Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pepparkagetræ ... - Ordbøgerne: S - stryge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
strygeovn—strække
1643
Pereda—Pergàmos
1644
Pereda, José Maria de (1834—1906), sp. forfatter,
deltog lidt i politiken paa den høikonservative side, men
kunde siden, økonomisk uafhængig, leve helt for studier
og litteratur. Man har kaldt ham den spanske Rosegger.
Ved en for hans landsmænd endnu fremmed realisme
skildrede han sin fjeldhjembygd og dens folk i de
be-kjendte «Escenas montanesas». Siden fulgte hans
ypperlige romaner eller større fortællinger «Sotileza», «La
puchera», < Penas arriba», «El Sabor de la tierruca»,
«Pedro Sanchez» (dansk overs.). Mindre heldig er han
i sine skildringer af madriderforhold (f. eks. «El buey
suelto»); her bliver han tendentiøs og polemiserer
formeget. Sin «De tal palo tal astilla» mente han som et
svar til Galdos’ «Dona perfecta».
Père Duchesne (pœr dysœn], se Duchesne.
Peregil, Nordvest-Afrika, en liden til Marokko
hørende klippeø i Gibraltarstrædet, 10 km. n.n.v. for Ceuta.
Ubeboet. Spanien forsøgte 1887 at besætte P., men
hindredes af England og de Forenede stater.
Pereira de Mello, Antonio de Fontes (1820—87),
portug. statsmand, opr. liberal, senere konservativ; var
seks gange premierminister, sidst 1881—^86.
Pereire, Jacques Émile (1800—75) og Isaac
(1806—80), fr. finansmænd af portugisisk afstamning,
begyndte som smaa mæglere i Paris, slog sig op paa
bygningen af jernbanen Paris—St. Germain, grundlagde
1852 banken Crédit mobilier i Paris og stod i det andet
keiserdømmes tid i spidsen for talrige finansforetagender.
Deres bank gik fallit 1867 og trak dermed disse
delvis med sig. Regjeringen ønskede at træde støttende
til, men deputeretkammeret vægrede den hertil
nødvendige bevilgning. Isaac P. skrev endel i sin tid meget
læste finanspolitiske verker og brochurer.
Pereja’slav, by i det sydlige Rusland, guv. Poltava,
ved Alta, 8 km. fra dens forening med Dnjepr; 14 609
indb. (1897). P. har fjorten kirker, fire skoler og driver
handel med korn. Dens fire aarsmarkeder er meget besøgt.
Perekop, by i det sydlige Rusland, guv. Taurien,
ligger paa den smale landtunge, der forbinder halvøen
Krim med fastlandet; 5285 indb. (1897).
Peremtorisk (lat., tilintetgjørende)^ afgjøi-ende, som
afskjærer enhver indvending.
Perenne, polykarpiske el. fleraarige, kaldes de
planter, som lever flere vegetationsperioder og ikke dør
efter blomstringen. Disse planter har længe varende
stængler i jorden (rodstok, løg eller knold), fra hvilke
der hver sommer udvikles overjordiske, blomsterbærende
skud, som dør ved vekstperiodens slutning.
Perennerende (lat.), fleraarig (om planter),
vedvarende, stadig.
Peretter, frugterne af en varietet af citrontræet.
Pérez, Antonio (1539—1611), sp. statsmand;
statssekretær hos Filip II 1567 og var dennes høitbetroede
leder af udenrigspolitiken. Lod 1578 Juan de Escobedo
myrde (se Eb oli), mistede kongens gunst og dømtes
til fængsel. Herfra undslap han 1590 til Aragonien, hvor
Filip kun ved inkvisitionens hjælp fik fat i ham 1591,
men P. undslap ved en opstand og levede siden i Paris.
Interessante memoirer.
Pérez Galdos, Benito, se Gal dös.
Per fas et nefas, se Fas.
Perfe^kt (lat.), fuldkommen; perfektibel, istand
til at blive fuldkommen; perfektibilitet, evne til at
blive fuldkommen, gjøre fremskridt.
Pe’rfektum (gramm.), før nutid.
Perfid (lat.), troløs, underfundig; perfidi, det at
være p.
Perforation, gjennemboring, f. eks. af trommehinden;
ogsaa betegnelse for det hul, der fremkommer ved p.
I fødselsvidenskaben en operation, ved hvilken kraniet
paa fosteret gjennembores for at udtømme hjernen og
derved formindske hovedet, saaledes at fødselen kan
tilendebringes.
Perforere (lat gjennembore.
Pergame’nt, godt renset og tørret skind af æsel, svin
eller kalv. De opblødte huder spændes paa rammer,
skaves glatte og indrives med kridtpulver, hvorpaa de
glatslibes. Opfindelsen af p. tilskrives i sagnet Eumenes
af Pergamos, men var vistnok kjendt før. Det fortrængte
i 3—4 aarh. papyrus og var gjennem middelalderen det
almindelige materiale for vigtigere haandskrifter, diplomer
o. 1., ligesom en række af de ældste trykte bøger er trykt
paa p. 1 vore dage finder p. nogen anvendelse til traktater
og adresser samt til trommeskind, bogbinderarbeider o. a.
Pergame’ntkafFe, kaffebønner, som ikke er befriet
for pergamentlaget, der er det inderste lag i frugtskallen.
Pergame’ntpapir, vegetabilsk pergament, er ulimet
papir behandlet ganske kort med kold fortyndet
svovlsyre eller med zinkkloridopløsning og derefter udvasket.
Herved omdannes cellulosen i de ydre lag, saa dette bliver
tæt og ugjennemtrængeligt for fedt.
Pergamon, se Pergamos.
Pergamos (Pergamon), oldtidsby i Lilleasien i
landskabet Mysien, hovedstad i riget P., et af dem, der reiste
sig paa ruinerne af Alexander den stores verdensrige.
Filetairos, skatmester hos Lysimachos, gjorde sig
uafhængig i P. ved aar 280 f. Kr. Fra 241 — 197 herskede
Attalos I, efter ham Eumenes II, under hvem riget naaede
høi blomstring. Hovedstaden blev som det ægyptiske
Alexandria et hovedsæde for græsk videnskabelighed, og
der udviklede sig en egen kunst. Pragtbygninger, især
et stort bibhotek, opførtes. Den sidste konge, Attalos III,
døde barnløs 133 f. Kr. og bestemte ved testamente, at
riget skulde være frit, men overlod udførelsen til
romerne, hvilket efter kort tid førte til, at det blev en
romersk provins. Asien. Hovedstaden bestod dog endnu
længe som en betydelig by. Paa stedet ligger nu en liden
by, Bergama(1800 indb.). — P. laa paa en høide med brat
fald til tre sider, men mod syd med jevnere, i terrasser
afdelt skraaning. Byen blev flere gange udvidet ned over
denne skraaning, og der findes rester af bymure. Langt
vigtigere er dog de ruiner af pragtbygninger, som findes
paa stedet, og som særlig er fremdraget ved udgravninger
1879—86 og fra 1900, fra tysk side, først ved Conye og
Humann, senere ved Conye og Dörpfeld. Det meget
store udbytte af kunstverker m. m. opbevares i Berlin,
i et særligt museum. Biblioteket, der antages anlagt af
Attalos I, var rigt udstyret og et vigtigt kulturcentrum.
Dets bygninger fandtes meget ødelagt. Derimod er der
fremdraget en teaterbygning, en række templer, især et
for Trajan og et for Athene, og navnlig en kolossal
alterbygning, viet Zeus, opført ca. 180—70 f. Kr. til forher-
strygeovn — (D PläUofen m
— @ flat-iron-heater, ironing-stove
— ® poêle (m) à chauffer les fers
(à repasser).
strygerem – (t) Streichriemen
m — (e) (razor) strap, strop — (f)
cuir (m) à rasoir.
stryk (i elv) — ® Stromschnelle
f - @ rapid(s) — ® rapide m.
stryknin — ® Strychnin n
-@ strychnine, strychnia - ®
strychnine f.
strype — ©zusammenschnüren;
erdrosseln, erwürgen — strangulate,
throuttle — ® étrangler, étouffer.
stræbe - ® streben; (s. en
efter livet) trachten — @
endeavour, strive; seek, attempt (one’s
life) — (?) (s. efter) s’efforcer de.
chercher à (obtenir osv.); tendre
(aspirer, viser) à.
stræbeb jelke - ®
Strebebalken m - (e) prop, stay - ®
poteau (m) de charge.
stræben — ® Streben n — (g
striving, pursuit, exertion,
endeavour (to) — ® efforts (m pi);
tendance, aspiration f.
stræbepille — ® Strebepfeiler
m — (g buttress — ® contrefort m.
stræde - ® Gasse f; (sundl
Meerenge, Strasse f — @ narrow
street, lane; (sund) strait(s) — (f)
(gade) ruelle f; (sund) détroit m ;
(s.t ved Calais) le Pas de Calais.
Strække — ® (aus)strecken,
spannen, (aus)dehnen ; (hin)reichen,
genügen - (e) stretch ; (s. til)
suffice, be sufficient — ® étendre;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
