Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peabody ... - Ordbøgerne: S - strenggläubig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stria(ture)-^strict
1619
Peda^nt—Peel
1620
Peda’nt (ital.), eg. skolemester, særlig om en
smaa-skaaren person, der gaar op i detaljer, uden at have
blik for det større.
Peder (Jakobssøn) Sunnanväder el. P. kansler
(d. 1527), sv. biskop, var fra 1506 Svante Stures og Sten
Sture den yngres kansler og optraadte som danskernes
ivrige fiende. Blev efter Gustaf Vasas seier valgt til
biskop i Vasterås. P.s hengivenhed for Sturerne bragte
ham i konflikt med kongen; han mistede sit embede,
søgte at vække oprør i Dalarne og flygtede siden til
Norge. Han blev udleveret sep. 1526 og henrettedes et
aar sanere.
Peder, se ogsaa Peter.
Pedersen, Harald (1861—), n. sjøfartsdirektør;
gjennemgik sjøkrigsskolens nederste afdeling 1879—82,
gik 1884 ud af marinen og blev ansat i Søndenfjeldske
dampskibsselskab og var her styrmand i seks aar,
skibsfører i ti aar. Blev 1900 kommandørkaptein og chef
for marinens intendantur og har under denne
virksomhed, som han organiserede, lagt betydelige evner som
administrator for dagen. Ved siden heraf har han været
sterkt benyttet som kommunemand og var i nogle aar
Hortens ordfører, indtil han i nov. 1911 blev udnævnt
til sjøfartsdirektør.
Pedersen, Holger (1767—), d. sprogforsker; cand.
mag. 1890, dr. phil. 1897, fra 1900 docent og fra 1903
ekstraordinær professor i sammenlignende sprogvidenskab
og slavisk filologi. Hans hovedarbeider er «Aspirationen
i irsk» (1897) og den monumentale «Vergleichende
Grammatik der keltischen Sprachen», I—II (1909—11) samt
«Albanesische Texte mit Glossar» (1895); desuden har
han skrevet en mængde specialafhandlinger, der er
præget af stor skarpsindighed og vidner om et
ualmindeligt herredømme saavel over de forskjellige
indoeuropæiske som mange ikke-indoeuropæiske sprog.
Pedersen, Kristi ern_, se Kristiern Pedersen.
Pedersen, O laves, pseud. forî Sinding-Larsen,
N. U.
Pedersen, Oscar (1857—), n. foregangsmand paa
storindustriens omraade, begyndte som ingeniør ved
Hafs-lunds sulfitfabrik. Efter P.s raad indkjøbte 1890 firmaet
Kellner Partington paper pulp co. limited (s. d.) godset
Borregaard med Sarpfossen ved Sarpsborg for
cellulosefabrikation i stor stil. Siden den tid har P. været leder
for denne omfattende bedrift. P. nyder anseelse som
fremragende fagmand og organisator.
Pedersen, l. Thomas Vilhelm P. (1820—59), d.
maler og illustrator. Hans bedst kjendte verk er
illustrationer til H. G. Andersens eventyr, der blev udgivet i
træsnit først paa tysk, men aaret efter (1849) paa dansk.
P.s portrættegning af «Thetis’ officerer» findes paa
Fre-driksborg slot. — 2. Viggo Christian Frederik
Vilhelm P. (1854—), d. maler, søn af foreg. Hans
landskaber virker udpræget dansknationale i sin
opfatning («Næsset» i Statens museum, Kbh., og «Tidlig
sommeraften» hos Hirschsprung, Kbh.). P. har desuden
malet flere figurbilleder, saaledes «I den sene
skumringstime» i Kunstmuseet, Kra., og billeder fra hjemmet
samt flere religiøse billeder, hvoraf særlig hans «Isak
ser Rebekka komme» i sin tid vakte opsigt ved sine
rige østerlandske farver.
Pedersen, Tord (1857—), n. pædagog og historiker;
student 1876, cand. mag. 1884, adjunkt ved Drammens
høiere almenskole 1896 og overlærer ved samme skole
1910. Siden 1908 har han derhos været inspektør og
bibliotekar ved Drammens folkeakademi og formand for byens
kulturhistoriske museum, som blev stiftet efter hans
initiativ. P. har bl. a. udgivet «Norge i 1814. Uddrag
af kildeskrifter» (1904), sammen med Ose. Alb. Johnsen
«Norges historie for gymnasiet» (1909) og været
hovedredaktør for det omfangsrige og interessante
jubilæumsskrift «Drammen 1811—1911» (1911).
Pederssøn, Absalon, se Absalon Pederssøn.
Pederssøn, Geble, se Geble Pederssøn.
Pederssøn, Kristiern, se Kristiern Pedersen.
Pedicularls, se Myrklæg.
Pediculati, se Tussefisk.
Pediculus, se Lus.
Pedrell, Filipe (1841—), sp, komponist, hovedsage
lig uddannet ved selvstudium, professor i Madrid og med
lem af akademiet, den betydeligste musikautoritet i sit
land; har komponeret operaer, korverker, sange m. v. og
redigerer en ny udgave af ældre spansk musik, et musik
blad, leksikon o. a.
Pedro, keisere i Brasilien. — 1. Dom P. I d’Alcan
tara, hertug af Bragança (1798—1834), søn af Johan VI
af Portugal; 1816 udnævnt til prins af Brasilien, indførte
i faderens navn en konstitutionel forfatning 1820 og
ud-raabtes til keiser 1822. Arvede 1826 Portugals krone,
men afstod den s. a. til sin datter Maria da Gloria (s.d.).
Efter voldsomme stridigheder med Brasiliens cortes
overdrog han tronen til sin søn P. II 1831 og reiste bort.
Fordrev Dom Miguel (s, d.) fra Portugal og gjenindsatte
1833 sin datter, for hvem han blev regent. — 2. Dom
P. II d’Alcantara (1825—91), søn af ovenn., keiser 1831
—89; blev myndig 1840, var en uegennyttig, retskaffen
karakter og overholdt strengt forfatningen, men voksende
republikansk tendens i forening med uvilje mod
tronarvingen Isabellas klerikale anskuelser bevirkede
revolutionen 15 nov. 1889, hvorpaa P. forlod landet.
Pedro, konger af Portugal. — 1. P. I den
grusomme (1320—67), konge 1357—67, søn af Alfons IV.
Fik sit tilnavn paa grund af den grusomhed, hvormed
han hevnede mordet paa sin elskede Ines de Castro (s.d.)
og for sin strenghed mod forbrydere. En klog og
myndig hersker. — 2. P. II (1648—1706), konge 1683—1706,
søn af Johan IV. Tvang 1667 sin broder Alfons VI til
at nedlægge regjeringen og styrede i hans navn. P. lod
sig blindt lede af sin hustru Marie Françoise af Nemours
og jesuiterne. — 3. P.III (1717—86), konge 1777 -86.
— 4. P. IV, se P. I af Brasilien. — 5. P. V (1837—61),
konge 1853—61, søn af Maria da Gloria; døde ung.
Peebles [pîhlz], grevskab (shire) i det sydøstlige
Skotland, 922 km.2 med 15 258 indb. (1911). Hovedstaden
P. ligger ved Tweed; 5266 indb. (1901). P. har
latinskole, museum og uldvæveri («Tweeds»).
Peekskill [pfkskil], by i de Forenede stater, New
York, ved Hudson, 50 km. nord for byen New York;
15 245 indb. (1910). Industriby, villaforstad til New York.
Peel [pil], Sir Robert (1788—1850), eng. statsmand;
søn af en stor fabrikant, 1809 medlem af underhuset,
tory, 1812—18 minister for Irland, førte en streng ordens-
stria(ture) © stribe ; fure, rifle,
striate (è) fureit); rifle(t); stribet.
Striation (e) stribethed.
Stribe - ® Streifien) m — (e)
stripe, streak - (f) raie; strie f.
Stribet - ® gestreift — @
striped, streaked - (f) rayé; à
raies; strié.
Strich ®m, streg, linje ; stribe;
(penne)strøg ; retning ; distrikt,
omraade; strækning; strimmel;
fuglenes træk; (fisks) legetid; yngel,
einen S. haben have en fiks idé.
einen auf dem S.e haben ikke
kunne like en. in einem S.e i
ét træk.
Strichregen ® m, byge,
Strichrefter ® m, ridende
gendarm.
Strichvogel ® m, strøgfugl,
trækfugl.
strichweise ® strøgvis.
Strichzeit ® f, strøgtid,
legetid.
Strick (t) m, strikke; snare;
skøier(gut).
Strickbeutel (t) m, strikkepose,
stricken (Î) strikke, binde,
stricken @ rammet, truffet.
well s. in age (bibelsk) vel ved
alder. S. in years alderstegen.
Strickerei ® f, strikning,
strikkede ting.
Strickleiter ® f, rebstige.
strickle(r) @ stryge,
skurstikke, strvgespaan; -stok, -træ.
Stricknadel (Î) f, strikkepind,
Strickzeug ® n, strikketøi.
strict © & ® streng, nøiagtig ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
