Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pattedyr ... - Ordbøgerne: S - strategi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1605
Pattedyr
1606
i kroppen og ender i en vandret halefinne; hos andre
svømmende former er den enten fladtrykt (bæver) eller
sammentrykt (desman) og bruges da under svømningen.
Hos springende former er halen altid lang; er den
tillige tyk og stiv, bruges den i sædet som et tredje ben
til støtte (kænguruer), er den lang og tynd med lange
haar, som hos ekorn, kan den hjælpe som styreapparat
under spranget; hos klatrende former kan halen være
dannet som snohale og har ofte tillige følsom, nøgen
spids som følehale. — P.s hud er dækket af et tyndt
hornlag, der aldrig skiftes som samlet ham, men afstødes
i smaa støvlignende partikler. Huden er næsten altid
dækket af haar, en af p.-legemets mest karakteristiske
bestanddele; haarene, der er opbygget af forhornede
celler, sidder hvert i en indposning i huden, haarsækken,
og omslutter med sin basis en liden læderhudspapille;
haaret vokser ved sin basis, idet papillens cellelag stadig
forhorner og skyder haaret opad. I alm. bestaar pelsen
af to slags haar, de lange og grove dækhaar og mellem
disse de kortere, blødere og tættere uldhaar; navnlig
disse sidste er daarlige varmeledere og hindrer derved
for sterk afkjøling. Lange, stive børster findes ofte om
munden, veirhaar; disse haarsække er omgivet af
blodfyldte beholdere. Hos nogle p. naar haarene en enorm
udvikling, bliver tykke og stive, f. eks. hos pindsvin,
gnaverpindsvin o. a. Til grunden af haarene er fæstet
fine muskler, som reiser og lægger haarene. Haarene
fældes med visse mellemrum, oftest aarlig, og kan
forandre farve, f. eks. blive hvide om vinteren. Der kan
udvikles benplader i læderhuden, som endog danner et
sammenhængende panser, f. eks. hos beltedyrene.
Farverne er hos p. sjeldnere sterke eller brogede; ofte lader
det sig paavise, at farve og tegning stemmer godt med
omgivelserne, «beskyttelseslighed». Farveforskjel efter
kjønnet er sjelden, men findes hos aber og halvaber.
Hud kjertier findes næsten over hele kroppen: to
hovedformer, nemlig: 1. fedtkjertler, som er smaa,
formet som drueklaser og aabner sig i haarsækkene, og
2. svedkjertler, som er simple nøkkelformede rørkjertler
og oftest munder lige paa hudens overflade. Større
kjertier ligger ofte samlet i mindre felter og afsondrer
sterkt lugtende sekreter, f. eks. «fiolen» paa rævenes
halerod, moskuskjertelen hos moskushjorten o. s. v. Til
huden hører ogsaa alle horndannelser; næsehornets horn
er saaledes en enorm fortykkelse i overhudens hornlag,
drøvtyggernes horn har derimod benkjerne (steilen),
dækket af tykke hornplader. — P.s ø i n e har smaa nedre
og store øvre øielaag (mangler hos sjøkjør), og en
rudimentær blinkhinde er i regelen tilstede (ikke hos hvaler
og aber); øinene vender i regelen til siderne, sjelden
fremad (aberne). Hos natdyr er de gjerne meget store;
pupillens form er forskjellig enten cirkelrund (mennesket)
eller en lodret (kat, ræv) eller vandret spalte (hest,
drøvtyggere). Gravende former er ofte blinde. — Ørebrusk
er som regel tilstede og er mere eller mindre bevægelig;
den mangler hos de fleste gravende former og hos hav-p. ;
øreaabning findes derimod altid, dog meget fin og tynd
hos hvaler. — Lugtesansen er ofte meget sterkt
udviklet (rovdyr, drøvtyggere o. m. a.); muslingebenene og
næsens slimhinde er derfor meget fint kruset hos disse
dyr. Næsen kan være forlænget til et nøgent tryne,
strategi^ Strauss
som f. eks. hos de fleste insektædere, svin o. a., eller i
forbindelse med overlæben til et griberedskab, d. e. en
snabel (elefant, tapir). — Tungen er kjødfuld, væbnet
med smaa, hornagtige, bagudrettede papiller, sterkest hos
kattene. — P.s tænder udmerker sig ved, at tallet hos
individer af samme art er konstant; tænderne sidder
i tandhuler (alveoler) i kjæverne, altid kun i én række,
og skiftes ikke som hos andre hvirveldyr hele livet
igjennem, men kun én gang, altid i lovbunden følge.
Tandkronerne er emaljeklædt og formen meget
varierende. Grundtypen er kegleformet (som hos krybdyrene),
men efter den særlige brug specialiseres formen;
fortænderne er gjerne meiselformede til afbidning af føden,
hjørnetænderne større og kegleformede, kindtænderne
lave og brede med afrundede knuder, emaljefolder eller
spidse takker. Som regel er tændernes vekst afsluttet
kort efter frembruddet, og roden lukker sig, men hos
mange (f. eks. hos flere gnavere) vokser tænderne stadig,
idet kronen er udsat for sterkt slid, rødderne holder sig
da stadig aabne. Tændernes tal varierer i hver
kjæve-halvdel indtil elleve, nemlig tre fortænder, en
hjørnetand og syv kindtænder, af hvilke de fire første kaldes
præmolarer og er erstatningstænder for ligesaa mange
udfaldne melketænder, de tre bagerste molarer, der
ikke har forgjængere i melketandsættet; kun hos
pungdyr og kloakdyr samt hvaler (s. d.) er tandtallet større.
Fuldkommen tandløshed findes hos de voksne dyr i
flere ordener (visse gumlere og hvaler), men
melketandsættet findes som regel altid, om end rudimentært.
— Hjertet er delt i to forkamre og to hjertekamre;
blodet er altid rødt, de røde blodlegemer flade,
skiveformede, cirkelrunde, kun kamelerne har aflange
blodlegemer. — I mundhulen aabner sig store spytkjertier,
nemlig ørespytkjertelen (parotis)^ kjævespytkjertelen og
tungespytkjertelen. — Tyndtarmen er lang, altid længst
hos planteædere; paa grænsen mellem tyndtarm og
tyktarm udgaar blindtarmen, der hos nogle p., f eks.
hesten, er kolossalt udviklet. — Fosteret udvikles i
uterus, hvor dets hinder træder i forbindelse med
uterusvæggen gjennem et trevlet, fortykket, blodrigt
parti, moderkagen (placenta); denne kan være af
meget forskjellig form : den kan danne en bred ring om
fosteret (rovdyr) eller være delt i mange smaa partier
(cotyledoner), f. eks. hos drøvtyggerne, eller kun danne
en enkelt skivef)rmet plade (f. eks. mennesket); i placenta
foregaar oksyderingen af fosterets blod og
nærings-optagelsen fra moderen; gjennem navlestrengen staar
fosteret i forbindelse med placenta. Drægtighedens
varighed er meget forskjellig; regelen er, at den er længst
hos store dyr (to aar hos elefanten, et aar hos hesten),
kortere hos smaaformer (tre uger hos mus). Ungernes
første udvikling foregaar saaledes i moderens liv (kun
nebdyr lægger skalklædte eg), og ungerne fødes som
regel noksaa udviklede; hos nogle former (f. eks. rovdyr
og gnavere) er de ofte nøgne, blinde og hjælpeløse og
maa beskyttes i en rede, hos andre er de istand til
hurtig at følge moderen (drøvtyggere o. a.), kun hos
pungdyrene fødes de som meget smaa (kun 1 tomme hos de
store kænguruer) og fortsætter da udviklingen i en
hudfold (pung) paa moderens bug, fastsuget til pattevorterne.
Alle p. giver sine unger die, og melken afsondres i store
• strategi - (t) Strategie f — @
strategy - ® stratégie f.
Strate gi ker — ® Stratege m
— (e) strategist — (D stratégiste m.
strategisk — (t) strategiscti —
® strategic - ® stratégique.
stratenrøver — (t)
Strassen-râuber, Wegelagerer m — @
higli-wayman — (f) brigand; voleur (m)
de grand chemin.
stratenrøveri — ®
Strassen-raub m — (g) highway-robbery;
(drive s.) rob on the high road —
® brigandage m.
Strath (e) (skotsk) (vid, bred) dal.
Stratification @ & (f) f,
(geologi) afleiring, lagdannelse;
ordning lagvis.
stratifier stratify @
lagdele, -danne; ordne (sig) lagvis.
stratiform © lagdelt, - dannet.
Stratocracy (e)
militærregje-ring.
stratum (e) (geol.) lag.
stratus (e) & (D m, lagsky.
Straube (g f, sprutbakkelse ;
ru overflade; stridt haar.
strauben (g staa stridt; reise
sig.
sträuben © reise i veiret. sich
s. reise sig, stritte, stritte imod,
krympe sig ved noget.
straubig, sträubig ® strid;
gjenstridig.
Strauch (t) m, busk(vekst).
Strauchdieb ® j^,
stratenrøver, stimand.
Straucheln 0 snuble.
Strauss ® m, struds; busk;
buket ; fjærbusk ; dusk ; kamp, dyst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
