Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pergola ... - Ordbøgerne: S - strækning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1647
strømkæntring—strømskifte
Perihelïum (solnære), det punkt i en planets (komets)
bane, der er solen nærmest (jfr. Ap h el i um). Jorden
passerer ^it p. i begyndelsen af aaret.
Perikläs, et regulært krystalliserende mineral, som
kemisk er magnesiumoksyd (MgO\ Forekommer i
farveløse, hvide, graa eller grønne krystaller ved Vesuv. Er
ogsaa fundet i en dolomitisk kalksten ved Nordmarken
i Varmland.
Perikles (d. 429 f. Kr.), athensk statsmand, var af
fornem siegt og tilhørte paa mødrene side Alkmæoniderne.
Hans glimrende evner uddannedes gjennem studier,
tidlig deltog han i krig og ])olitik og viste fremragende
veltalenhed og politisk kløgt. Han tilhørte demokratiet
og fik sammen med Efialtes (s. d.) gjennemført en for
fatningsreform. Efter dernæst at have beseiret Kimon
og Thukydides var han fra 445 Athens ledende mand,
valgtes aarlig til strateg
og beherskede
folkeforsamlingen i kraft af sin
personlige overlegenhed.
Byen blomstrede op, dens
hegemoni tilsjøs
gjennem-førtes, kunst og videnskab
støttedes, og talrige
pragtbygninger opførtes (se
Athen). Politisk synes
P. at have næret næsten
panhelleniske tendenser,
men han indsaa
uund-gaaeligheden af en krig
med Sparta og forberedte
b3^en til den. 431
fremkaldte Sparta den
peloponnesiske krig, og P.
viste nu sit sjeldne
strategiske skarpsyn og sin
mægtige energi ved at
bevæge Attikas indbyggere
til at rømme landdistrikterne. Mistænkeliggjørelse og
pestul3’kke svækkede dog hans stilling, og til største
skade for Athen døde han 429. (Jfr. G r æ k e n 1 a n d,
historie, og Aspasia.)
Periköpe kaldes i den evangeliske kirke de til
gudstjenesten anordnede faste læsestykker af den hellige
skrift (epistel og evangelium). Fra den jødiske
synagogetjeneste kom skriftlæsningen ind i den kristne menigheds
gudstjeneste. Middelalderens lectionarier er saadanne
p.-fortegnelser. De fik fast form i den romerske messe.
I romerkirken og den lutherske kirke har man faste
tekster (leciio selecta); ifølge kgl. resol. af 12 okt. 1886
har man i Norge tre forskjellige tekstrækker. I den
græsk katolske og den reformerte kirke har man
fort-lobende læsning af hele skriften (lectio continua).
Perikum elier pirkum (liypericiim), planteslegt af
perikumfamilien med ca 200 arter, mest urter med
gule, sjelden røde kronblade og støvdragere, som sidder
i tre eller fem knipper. Bladene er oftest modsatte,
hele og helrandede, hyppig med oljekjertler i
blad-kjødet, som derfor viser sig prikkede i
gjennem-faldende lys. P. er kapselfrugt. I Norge findes der
fem arter, hvoraf firkantet p. (h. quadrangiilum) og
Perihelium—Periodiske system
1648
I^erikles.
prikbladet p. (h.
perforatum) er de almindeligste.
Blomsterknopperne af p
tilsættes undertiden brændevin.
Perîtn, britisk ø i
Bab-el-Mandebstrædet ved
indgangen til Rødehavet, 13 km."
med 200 indb. (indbefattet
50 indiske soldater).
Kulstation for handelsskibe.
Blev i 1857 taget i besiddelse
af engelskmændene, som
befæstede een og byggede et
fyrtaarn. Politisk hører P.
sammen med Aden.
Perineum, se M
ellem-kjødet.
Peri^nthos, se Eregli.
Periode. 1. (Astr.).
Tidsrum, efter hvis udløb et
foreliggende fænomæn
gjentager sig. Om den julianske
p. se Cyklus, om formørkelsernes p. se S ar os. En
foranderlig stjernes p. er lysskiftets varighed. — 2. (Geol.).
Det tidsafsnit af jordens historie, som svarer til
dannelsen af en geologisk formation, og som altsaa er
karakteriseret ved sit eget typiske dyre- og planteliv.
Man har kul-p., tertiær-p. o. s. v. — 3. (Gramm).
Betegnelse for den afsluttede ordforbindelse (mening). —
4. (Mat.), a. Periodisk decimalbrøk (sè Decimalbrøk),
b. En funktion er periodisk, om dens værdi ikke
forandres, ,naar man giver den uafhængige en vis konstant
tilvekst. Denne konstante tilvekst kaldes p. Eksempel:
tgx ig(x + — 5. (Fysiol.), d. s. s. menstruation (s. d.).
— 6. (Elektr.). Den dobbeltsvingning, en vekselstrøm
foretager for paany at opnaa den værdi, den havde, da
svingningen begyndte. Til belysningsanlæg anvendes
hyppigst vekselstrømme med 50 p. i sekundet, til
elektriske baner og rene kraftanlæg oftest 25.
Periodeomformer, elektrisk, en maskine til at
omforme en vekselstrøms periodetal til et andet; den
bestaar af en synkron motor (s. d ), som drives ved
vekselstrømmen af det ene periodetal, og som er koblet til en
vekselstrømsmaskine, der producerer en vekselstrøm
af det andet periodetal.
Periodetal (jfr. Elektriske centraler) kaldes
antallet af helt udførte periodiske forandringer i en
elektrisk vekselstrøm pr. sekund. P. gjøres sedvanlig i
Europa — 50. Det er afhængigt af antal magnetpoler i
vekselstrømsdynamoen og af dennes omdreiningshastighed.
Periodeviser, elektrisk, instrument, som direkte
angiver en vekselstrøms periodetal (se Periode 6). Det
bestaar som regel af et system af vekselstrømsmagneter med
deroverfor anbragte tunger med forskjellige svingningstal;
den tunge, som har samme svingningstal som
vekselstrømmen, bliver af magneten bragt i svingninger,
hvorved da periodetallet er bestemt.
Periodiske system kaldes i kemien en opstilling af
grundstoffene efter deres atomvegter (se Atom) paa en
saadan maade, at det bliver indlysende, at grundstoffenes
kemiske forhold og fysikalske egenskaber i det hele og
Prikbladet perikum
(hijpcricum perforatum).
Virx
rent; (af taarer) flood - (f)
courant; (flod’ torrent, fleuve m, rivière
f; (fig.) ogs. flot m; (menneskes.)
foule f; (s. af ord) ogs. flux m.
Strømkæntring — ©Wechsel
(m) der Gezeit — (e) turn of the
tide - ® changement de marée;
(fig.) revirement m,
strømmaaier — (t) Strom-
messer m - (g (elektrisk)
rheo-meter — (g rhéomètre m.
strømme — (t) strömen,
flies-sen; (om regn) ogs. giessen - @
stream ; (om regn) pour (down); (s.
over af) overflow with ; (s. til, om
folk) throng, flock (to the place) —
® couler (à flots); ruisseler; (bîod)
circuler; (s. ind) entrer à flots, en
foule; (s. til) accourir (en foule);
(s. ud) s’écouler; (gas) fuir; (det
s.r ned) il pleut à verse.
strømning - ® Strømung
f-@ flow — (D courant, cours m;
(fig.) mouvement m, tendance f.
strømpe — ® Strumpf m —
(g stocking - (f) bas m.
strømpebaand - ®
Strumpfband n - © garter - (f)
jarretière f.
strømpeskaft — ® Schaft (m)
des Strumpfes — (e) leg of a
stocking — (g semelle, tige (f) de bas.
strømpevæver! — (g
Strumpfwirkerei. Strumpfmanufaktur f
-(i) stocking-manufactory — (f)
bonneterie f.
strømskifte — (t) Wechsel (m)
der Strömung — (g change of the
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
