Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Persienne ... - Ordbøgerne: S - stump ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1667
stumpy — stundom
(Mercuto i «Romeo og Julie», Don César i «Ruy Blas»,
Cyrano i «Cyrano de Bergerac», dr. Rank i «Et
dukkehjem»). Deltog i det nordiske gjestespil i Berlin 1901,
der opførte «Et dukkehjem».
Personret betegner nærmest den del af retssystemet,
som omhandler den almindelige retsevne og sammes
paavirkning af kjøn, alder, sundhedstilstand, borgerlige
og religiøse forhold m. v. [Litt. : P. J. Colletts efter hans
død udgivne forelæsninger ]
Persoon [persén], Christian Hendrik (1755—
1837), hüll, botaniker, studerede i Leyden og Göttingen
og blev senere læge i Paris. P. er især bekjendt for sine
soparbeider, men gav sig ogsaa af med høiere planter.
Hans mest bekjendte verk er «Synopsis plantarum».
Perspektiv. Et perspektivisk billede faar man, naar
man stiller et gjennemsigtigt plan (b i 11 e d p 1 a n e t)
mellem øiet og gj ustandene og paa dette plan tegner
linjer, som dækker gjenstandenes linjer. Billedets enkelte
punkter er de punkter, hvori de rette linjer (Ij^sstraalerne)
fra gjenstandens enkelte punkter til øiet skjærer
billed-planet. Som regel tænker man sig billedplanet vertikalt.
P.-t e o r i e n lærer, hvorledes man kan konstruere
perspektiviske billeder, naar gjenstandenes form og
dimensioner og billedplanets og øiets (øiepunktets,
synspunktets) stilling
er opgivet.
Perpendikulæren fra øiepunktet
paa billedplanet kaldes
distancen, og denne
perpendikulærs
fodpunkt kaldes
hovedpunktet. Om
perspektiviske billeder gjælder:
1. Rette linjer, som er
parallele med
billedplanet, afbildes som
parallele linjer. 2. Parallele
linjer, som skjærer billedplanet, løber paa billedet sammen
til ét punkt, deres forsvindingspunkt. 3. De
linjer, som er lodrette paa billedplanet, har sit
forsvindingspunkt i hovedpunktet. 4. Alle horisontale linjer har sit
forsvindingspunkt paa den horisontale linje, som gaar
gjennem hovedpunktet (den perspektiviske horisont)
5. Vertikale linjer viser sig som vertikale linjer. — Et
perspektivisk billede giver kun fuldstændig illusion seet
fra øiepunktet. Af et kunstnerisk billede forlanger man
imidlertid, at det ikke skal vise sig væsentlig fortrukket,
selv om man ikke ser det nøiagtig fra øiepunktet. Det
gjælder da at vælge billedplanets stilling og synspunktet
med forsigtighed. Hovedpunktet bør ligge nogenlunde
midt i billedet og distancen være saa stor, at synslinjerne
til billedets yderste punkter ikke danner mere end ca.
20° med synslinjen til hovedpunktet. Det foregaaende
har kun gjældt gjenstandenes form, lin ear p.;
imidlertid bliver ogsaa gjenstandenes lysstyrke og farvetone
forskjellig efter den forskjellige afstand og paa grund af
den mellemliggende luft; disse ændringer behandles i
luft-p. [Litt.: Grundlæggende arbeider for p.-læren er
udført af florentinerne Brunellesco og Paolo Ucello,
Albrecht Dürer, Leonardo da Vinci, matematikeren
Lambert o. a.]
Personret—Pertu^ssis
1668
Perspektiv.
Perspiration, aandedræt gjennem huden ; udskillelse
af kulsyre og vanddamp (perspiratio insensibilis) og af sved.
Persson, Göran, se Göran Persson.
Pert (sjøudtr.), taug, som hænger under en raa,
parallelt med raaen; folkene sætter benene paa p., naar de
ligger over raaen og arbeider med seil o. 1.
Perte’ntlig, overvældende ordentlig, ordenspedant.
Pertline Sjøudtr.), middelstyk kabelslaaet trosse;
bruges til at fortøie med.
Perth [pàp]. 1. Grevskab i det mellemste Skotland,
skilles ved Grampianfjeldene i vest og nord fra Argyll,
Inverness og Aberdeen, ved Ochil Hills og Firth of Tay
i sydøst fra Kinross, Clackmannan og Fife, ved elven
Forth paa en længere strækning i syd fra Stirling og i
nordøst uden naturlig grænse stødende til Forfar, 6736
km.’^ med 123 283 indb. (1901). — 2. Hovedstad i
grevskabet, ligger ved Tay; 35 200 indb. (1908). P. har gotisk
St. John kirke, gymnasium, to museer, betydelig
bomulds- og linindustri, garverier, brænderier og bryggerier.
P. var indtil midten af det 15 aarh. Skotlands
hovedstad. — 3. Hoveistaden i Vest-Australien, ligger ved
Svaneelven et stykke fra mundingen ; 36 200 indb.
indbefattet forstæderne (1901); centrum for statens
jernbanenet. Dens havn er Fremantle (s. d.).
Perth Amboy [pa p
æmbåj], by de Forenede
stater, New Jersey, ved
Raritanbugten
(Atlanterhavet), 20 km. s.v. f. New
York; 32121 indb. (1910).
Perthes, t.
boghandler-familie. 1. Johann
Georg Justus P. (1749—
1816) grundlagde 1785 i
Gotha en
forlagsboghandel, som endnu bestaar.
— 2. Sønnen Wilhelm
P. (1793-1853) overtog forretningen og grundlagde et
geografisk institut, hvortil en række fremskudte
geografer blev knyttet (Stieler, Berghaus, Spruner, Sydow
o. fl.). 1816 erhvervede han Gothakalenderen for sit
forlag. — 3. Bernhard Wilhelm P. (1821—57), foreg.s
søn og efterfølger, udgav «Mitteilungen aus Justus P.s
geographischer Anstalt», grundlagt 1855 af Petermann (s. d.).
— 4. Friedrich Christoph P. (1772 -1843), nevø af
J. G. J. P., oprettede 1822 en endnu bestaaende
forlags-forretning i Gotha.
Perti’t, se Feldspat.
Pertuis [pœrtyV], by i det sydøstlige Frankrige, depart.
Vaucluse, ved Leze, bielv til Durance, 246 m. o. h. ; 4838
indb. (1901). P. har kirke, college, silkespinderi og driver
handel med korn og olje.
Perturbation, klodernes afvigelse fra den rene
elliptiske bevægelse som følge af deres gjensidige tiltrækning.
Periodiske p. gjentages i forholdsvis korte tidsrum.
Sekulære p. angaar langsomme forandringer; ogsaa
disse sker i perioder, men deres længde overgaar langt
den historiske tid. Neptuns opdagelse 1846 skyldtes
dens p. paa Uranus’ bevægelse. Maanen er underkastet
talrige p.; jfr. E vekt ion, Variation.
Pertu’ssis, se Kighoste.
stumpy @ stubbet; kort og
tyk; plump, klodset.
Stun @ slaa i svime; bedøve;
forbause,, gjøre rent overrasket,
forbauset; bedøvende slag.
Stund — ® Zeit, Weile f; (om
en liden s.) in kurzem - © time
— ©(espace de) temps m; (en god
s.) (assez) longtemps; (om en liden
s.) sous peu.
Stunde - (t) trachten, streben,
sich sehnen - (e) (s. til hvile osv.)
yearn long; (s. til) approach, draw
near — (f) aspirer à, tendre à;
soupirer après; (s. til) approcher,
être proche, venir.
Stunde ® f, time, øieblik,
stund; V2 mils vei; 4 kilometer,
von S. an fra dette øieblik af.
stunden (t) give henstand med.
Stundengeber ® m, time
lærer.
Stundenglas (t) n, timeglas,
stundenlang (t) timelang, i
timevis.
stundenweit (t) milevidt,
stundesløs — (t) rastlos,
ruhelos, unruhig, geschäftig - @
bustling, fidgety; (en s.) a busytrifler,
idler, a fidget ® affairé, battu
du diable; (en s.) ogs. empêché m.
stundesløshed — (J) ruhelose
Wesen n ; Rastlosigkeit f - (g
bustling, busy trifling ~ (?)
caractère (m) remuant, inquiet.
Stündlich ® mtd hver time,
time-.
Stundom - ® zuweilen,
bisweilen, mitunter — @ sometimes,
at times – (T) quelquefois, parfois.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
