Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Perm ... - Ordbøgerne: S - Stückkugel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1653
Perm—Peronospöra
1654
af stor betydning for handelen. Klimaet er koldt
(aarstemperaturen er 1.6°). Over halvparten af P. er
skogbevokset, medens kun 32 000 km.-’ er dyrket land.
Akerbrug og kvægavl er betydelig, ligesom der drives
en del jagt og fiskeri. Men den vigtigste næringsvei er
bergverksdrift, idet P. er Ruslands vigtigste
bergverksdistrikt paa grund af sin rigdom paa jern, sølv, platina,
kobber, nikkel, bly og guld, ligesom der her ogsaa findes
et stort antal ædelstene, som safir, hyacint, beryl,
smaragd, topas o. fl. I 1901 blev der udvundet 3591 kg.
guld, 6379 kg. platina, 3319 tons kobber og 1390 500
tons jernerts. Industrien omfatter, brænderier, møbel-,
maskin- og metalfabriker. P. deles i tolv kredse, hvoraf
de syv ligger i Europa. – P. kaldtes af skandinaverne
Bjarmeland, tilhørte indtil 1472 Novgorod og blev 1796
guvernement. — 2. Hovedstad i guvernementet, ligger ved
Kama; 48 200 indb. (1908). P. har kloster, to gymnasier,
realskole, naturhistorisk museum, staalverk, kanonfabrik
(7000 arb.), læderfabrik og driver betydelig handel med
korn og træ og er stabelplads mellem Europa og Sibirien.
Perm (geol.) er den yngste af de palæozoiske
formationer. Foruden betegnelsen p., opkaldt efter det rus.
guvernement P., anvendes ogsaa meget, særlig i
Tyskland, navnet dyas, som udtrykker den udprægede
tvedeling, som karakteriserer formationens lagrækker i
Mellem-Europa. Det fra p. kjendte dyre- og planteliv
er forholdsvis fattigt og udmerker sig ikke ved særlig
mange karakteristiske træk; gjennemgaaende staar det
den foregaaende periodes, kulformationens, nær. Af
særlig typiske fossiler kan nævnes eiendommelige naaletrær
(walchia, iilmannia). Blandt hvirveldyrene optræder
særlig amfibierne i rig udvikling. I hovedtrækkene kan
udviklingen af p. deles i tre klasser. Den første, som
findes mest tj^pisk i Tyskland, indeholder lidet marine
dannelser, men mest ferskvands- el. brakvandsafleiringer.
Underst har vi en mægtig fossilfattig sandstensafdeling,
rot h liegende, øverst den økonomisk vigtige zechstein
med kobberertsrige skifere (kobberskifere) og
overordentlig mægtige saltleier med stensalt, gips, kalisalte o. a.
Den anden udvikling af p. er den rent marine, som
findes bl. a. steder i Øst-Rusland og i store dele af
Asien. Det dreier sig her væsentlig om kalkafleiringer
med marine dyreformer, først og fremst bracbiopoder.
Den tredje udvikling er den glaciale, repræsenteret
væsentlig paa den sydlige halvkugle, i Australien,
Syd-Afrika, Sydamerika og ogsaa i Indien. Man har her
meget udbredte eiendommelige konglomerater, som kun
kan forklares som gamle moræner, ført frem af ismasser.
Man har derfor talt om en permisk istid over den
sydlige halvkugle. Knyttet til disse glacialafsætninger findes
en eiendommelig flora, glossopterisfloraen, opkaldt efter
en stor bregne.
Per majora (lat.), ved stemmeflerhed.
Permane’nt (lat), vedblivende, stadig, varig.
Permane’nthvidt, blanc fixe, se Baryumsulfat.
Permanganater, se Mangan.
Permeabilitet, gjennemtrængelighed (s. d.).
Magnetisk p., se Magnetisme.
Pe’rmier, der selv kalder sig ko mim ort, de ved
Kama boende, et finsk-ugrisk folk, hørende ligesom
syr-jæner og wotjaker til den nordfinske gruppe. Som selv-
Stückkugel-Student
stændigt folk ophørte de ca. 1500; de er nu ganske
russificerede og har antaget den græsk-kat. religion ; de lever
hovedsagelig af jagt, fiskeri, akerdyrkning. Under navnet
b j a r m e r er de kjendt i sagaerne (se B j a r m e 1 a n d).
Permission (lat.), tilladelse, orlov, fritagelse i en
begrænset tid for embedsforretninger, krigstjeneste el. 1.;
permissioner, benklæder.
Permutationer (mat.). Naar flere gjenstande skal
stilles op i række, kan det ske paa forskjellige maader.
De forskjellige rækkefølger kaldes p.; de enkelte
gjenstande kaldes p.s elementer. Antallet af alle mulige p.
af n elementer er produktet 2 . 3 . 4 . . . . /î, som ofte
betegnes med n ! (læses : n fakultet). Eks. : Af tre elementer
(a, b, c) kan laves 2.3 = 6 p., nemlig abc, acb, bac, bca,
cab, cba. Hvis m af elementerne er ens, bliver antallet
af P- lig ;
Pernambu’co, Sydamerika, stat i Nordøst-Brasilien
ved Atlanterhavet under ca. 8 ° s. br., mellem staterne
Parahyba og Alagoas, 128 395 km.’^ med 1 178 150 indb.
Har et frugtbart kystland med hedt, fugtigt og usundt
klima og produktion af rørsukker, kakao, tobak, mais;
det indre bjergland, som har et sundere klima og
produktion af bomuld, gaar mod vest over i et tørt plateau.
Skogene leverede før brasil- eller pernambuktræ.
Hovedstad er P. el., som den nu kaldes, Recife (s. d.) med
150 000 indb. Til P. hører øerne Itamaracâ og Fernando
de Noronha i Atlanterhavet.
Pernambuktræ, se Gæsalpinia.
Pernau, by i det nordvestlige Rusland, guv. Livland,
ved Pernaus munding i Rigabugten; 20 000 indb. (1907).
P. har gymnasium og driver betydelig handel. P. har
norsk vicekonsul og besøgtes i 1908 af 46 norske skibe
paa tilsammen 33 271 tons.
Pernice, Lothar Anton Alfred (1841 — 1901), t.
retslærd, professor (sluttelig i Berlin), kjendt romanist.
Hovedverk «Marcus Antistius Labeo. Das römische
Privatrecht im 1 Jahrhundert der Kaiserzeit».
Perniciøs (lat.), skadelig, fordærvelig.
Pernis, se Hvepsehøgslegten.
Péronne [perå’nj, by og fæstning i det nordlige
Frankrige, depart. Somme, ved Somme; 4661 indb. (1901). P.
har gotisk kirke, sukkerfabrik,
bryggeri og driver handel med
kvæg. I I^. sad Karl den
enfoldige fangen og døde her 929.
14 okt. 1468 indgik Karl XI i
P. paa en ydmygende fred
med Karl den dristige. I 1477
kom P. til Frankrige. I den
fransk-tyske krig i 1870—71
kapitulerede byen 9 jan. 1871
efter 13 dages bombardement.
Peronospora, en siegt af
peronosporaceæ. Herhen flere
farlige snyltesoppe, saaledes p.
scbachtii, som angriber beter,
p. sparsa paa roser og p.
tri-folioriim paa kløver og andre
erteblomstrede, den anretter
især stor skade paa lucerne.
Stückkugel ® f, stykkugle,
kanonkugle.
Stückpferd (t) n, stykhest,
artillerihest.
Stückpforte ® f, stykport,
kanonport.
stuckle © se stook.
Stuck-up @ indbildsk,
overlegen, opblæst; pengestolt.
stucquer (f) overtrække med
stuk.
stud — (t) Ochs(e)m; (fig.) ogs.
Klotz m - @ bullock; ox; bull;
(fig.) rude fellow — ® bœuf;
taureau m ; (fig.) ogs. rustre, rustaud m.
Stud (e) (arkit.) post; (sjøudtr.)
støtte til skot; stolpe i kjetting;
liden hovedløs bolt; bredhodet
søm til prydelse; kopnagle; knap
i skjortebryst; frakkeholder,
stormknap; (i dampmaskine) nagle,
(stille)bolt.
stud @ stod, stutteri,
hesteavls-sæter.
stud (e) beslaa, besætte tæt;
oversaa, oversælde ; spekke.
Stud-bolt © nagle, (stille)bolt i
dampmaskine.
Stud-book © stutteribog,
(fuldblodshests) stamregister.
studding-sail © læseil.
studedriver - ® Ochsentreiber
m — © drover — (f) boavier m.
studehandler — ®
Ochsen-händler m — © dealer in bullocks
- marchand (m) de bœufs.
student — ® Student m - ©
university man, college man, under-
Peronospora: Liioernehlad
med lyse Hekker
lü’peronospora trifolioruiii.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
