Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pertz ... - Ordbøgerne: S - Stundung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1669
Pertz—Peru
1670
Pertz, Georg Heinrich (1795 -1876), t.
historieskriver, 1823 sekretær ved arkivet i Hannover. 1842—
73 overbibliotekar ved det Kgl. bibliotek i Berlin. Hans
navn er især knyttet til «Monumenta Germanise historica»,
hvis udgivelse han forestod i ca. 50 aar. Desuden gav
han biografier af von Stein og Gneisenau.
Peru, Sydamerika, republik paa vestkysten ved Stille
havet mellem 0°30’ og 18° s. br., omgivet af Ecuador
og Columbia i nord, af Brasilien og Bolivia i øst, af
Chile i syd, 1 137 000 km.^ med ca. 5 mill. indb. (ca. 5
pr. km.-). Orografisk bestaar P. af et større vestligt
høi-land og et mindre østligt lavland. Det vestlige høiland
er opfyldt af Åndernes parallelkjeder, Kyst-, Vest-,
Central- og Øst kordiljerne, som forenes i to fjeldknuter,
Cerro de Pasco i nord og Cusco i syd. Fra den sidste
bøier Østkordiljerne sydøstover og omslutter høisletten
med Titicacasjøen, hvis østlige halvdel tilhører Bolivia.
De peruanske Ander, som i øst og ved kysten bestaar
af ældre bergarter (granit, diorit, krystallinske skifere,
sandsten), i midten af yngre dannelser fra jura- og
kridt-perioden med dække af yngre eruptiver (porfyr,
ande-sit, trachyt), har sine høieste toppe i Kyst-kordiljerne
(i nord Huascan 6721 m., i syd vulkanen Misti 6100 m.
og Ampato 6950 m.). Mellem parallel kjederne dannes
længdedale, som ofte ved tverkjeder er delt i paramos
eller punas, indtil 4000 m. høie plateauer. Det østlige
lavland, som kaldes Pampas del Sacramento, Los
Bos-ques, La Montaiia, er en del af Amazonas-lavlandet og
har sin største udstrækning i n.ø. — P.s klima er
betinget af den ækvatorialé beliggenhed, de fremherskende
østenvinde og den store høide over havet. Derfor er det
meget forskjelligt vest og øst for fjeldene og i fjeldene.
Paa den lave kyststrand i vest og paa Amazonas-lavlandet
i øst hersker et hedt tropisk klima, men i vest uden
nedbør, i øst med rigelig nedbør (oktober—april); i
Andes-høilandet hersker paa grund af høiden et tempereret klima
med tilstrækkelig nedbør (snegrænsen i vest 5200 m., i
øst 4850 m.). Som følge af disse klimatiske forhold har
de færreste kystelve, som alle er korte, aargangsvand,
medens Åndernes længdedale og det østlige lavland
gjennemstrømmes af talrige, vandrige elve med nordh’g
hovedretning, som samtlige tilhører Amazonas vanddistrikt
(Maranon, Huallaja, Ucayali, Madre de Dios o. s. v.).
Kun dalførerne og lavlandet i øst har en rig
trope-vegetation med urskog. — Af befolkningen er 50 pct.
indianere (ketschua i nord, aymara i syd), mest i høilandet
og det østlige lavland, 14 pct. er hvide, mest i kystlandet,
3 pct. negre og resten (ca. ^ s) blandinger (mestitser).
Peruanerne staar intellektuelt over, moralsk under de fleste
sydamerikanere. — Næringslivet er betinget af de sterke
geografiske og klimatiske modsætninger: akerbrug i det
vestlige og østlige lavland, bergverksdrift og kvægavl i
Andeshøilandet, industri i kystbyerne. Paa kystlandet i
vest dyrkes ris, sukkerrør, bomuld, oliven, tobak, vin og
frugt; det østlige lavland producerer kaffe, koka,
kina-bark, kautschuk. Af kvæg holdes sauer, lama og alpaka.
Bergverksdriften leverer sølv (Cerro de Pasco), kobber
(Huaraz), kviksølv (Huancavelica), guid (Huaylas, Tarma,
Rio Purus), desuden kul, salt, salpeter, endelig guano
fra smaaøerne ved kysten, særlig Chincha og
Lobos-øerne. Handelen med udlandet beløb sig 1906 til ca.
Stundung -stupeur
200 mill. kr. ; udførselen (bomuld, sukker, koka, kautschuk,
guano, uld, metaller) overstiger endnu indførselen
(tekstil-og metalvarer, trælast, korn). Den 2150 km. lange kyst
har faa gode havne; de bedste er (fra nord til syd):
Payta, Trujillo, Callao, Pisco, Mollendo). Dampskibsfart
paa de store elve og paa Titicacasjøen. Der gjøres meget
for at forbedre samfærdselen tillands. 1909 var P.s samlede
skinnelængde 2384 km. Her findes jordens mest
storartede høifjeldsbaner: Oroyabanen (Callao—Lima—Oroya
med sidelinjer til Cerro de Pasco i nord og Huancayo
i syd) har den største pashøide for jernbaner (4774 m.)
og Punobanen (Mollendo—Arequipa - Puno ved
Titicacasjøen og videre nordover til Cuzco) med pashøide 4444
m. — Den katolske kirke er statskirke (en erkebiskop og
otte biskoper). Efter forfatningen hersker der endnu
ikke fri religionsøvelse; men andre bekjendelser er dog
taalt. 1907 var der 2410 elementærskoler med 3160
lærere. Høiere skoler i departementshovedstæderne. I
Lima Universidad de San Marcos, grundlagt af Karl V
1551. — Ifølge forfatningen af 1850, revideret 1860, er
i republiken P. den udøvende magt hos en præsident
og to vicepræsidenter, valgt for 4 aar ved direkte valg,
den bevilgende, lovgivende og kontrollerende magt hos
en folkerepræsentation i to kamre, senatet (51
medlemmer) og repræsentanternes hus (116 medlemmer).
Administrativt deles P. i 18 departementer og 2 provinser
(Callao og Moquegua). Hovedstad er Lima med (1908)
140 884 indb., andre større byer er Arequipa (40 000),
Callao, Limas havn (31 000), Cuzco (15 000). ~ Historie.
Allerede fra 11 aarh. var inkaerne (s. d) den herskende
stamme i et stort rige omfattende P. med tilgrænsende
egne. Efter inka en Huayna Kapaks død 1525 blev
sønnen Huaskar regent, men den yngre søn Atahualpa
(s. d.) gjorde oprør og tog broderen til fange. Under
denne broderstrid landede F. Pizarro (s. d.) i San
Matheo-bugten jan. 1531, rykkede ind i landet, afsatte Atahualpa
og lod ham myrde 1533. Efter Pizarros drab 1541
oprettedes vicekongeriget P. med Lima som hovedstad og
omfattende næsten hele Sydamerikas vestkyst. 1739
udskiltes Tierra Firma med Quito som statholderskabet
Ny Granada og 1776 Buenos Ayres som
vicekongedømmet Rio de la Plata. I P. som overalt ødelagde det
u.ii.ulige spanske kolonistyre al trivsel og udvikling, og
befolkningen sløvedes, saa at P. selv efter frihedskrigens
udbrud 1810 vedblev at være spaniernes sikre borg,
hvorfra de gjenerobrede baade Chile og Ny Granada.
Først 28 juli 1821 erklæredes P. uafhængigt ved
argentinsk hjælp, men gjenerobredes 1823 af spanierne. 1824
valgtes S. Bolivar (s. d.) til diktator, og spanierne blev
definitivt slaaet ved Ayacucho 9 dec. s. a.; kun i Callao
holdt de sig til jan. 1826. Aug. 1825 udskilte Øvre-P.
sig som særlig stat, og Bolivar søgte forgjæves at samle
det n.v. Sydamerika til ét stort rige; P. afsatte ham
1827 og anerkjendtes efter hans død 1830 som
selvstændig stat. Mere end nogen anden stat har P. i
19 aarh. lidt under endeløse borgerkrige; kun ganske
korte perioder har landet havt ro og gjort forsøg paa en
fredelig udvikling, saaledes under mestitsen Ramon Castilla
(s. d.), præ^dent 1845 -51 og 1858—62, og Balta 1868
—72. Hertil kom en taabelig krig med Spanien 1864
—66 og ulykkelige naturbegivenheder, som yderligere
Stundung ® f, henstand, frist.
stunner @ bedøver, en, noget
som siger seks. som tiar vasket sig;
klypper.
Stunning (g) bedøvende,
øredøvende ; ganske forbausende ; som
siger seks.
Stunt (e) (under)kue (i veksten),
forkrøble, forknytte; forkrøbling,
forkuethed; vantrivning; toaars hval.
stuntedness @ forkrøblethed,
forkuethed, vantrivsel.
stup — (g) steiler Abhang m ~
@ precipice (f) escarpement,
précipice m.
Stupe — ® stürzen, plötzlich
umfallen — @ drop, fall (suddenly)
— ® tomber.
Stupe @ Tmed.) varmt omslag,
saarvat.
stupefaoient, stupefactive
stupéfiant ® (m), bedøvende
(middel); © ogs. slø^^ende; (f) ogs.
forbausende, forbløffende.
stupefaction@,stupéfaction
(f) f, bedøvelse; (e) ogs. sløvelse,
fordummelse ; sløvhed ; (f) ogs. (stor)
forbauselse, bestyrtelse,
forbløffelse.
Stupéfier g\ stupefy @ be
døve; (?) ogs. forbause, forbløffe;
(e) ogs. siøve, fordumme.
stupendous @ forbausende,
forfærdelig; uhyre, vældig.
stupendousness (e) det
forbausende; uhyre størrelse,
vældighed. vælde.
stupeur (D f, stupor
bedøvelse; sløvhed; (f) ogs. forbløf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
