Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peele ... - Ordbøgerne: S - strictness ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1623
stride stridsmand
fra mundingen. Længere oppe ligger den store handelsby
Tientsin, ved sammenløbet af P. og Hunho.
Peile er i navigationen udtryk for at bestemme
retningen, retningsvinkelen, til en given gjenstand, terrestrisk
eller astronomisk. Angives retningen med hensyn paa
kompassets nord-sydlinje, kaldes den kompassets peiling,
med hensyn paa misvisende nord-sydlinje misvisende
peiling og med hensyn paa retvisende nord-sydlinje
retvisende peiling. Peilingen udføres ved hjælp af peilskive
el. peilapparater. I hovedtræk bestaar disse af en i grader
inddelt ring og en diopterlinjal, der begge svinger om
en centertap. Desuden er peilskiven forsynet med en
fast diameter med nulmerke. Naar en peiling skal
udføres, saa maa først peilskiven opstilles saaledes, at den
faste diameter med nulmerket kommer i eller parallel med
diametralplanet.
Peine, Preussen, by i regjeringsdistriktet Hildesheim
ved jernbanen Braunschv^^eig—Lehrte; 16 451 indb. (1905).
Adskillig industri, saaledes staal- og valseverk, jernstøberi,
væveri, brænderi, bryggeri o. s. v.
Peintre-graveur [pætrdgravø’r] (fr.), malerraderer,
betegnelse for en raderer eller kobberstikker, der ikke
gjengiver selvstændig eksisterende malerier eller
tegninger, men udfører originalraderinger efter sine egne
kunstneriske idéer.
PeipUS, sjø i det vestlige Rusland, mellem gu
vernementerne Estland, Lifland, Pskov og St. Petersburg, er
i s3"døst ved den 5—15 km. brede og 26 km. lange
Varmen sjø forbundet med Pskovsjøen, 3513 km.^ 15
m. dyb og ligger 30 m. o. h. Den optager fra syd
Veli-kaja, fra vest Embach og har gjennem Narova i nord
afløb til den Finske bugt.
Peirai’eus (Piræus), fra oldtiden Athens havnestad, nu
med 73 579 indb. (1907). Grækenlands næststørste by og
vigtigste havneplads. Indtil perserkrigene (ca. 500 f. Kr.)
havde Athen med sin ubetydelige sjøfart benyttet Palerons
aabne red som havn. Da man under Themistokles’
førerskab udviklede en mægtig krigsflaade, tiheiebragtes den
nødvendige rummelige havn ved den vest for
Faleron-bugten fremskydende halvø. To næsten cirkelrunde
bassiner paa halvøens sydside, Zea og Munychia, blev
fortrinsvis krigshavnene. Større var dog den havn, som
dannes mellem nævnte halvø og landtungen Eelioneia,
og som endnu den dag idag har bevaret sin betydning.
Snart efter de themistokleiske arbeiders begyndelse (kort
efter 500) begyndte en by at danne sig.
Befæstningsanlæg blev udført af hensyn til krigshavnene, og den
nødvendige sikring af forbindelsen med det 7 km. fjerne
Athen tilveiebragtes ved de lange mure, først to (ved 460),
senere (440) til yderligere sikring endnu en tredje. Herved
dannede Athen og P. en efter oldtidens forhold udmerket
fæstning. Da spartanerne 404 havde seiret over Athen,
regnedes sløifningen af disse mure for en af de vigtigste
fredsbetingelser. Nu er kun ubetydelige rester tilbage.
Forøvrigt skildres P. i oldtiden som en smuk by, og dens
skibsverfter regnedes for storverker. Efter
peloponneser-krigen havde den vekslende skjæbne, en kortere blomstring
fulgte efter Konons seiei 394 f. Kr.^ indtil Sulla ødelagde
den 86 f. Kr. Historisk spillede den sin største rolle før
og omkr. 400 som hjemsted for det folkelige demokrati.
I den senere oldtid og i middelalderen benyttedes havnen.
Peile—Peking
1624
men byen var uden betydning; endog dens gamle navn
var glemt; Porto Leone hed stedet efter marmorløver,
som var opstillet paa begge sider af indseilingen, indtil
de 1687 blev bortført til Venedig, men byen var kun et
fiskerleie. Først i 19 aarh. er den paany vokset op.
Havnen beskyttes af lange moloer (to af disse gaar tilbage
til oldtiden). Byen har regelmæssige, rette og brede
gader, børs, teater o. s. v., men forøvrigt de store
havnebyers sedvanlige karakter. Jernbaner og sporveie
forbinder den med hovedstaden. Paa høiderne om byen
ligger rester af de gamle befæstninger.
Peis ogsaa (speis, spis) er et muret ildsted med
skorsten og røgfarg og stor aabning ud mod stuen, tjener
saavel til opvarmning og kogning som til oplysning,
benævnes i det nordenfjeldske hyppig lysovn. P.
forekommer i middelalderen, hos os tidligst i kongsgaarde
og geistlige gaarde, bliver paa reformationstidtn mere
alm., men først i 18 aarh. udbredt over større dele af
landet, hvor p. afløser den ældre ildstedform aar en.
P.s indførelse medførte gjennemgribende forandringer i
det norske husanlæg, muliggjorde saaledes, at vinduer
erstattede den nu overflødige ljore, og at stuen fik fladt
tag istedetfor aabent røst, hvorefter der udviklede sig
forskjellige stueformer, som nærmere omtales under art.
Barfrøstue, Opstue, Ramloftstue.
Peisi’stratos (ca. 600—527 f. Kr.), athensk tyran, der
kom til magten som proletarpartiets fører, lod Solons
love bestaa, men sikrede sig enestyret ved militær
beskyttelse. Han sørgede for de fattige, smykkede byen
med pragtbygninger og lagde grunden til Athens
herredømme paa sjøen. I det hele var hans regjeringstid en
blomstringsperiode. Sønnerne Hippias og Hipparchos
arvede hans magt.
Peixoto fpeii^oto], Floriano (1842—95), brasiliansk
præsident 1891—94; udmerkede sig i krigen mod
Paraguay 1865—70, deltog i revolutionen 1889, blev
finansminister, derefter vicepræsident 1891 og s. a. præsident
efter M. D. de Fonseca (s. d.).
Pekalongan, by paa nordkysten af Java, 90 km. vest
for Semarang; omtrent 40 000 indb. God havn, stor handel.
Pekannødder, se Hickory.
Pekäri, se Navlesvin.
Peking, hovedstaden i Kina, ligger i den nordligste
udløber af den store slette mellem elvene Peiho og Hunho,
150 km. fra havet. Indbyggertallet skal i 1845 have
været over mill., men er nu gaaet meg°t tilbage og
anslaaes til V2—1 mill. Byen optager en flade af 63.5
km.^ (som Berlin) og bestaar af to dele, tatar- eller
mandsjubyen (den indre by) og kineserbyen (den
ydre by). Begge bydele har form af rektangler, som
ligger ind til hverandre. Omkring begge er der vældige
mure^ og mellem dem er der ogsaa en stor mur. Portene
i murene er forsvaret af store taarne, og lignende taarne
findes med mellemrum langs hele muren. Tatarbyen
danner det nordligste af de to rektangler. Den bestaar
af tre dele, yderst Kingtsjøng (hofbyen), indenfor den,
omsluttet af en mur, keiserbyen eller dt n gule by
(Hvangt-sjøng) og indenfor den igjen den forbudne by
(Tukint-sjøng), ogsaa kaldt den røde by, da den er omgivet af
en rød mur. I Kingtsjøng ligger de fremmede
gesandtskaber op mod den store mur, som danner skillet mod
flicting; (s.nde imod) contrary to
— d) combattre, lutter (contre), se
battre (avec) ; (med ord) disputer
(contre); (s. imod) être contraire à,
en opposition, conflit avec.
Stride (e) (langt) skridt; gaa
med lange skridt; (poet.) skride
over.
strident (g & ® skjærende,
hvinende, gennemtrængende,skarp.
stridig - (t) streitbar,
streitsüchtig, rechthaberisch; streitig —
@ headstrong, ob-îtinate, stubborn;
(gjøre en noget s.) dispute a thing
with one - (g entêté, opiniâtre;
(gj«re en noget s.) disputer,
contester qc à q.
Stridighed - (t)
Widerspenstigkeit, Rechthaberei, Streitsucht,
Störrigkeit ; (strid) Streitigkeit f -
® obstinacy, stubbornness,
wilfulness; contention, dispute,
controversy — ® entêtement m,
opiniâtreté f; combat m.
stridsemne, punkt- ©Streit
punkt m, -frage f — @ contro
versial question, (mooted) point,
moot case, issue, point in debate
— (D point (m) de controverse,
point contentieux.
stridshanske - ®
Fehdehandschuh m — @ gauntlet - (f)
gantelet m; (fig.) gant.
stridshest — (t) Streitross,
Kriegsross n — @ war-horse,
charger — ® cheval (m) de bataille.
stridskræfter — ®
Streitkräfte pl — (D military force —
(f) forces f pl.
stridsmand - (t) Krieger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
