Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pendel ... - Ordbøgerne: S - Strohspalter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1633
Pe^ndel—Penge
1634
Strohspalter-Stromgefälle
Pe’ndel, apparat, som bestaar af et tungt legeme, der
kan dreie sig om et fast punkt eller en fast akse. Ved
det enkle eller matematiske p. bestaar legemet
alene af et massepunkt (materielt punkt) forbundet med
det faste punkt ved en vegtløs traad. Dette p. er
saa-ledes en fiktion, men er vigtigt, fordi dets bevægelse let
lader sig beregne. En tung liden kugle, som hænger i
en la’ig, tynd traad, kommer meget nær et matematisk
p. I rolig tilstand vil p. hænge lodret. Sættes det i
bevægelse ved et horisontalt stød mod massepunktet
(kuglen), beskriver dette en cirkelbue og stanser, naar
det har naaet en vis høide. Derpaa bevæger det sig
tilbage paa samme bue og svinger over til den modsatte
side, saa til første side igjen o. s. v. Den bue, punktet
beskriver^ kaldes svingebuen (jfr. Amplitude), den
tid, den bruger til en svingning, svingetiden. For
smaa svingebuer (d. e. indtil nogle faa grader) er
svingetiden uafhængig af svingebuens størrelse (isokron, s. d.),
den er proportional med kvadratroden af p.s længde,
omvendt proportional med accelerationen ved frit fald
(se Fald), og uafhængig af p.-legemets beskaffenhed eller
masse. Kaldes længden Z og accelerationen ved frit fald
(j, kan svingetiden udtrykkes ved formelen T -tt| / r/,
hvor 71 er forholdet mellem en cirkels omkreds og
diameter (3.14...). Ved passende stød kan massepunktet
bringes til at bevæge sig i en vandret cirkel; traaden
beskriver da en kegleflade; dette saak. koniske eller
c e n t r i f u g a 1-p.s omløbstid er lig det dobbelte af
svingetiden for samme p., naar det svinger i et plan. I ethvert
virkelig p.-apparat er massen fordelt om et udstrakt
legeme. Et saadant p. kaldes et sammensat eller
fysisk p. Svingetiden for dette afhænger saavel af
massens størrelse som af formen. Naar massens størrelse
og fordeling er bekjendt, kan man beregne længden af
et enkelt p., som har samme svingetid. Denne længde
kaldes det sammensatte p.s reducerede længde. P.
anvendes til bestemmelse af tyngdekraftens størrelse, idet
denne udtrykkes ved accelerationen ved frit fald, som
indgaar i formelen for p.s svingetid. Om jordrotationens
indflydelse paa p.s svingeplan, se Foucault, J. L. B.
Vigtigst er p.s anvendelse til regulering af gangen i ure,
saaledes som den først blev udført af G. Huygens (s. d.).
For at ophæve varmens virkning paa ur-p.s længde og
dermed paa urets gang, benyttes kom pensât ions-p.,
som enten bestaar af flere stænger af forskjelligt metal,
eller af et rør fyldt med kviksølv. Efterat man i
nikkelstaal har faaet et materiale, som næsten ikke udvides
ved opvarmning, kan de ældre kompensations-p. mere
undværes. Om p. i taktmaalere se Metronom.
Gen-trifugal-p. anvendes som regulator (s. d.) ved
dampmaskiner og ved videnskabelige apparater, som skal have
en med konstant hastighed roterende trommel. Det
ballistiske p. bestaar af en med 1er fyldt kasse
ophængt i en stang og benyttes til maaling af projektilers
hastighed. Projektilet skydes ind i kassen og opfanges
her. Derved sættes p. i svingning og af udsvingets
størrelse beregnes projektilets hastighed. Dobbelt-p. er
en kombination af to p. med forskjellige svingetider,
hvoraf f. eks, den ene hænger ned fra den andens kugle.
Indrettes det nederste p. til at skrive, tegner det paa
et hvilende papir eiendommelige saakaldte Lissajou’ske
figurer.
’ Pe’ndelsvingninger eller pendlinger kaldes de
svingninger, som en synkron vekselstrømsmaskine
udfører relativt til den synkrone gang. Svingningerne
skyldes enten drivmaskinens ujevne gang eller sterke
variationer i belastningen. Hvor svingningerne kan
befrygtes at blive saa store, at maskinen kan falde ud
af synkronisme (s. d.), anbringes der paa maskinen en
amortisør (s. d.).
Pendsjab, se Punjab.
Peneios (nu Salamvrias), elv i Thessalien, udspringer
ved Pindos, strømmer gjennem Tempedalen og munder
ud i Ægæerhavet.
Penelopeia(Penelope), Ikarios’ datter, Odysseus’ hustru,
moder til Telemachos, der nylig var født, da Odysseus
maatte drage mod Troja. I «Odyjseen» skildres sa’riig
P.s kamp for at undgaa det nye giftermaal, som de
paatrængende friere vil paatvinge hende, da der i tyve aar
ikke er hørt fra Odysseus. Berømt er saaledes
fortællingen om ligklædet for den gamle Laertes, som han
vil væve færdigt, før hun vil høre tale om bryllup,
hver nat piller hun det om dagen vævede op igjen;
eller beretningen om veddekampen i buesk3^dningen,
som hun bringer istand i den sikre tro, at ingen evner
at spænde Odysseus’ bue, og som fører til, at buen
kommer i den rette eiers haand. Selv overfor den
fremmede, der udgiver sig for den længe savnede,
væbner hun sig med kloge prøver, til hun føler sig vis paa,
at han virkelig er Odysseus. Hun er gjennem tiderne
forbilledet paa den retskafne husfrue og trofaste hustru.
Peneplain [pendplën] (eng., næsten slette) er en ved
erosionens og denudationens virkning fremkommen
nogenlunde jevn slette nær havets niveau. Selv et høit
fjeldlandskab vil af de nedbrydende kræfter, hvis de faar
virke uforstyrret, lidt efter lidt reduceres til et saadant p.
Bliver et p. hævet, faar elvene sterkere fald, erosionen
og denudationen bliver gjenoplivet, og der vil af den
gamle slette udmodelleres fjelde, som igjen i sin tur vil
denuderes ned til havniveauet. Landet begyndte som
en slette og er blevet en slette paany; man siger, at det
har gjennemløbet en erosions- eller
denudations-cyklus. Vore tlade høifjeldsstrøg antages i hovedsagen
at være hævede p.
Peneträbel (lat.), gjennemtrængelig.
Pénétration pacifique [peiwtrasiö’ pasifVk] (fr.), eg.
fredelig indtrængen, et navnlig af Frankrige i nyere tid
anvendt kolonialpolitisk system, ved hvis hjælp man
uden krigstrudsel søger at paavirke en stat udenfor den
europæiske civilisation til i fredens interesse at indrømme
den fremmede stat eller den europæiske kulturverden i
alm. politiske og økonomiske rettigheder, hvis udnyttelse
kan bane vei for et nærmere forhold, som i regelen
antager karakteren af en beskyttelse. P. p. betegner
altsaa en ny form for en stormagts indblanding i andre
staters indre anliggender. Typisk for en saidan politik
er Frankriges forhold i tidligere dage til Tunis, for tiden
(1911) til Marokko. 1 mindre brutal form er en p. p,
en form af «kolonihunger».
Penge er det alm. betalingsmiddel og tillige prismaalet
ved kjøb og salg og anden opfyldelse af økonomiske
Strohspalter ® m, haarkløver.
Strohwitwe (t) f, græsenke.
Strohwitwer (t) m,
græsenkemand.
stroke @ slag, stød; tag, drag
i svømning, roning; <pensel)strøg;
manér, malemaade; streg, linje;
afrids ; (kraftig, uventet) udfoldelse,
ytring, udslag; forretning, opera
tion(er).
Stroke (e) stryge, glatte,
stroke-oar (e) agterste aare.
strokesman (g agterste roer,
stroke.
Strolch ® m, landstryger,
vagabond.
Strolchen (t) vagabondere,
stroll (©streife om, vandre om;
spasere; vandring; udflugt,
(spasér)-tur.
Stroller © omstreifer,
landstryger.
Strom ® m, strøm, flod.
Stromab, -abwärts ® med
strømmen.
stromauf, -aufwärts (g mod
strømmen.
strombe @ m, vingesnegl,
strömen (t) strømme, stimle;
lade strømme, udgvde. skvlle.
Stromenge ® f, snævring i en
strøm.
Stromer (t) m, landstryger,
omstreifende haandverkssvend :
landbrugselev.
stromern ® vagabondere.
Stromgebiet (t) n,
slrømom-raade.
Stromgefälle (t) n, stromfald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
