- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1635-1636

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pendel ... - Ordbøgerne: S - Strohspalter ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1635

stromig-strube

forpligtelser. Loven fastslaar p. som det betalingsmiddel,
der skal godtages. Omsætning formidles ved p., det
falder derfor bekvemt og naturlig at udtrykke prisen
paa enhver vare i p., og da al økonomisk værdi
udtrykkes i p., benytter man disse ogsaa som maalestok
for indtægt og formue, selv om disse i virkeligheden
bestaar af andet end p., f. eks. til værdsættelse af «frit
hus, lys og brænde», der indgaar som del af en lønning,
eller fast eiendom, indbo o. s. v. som del af en formue.
Det primitive samfund trænger ikke p., fordi det ikke
kjender omsætning af varer eller kan nøie sig med en
enkel tuskhandel. P. opstaar med arbeidets deling,
sammen med handelen, og saasnart enhver er villig til
at modtage som betaling noget, som alle er sikker paa
atter at kunne faa udvekslet mod den ønskede vare.
Hvorledes og naar p. er opstaaet hos det enkelte folk,
ved man ikke; p.s indførelse ligger langt forud for den
skrevne historie. P. var oprindelig en enkelt særlig
værdifuld vare, som alle var villig til at tage i bytte,
hos jægerfolk f. eks. huder eller skind, hos de ældste
fastboende kvæg, ligesom renen den dag idag er
betalingsmiddel blandt finnerne; hos amerikanske stammer tjente
tobak som værdimaaler og omsætningsmiddel, i Rusland
og Asien te, hos de gamle nordboere vadmel. En særlig
fremtrædende rolle har metallerne spillet som p.,
saa-ledes tin, bly^ jern, kobber, men fremfor alt sølv og
guld. De «ædle» metaller blev snart raastof for smykker,
og dermed var deres alm. attraaværdighed givet. De
har derhos den værdifulde egenskab at være varige
og ensartede; og da de forekommer i forholdsvis ringe
mængde, har de en høi værdi, d. v. s. kjøbeevne; man
kan for et lidet stykke guld faa et stort kvantum af en
vare. Dette er en fordel ved omsætning af store
mængder, men en ulempe ved en ombytning i det smaa; i
dette tilfælde er et mindre værdifuldt metal at foretrække
til anvendelse som p. Naar omsætningen antager et
stort omfang, vil selv guld, det værdifuldeste myntmetal.
i mange tilfælde blive for tungvindt at anvende. Man
har derfor fundet paa at erstatte metal-p. med papir-p.
(s. d.) og kreditmidler (som veksler, checker), men prisen
maales fremdeles i metal-p. Forat p. skal kunde
benyttes saavel ved smaa som store betalinger, er det
nødvendigt at en større enhed af p. uden værdiforringelse
kan deles. Dette er netop tilfældet med metallerne;
man kan hugge metalstykket op, udveie dem i mindre
stykker og atter smelte disse sammen. De gamle
nordboer brugte guld og sølv, smedet til ringe, som
betalingsmiddel; naar de kjøbte noget, huggede de et større eller
mindre stykke af ringen og gav det efter vegt. Denne evne
hos metallerne til at udmaales kvantitativt nøiagtig gjør,
at p. kan forvandles til mynt (s. d.). Handelen
fremkaldte behovet for et ordnet myntvæsen (s. d.), og hertil
kom med stigende omsætningsliv fortrinsvis guld og sølv
til anvendelse som maalestok for værdierne (se
Mynt-f o d) og dermed som p. Dette medførte saameget større
fordele, fordi de ædle metaller selv ikke svinger saa
sterkt i værdi, som tilfældet ofte er med andre varer.
Prissvingninger opstaar paa grund af forhold, som betinger
dels vurderingen af varerne og dels af p. : naar p.s værdi
stiger, falder varerne i pris og omvendt, naar p.s værdi
falder, indtræder en alm. prisstigning for varerne. Begge

Pengeafpresning—Pengeurt

1636

dele kan have vidtrækkende økonomiske og sociale følger.
P.s værdistigning er til fordel for alle, som har faste
indtægter, men er til skade for producenterne, hvis
indtægter jo beror paa, hvad de udbringer sine varer til,
men hvis udgifter ialfald tildels er bestemte p.-summer
(renter, skatter). Da selvfølgelig ogsaa metallernes værdi
afhænger af, hvor stor tilgangen paa dem er, vil denne
værdi nødvendigvis undergaa forandringer, kun sker
dette forholdsvis langsomt, men dog hurtig nok til, at
ydelser, som fastsættes for et længere aaremaal i p., i
tidens løb kan faa en værdi, som er betragtelig
forskjellig fra den oprindelige. Man har for at undgaa
dette forsøgt at fastsætte ydelser af denne art saaledes,
at de ikke lyder paa en bestemt sum p., men paa
kvantiteter af varer, som er lidet udsat for
værdiforandringer, og som igjen kan omgjøres i p. efter tidens
gjennemsnitspriser, hvorved ydelsens virkelige værdi
bliver tilnærmelsesvis uforandret. Et eksempel herpaa
er den i Norge tidligere meget alm. benyttede
værdsættelse i korn, med betaling i p. efter kornets
vekslende værdi. Da metalproduktionen er begrænset, medens
vareomsætningen stadig stiger i mængde og værdi, vilde
p.s værdi ogsaa stedse stige; dette modvirkes i stor
udstrækning derved, at der spares i høi grad paa metal-p.
ved brug af kreditmidler, navnlig ved at en stor del af
udbetalingerne foregaar uden hjælp af nogetslags
omsætningsmiddel, men blot ved overførsler fra en konto til
en anden i bankernes bøger. [Litt.: St. Jevons, «Money
and the mechanism of exchange»; F.A.Walker, «Money».:

Pengeafpresning. N. straffelovs § 266 sætter straf
af fængsel indtil fem aar for den, som i hensigt at
forskaffe sig eller andre en uberettiget vinding, ved
retsstridig adfærd eller trudsel med saadan tvinger nogen
anden til at foretage en handling, hvorved der voldes
ham formuestab. Trudsel i samme hensigt med at
anmelde vedkommende for strafbart forhold e. 1. medfører
straf af bøder eller fængsel indtil tre aar.

Pengegræs, undertiden brugt for engekali (s. d.).

Pengeskab, ild- og indbrudsikkert skab til opbevaring
af værdisager, udføres af staalplader med dobbelt væg og
derimellem anbragt
isola-tionsmasse. Stor sikkerhed
opnaaes, naar den ydre væg
udføres af en staalplade,
som er tildannet ved
ud-klipning og bøining og
forbindes i desammenstødende
kanter ved sveisning,
hvorved undgaaes mange falser,
som kan danne
angrebspunkter for tyve, og
hvorig jennem varm luft kan
trænge ind. Døren
slutter glat til og lukkes ved ^
kraftige laase af særegen
konstruktion.

Pengeurt (thlaspi),
korsblomstrede, oftest glatte ^
urter med hele og gjerne
helrandede blade, hvoraf
de paa stængelen i regelen

Pengeurt (thlaspi arvense).

stromig, strömig ® strid,
strømmende; strømrig.

Stromschnelle ® f, stryk;
strømtivirvel.

Stromumwechsler ® m,
strømskifter.

Strömung ® f, strømlning).
stromweise ® strømmevis,
strong @ sterk; god, skarp (om
hukommelse). S. room (bankiers)

indbrudsfaste værelse ; kachot,
straffecelle.

strong-backed(g) med sterk ryg.
strong-bodied @ sterk, kraftig,
strong-box @ pengekasse,-kiste.
strong-handed (g mandsterk,
som har mange folk.

stronghold @ fast sted,
fæstning ; tilhold, arnested,
hovedfæstning.

strong-minded @ aandsdygtig,
-kraftig, energisk.

strop — (Î) Hängsei n (m); (paa
støvle) Strippe f; (til sjøs) Stropp
m ; (paa benklæder) Sprungriemen,
steg m, Strippe f — strap, strop
— (f) attache; (kjedes.) chaînette
f; (bukses.) sou-pied; (støvles.)
tirant m; (til sjøs) estrope f.

strop (e) strop ; strygerem ;
(ind)-stroppe; stryge.

Strophe ® f, strophe (el & (g

f, strofe.

strophiç (g strofe-, strofisk.
strotzen (t) strutte,være spændt;
prale.

Strotzer (t) m, blære,
strube — ® Kehle, Gurgel f
-(e) throat - (f) gorge f, gosier m

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0890.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free