ophævelse 1910.
Patentret. Ved patent vernes efter nugjældende n.lov
af 2 juli 1910 nye opfindelser, som kan tilgodegjøres i
industrien, saaledes at ingen uden patenthaverens
samtykke i nærings- eller driftsøiemed maa udøve
opfindelsen ved at forfærdige, indføre, falholde, forhandle eller
bruge opfindelsens gjenstand. Er denne en
fremgangs-maade, omfatter patentet ogsaa de ved samme fremstillede
produkter. For at opnaa dette maa opfinderen til
patentstyret (s. d.) indsende patentkrav overensstemmende med
lovens forskrifter, betale de foreskrevne afgifter, samt finde
sig i, at en fremstilling af opfindelsen offentliggjøres
(trykkes). Beskyttelsen kan udstrækkes til 15 aar, hvorefter
enhver kan benytte opfindelsen. Dette bliver ogsaa
tilfældet, naar afgifterne ikke betales inden lovbestemt
forfaldstid. Betingelsen for patent er, at opfindelsen skal
(sterk) anspændelse; stræv; (over)- ! indskrænke; stramme; bringe i
anstrengelse; forstrækning, sene- ; forlegenhed; trykke,
stræk; kraft, pres ; tone(r), passage, | straitjacket@ spænde-, tvangs-
musik; stil; race, familie. i trøie.
Strainer (e) filtrérpose,-indret- i strait-laced © stramsnøret;
ning, filter. Î (fig.) streng, stram; puritansk;
Strait @ snæver, trang ; vanske- i trangbrystet, borneret, smaalig.
lig; (hav)snævring, stræde; van- | straitness @ tranghed, snæver-
skelighed, forlegenhed. | hed; indskrænkethed; knaphed,
straiten (e) gjøre trang(ere); |
mangel ; vanskelighed, forlegenhed,
s. of mind smaalighed.
strake @ streg, stribe; stykker
i en hjulring; (sjøudtr.) rang, streng,
plankegang.
straks — ® (so)gleich, sofort;
(konj.) sobald - (ê) directly,
immediately, straight, fortwith ; (konj.)
as soon as - (?) à l’instant, tout
de suite, sur le champ, aussitôt;
tout à l’heure; (konj.) aussitôt que.
stram — ® straff, gespannt,
stramm; (om smag) herb — (ê) (s.t
siddende) tight, strait, close; (om
smag, lugt) rank, pungent; (holde
s.t) ride with a tight rein, (fig.) hold a
strict hand over - (f) tendu, raide ;
(om benklæder) collant; (lugt) fort,
âcre; (sidde s.t, tæt, om tøi) coller;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
