Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Persefone ... - Ordbøgerne: S - studieux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1657
m. høie træ har elliptiske, læderagtige blade og smaa
gule, vellugtende blomster. Frugterne, som er bær, er
pæreformede og indtil 10 cm. lange med grønlig eller
purpurfarvet, blank skal og brunligt kjød, rigt paa olje
og sukker; kun ét frø. Frugterne nydes især tilberedt
paa forskjellig vis sammen med krydderier. Frugtkjødet
udrøres ogsaa med sherry eller konjak og smøres tilsat
med salt paa brødet. Frøene anvendes i medicinen.
Perseföne (græ., lat. Proserpina), hos grækerne i
oldtiden underverdenens dronning, Hades’ hustru, uden tvil
en meget gammel streng naturguddom, hvis billede
gjen-nem myterne efterhaanden ændredes. 1 de homeriske
digte skildres hun som streng og haard, svarende til det
bitre syn paa underverdenen som livets fiende; hun
fuldbyrder menneskers forbandelser. Fra noget senere
tid er fortællingen i den homeriske hymne til Demeter:
P. er datter af Zeus og Demeter. Med legesøstre færdes
hun paa blomsterklædte enge, da Hades pludselig kommer
tilsyne og bortfører hende; siden er hun en tredjedel af
aaret i underverdenen, to tredjedele paa jorden. Med
Demeter dyrkedes hun som ærværdig, naaderig gudinde
paa flere steder, navnlig paa Sicilien (hvor rovet skulde
være foregaaet) og i Eleusis; sammen med hende og
Triptolemos er hun fremstillet paa et bekjendt relief fra
Eleusis.
Perseïderne, se La ur en ti us-s vær m.
Persen, Petter O laus (1820—1910), n.
foregangsmand paa hotelvæsenets omraade. Kom 1839 fra
Drammen til Kra., hvor han 1850 fik oprettet Hotel du Nord,
som udvidet 1853 gik over til Victoria hotel. Dette
drev han op til over hele den reisende verden at nyde
anseelse som et første klasses hotel i god gammeldags
familiestil. 1 1898 solgte han forretningen til et
konsortium, men maatte atter overtage det 1904. Hotellet
drives efter P.s død af hans søn og sønnesøn.
Persëpolis, græ. navn paa en af hovedstæderne i det
gamle Persien (byens persiske navn er ukjendt). Dens
egentlige grundlægger har vistnok været Dareios I (s. d.),
og der findes ruiner efter paladser opført saavel af ham
som af hans søn Xerxes og andre persiske konger. P.
var beliggende ca. 60 km. n.ø. for Sjiras, ikke langt fra
det sted, hvor elvene Araxes (Kur) og Kyros el. Medos
(Pulvar) tlyder sammen. Ruinerne har i en senere tid
faaet navn efter de mytiske nationalhelte Dsjemsid og
Rustam: Takht i Dsjamshid («Dsjamshids trone») og Naksh
i Rustam («Hustams billedverker»); paa sidstnævnte sted
findes bl. a. fire gammelpersiske grave (deriblandt Dareios )
og skulpturer fra Sassanide-tiden ; paa førstnævnte sted
befandt sig bl. a. Xerxes’ mægtige tronsal (persisk Apadan).
Perserkrigene kaldes den række kampe, som ca. 500
—450 f. Kr. førtes mellem perserne og de helleniske
stater og som dels var et persisk angreb paa Grækenland,
dels en befrielseskamp for de græske kolonier i
Lilleasien. Om enkelthederne, se Grækenland, historie.
— P., der var af verdenshistorisk betydning som første
sammenstød mellem østen og vesten, skildres livfuldt af
Herodot, men denne fremstilling maa i mangt og meget
ansees for legendarisk; bl. a. er sikkert talangivelserne
for persernes hære høist overdrevet. Dette forringer dog
ikke betydningen af de smaa græske staters kamp mod
det overmægtige krigerland.
Persienne—Personne 1666
studieux—study
Perseus, græ. sagnheros, søn af Zeus og Danaë (s. d ).
Af morfaderen Akrisios udsat sammen med moderen i
en kasse paa havet, kom den nyfødte P. i land hos kong
Polydektes paa Serifos. Da denne, efterat P. var vokset
op til en usedvanlig helt, vilde skaffe sig af med ham,
lokkede han ham til et løfte om at bringe Medusas
(se G or go) hoved. Guderne hjalp P.; Hades overlod
ham sin hjelm, der gjør usynlig, Athene et speilblankt
skjold, hvori han fangede billedet af Medusa uden at se
paa hende selv, og Hermes vingeskoene og det krumme
sverd, hvormed uhyret Argo var dræbt. Veien maatte
de eventyrlige graier sige ham, tre gamle kvinder, der
overaskedes af ham, just som deres eneste, fælles øie
byttedes fra en til en anden. Idet P. med sverdet
afhuggede Medusas hoved, fremsprang af hendes blod
vingehesten Pegasos og uhyret Chrysaor. Til dramaets
senere udmaling af sagnet hører fortællingen om,
hvorledes Atlas forstenes og Libyens slanger avles af det
dryppende blod og endelig om kongedatteren Andromedas
befrielse i Ægypten. Ogsaa Polydektes rammes af straffen ;
han forstenes med samt sit hof, og P. vender derefter
med moderen tilbage til Argos. Siden blev P. herre
over Tiryns og grundede Mideia og Mykenai. I kunsten
er navnlig gorgondrabet ikke sjelden fremstillet.
Perse’us (212—166 f. Kr.), konge af Makedonien 179
—68, søn af Filip HI, hvem han efterfulgte. Han kom
i krig med romerne, blev 168 slaaet og fanget ved Py dna
og døde i Rom. Hans land deltes i fire republiker.
Perseus, nordligt stjernebillede, hvis klareste stjerner
a (Algenib), ß (Algol) i Medusahovedet og b danner en
aflang trekant. I sverdheftet nær Kassiopeia sees en lys
flek, i kikkert to pragtfulde stjernehobe: De fra P.
ud-straalende stjerneskud (i aug.) kaldes «Perseider».
Perséus, Edvard (eg. Persson) (1841—90), sv.
historie- og genremaler. Studerede ved akademiet i
Stockholm, senere i Düsseldorf og under Piloty i
München. Fra Düsseldorfertiden er «Katarina Mansdotter
besøger Erik XIV i fængslet», der skaffede ham
statsstipendium. Fra 1870-aarene er genrebilleder som
«Parisisk tjenestepige». Senere var P. hovedsagelig
virksom som portrætmaler. Som lærer har han havt stor
betydning for svensk kunst.
Persianer, se Lammeskind.
Persien, rige i det vestlige Asien, støder i nord til
Kaukasien, det Kaspiske hav og Vest-Turkestan, i øst til
Afghanistan og Belutsjistan, i syd til det Arabiske hav og
den Persiske bugt, i vest til Mesopotamien og tyrkisk
Armenien. Fladeindholdet er omtr. 1 630 000 km.^ (fem
gange Norge), folketallet anslaaes til 9—10 mill. P.
optager den vestlige del af den store Iranske høislette og
er omgivet af høie randfjelde, i nord Elbursfjeldene (s.
d.) med sin østlige fortsættelse, i syd fjeldene langs den
Persiske bugt og det Arabiske hav, der stryger i mange
kjeder parallelt med kysten ; baade i nord og i syd findes
der topper paa over 5000 m. Den indre høislette er
1000—2000 m. høi, men den har i sydøst, øst for
Kirman, en indsænkning, som bare er 300 m. o. h.; den
deles ved en fjeldkjede, som gaar parallel med kysten
fra nordvest til sydøst, i en nordlig lavere del og en
sydlig høiere. De store høisletter er ofte rene ørkener;
elvene naar ikke havet, men forsvinder i sandet eller
studieux (?) flittig, ivrig.
Studio (t) m, student.
Studio ® n, arbeidsværelse,
atelier.
Studiosus (t) m, student,
studious (ej lærelysten; fliUig;
tænksom, opmerksoni; omhyggelig.
studiousness (e) lære-,
læselyst, lyst til studeringer;
tænksomhed, opmerksomhed.
studium — ® Studium n — @
study — ® étude f.
studs — (t) barseti, schroff,
kurz angebunden, schnauzig;
beleidigt, gekränkt - @ gruff, rough,
piqued, out of humour — ® rude,
brusque; offensé, blessé.
studse – (t) stutzen, stutzig
werden, erstaunen — (e) start, be
startled — ® s’étonner, hésiter,
rester interdit, dresser les oreilles.
studse trans. - ® (ab)stutzen,
kürzen - @ crop, dock, curtail;
om trær) lop, trim — (f)
raccourcir, écourter; couper; (hæk) tondre;
(trær) rabaisser, rogner.
studsen - (g Erstaunen, Stutzen
n — © starting, amazement - ®
mouvement de surprise,
étonne-ment m, hésitation f.
studsning - (t) stutzen,
Abstutzen n - (e) cropping,
curtailment, lopping; trimming - (f)
raccourcissement m ; tonte f ;
rogne-ment m.
Study (ë) studium; stræben:
studereværelse; kontor; studie i de
skjønne kunster.
Study @ studere ; tænke, stræbe;
lægge vinn paa; indstudere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
