Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pertz ... - Ordbøgerne: S - Stundung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stupfen—stur
1671
Peruanske fornlevninger—Pes
1672
stansede al økonomisk fremgang. Den største ulykke
var dog krigen med Chile (s. d.) 1879—83; P. styrtedes
ud i vildt anarki og maatte tilsidst afstaa provinserne
Tarapacâ, Tacna og Arica. Økonomisk var P.
fuldstændig ødelagt, nogen synderlig udvikling er heller ikke
skeet siden, og de indre forhold synes stadig lige
forvirrede. — De sidste indre uroligheder af større
betydning fandt sted i P. 1894—95 og 1899 i forbindelse med
præsidentskifte. Derimod har grænsespørsmaal flere
gange bragt P. i et meget kritisk forhold til nabostaterne,
særlig Chile og Ecuador. Det skyldes væsentlig de
Forenede staters indgriben, at der ikke er blevet aaben
krig. Forholdet til Bolivia, som ogsaa har været spændt,
blev reguleret ved en overenskomst høsten 1908. Den nuv.
præsident er Augusto B. Leguia (1908—12). [Litt.: W.
Prescott, «History of the conquest of P.» (2 bd., 1847);
Markham, «A history of P.» (1892); C. R. Enock, <cP.> (1910).]
Peruanske fornlevninger af forskjellig art, dels
gravfund, dels ruiner af templer, befæstnings- og
veian-læg, er vort vigtigste materiale til studiet af de høit
udviklede kulturer i det gamle Peru før spaniernes
erobring af landet. Det var ikke blot det da herskende
folk, Inkastammen af ketschuafolkene, som havde en
eiendommelig kultur; andre peruanske folk som
ayma-raerne og yunkaerne, og blandt disse sidste særlig
chi-muerne, havde hver for sig udviklet sin særegne kultur.
De p. f. repræsenterer saavel disse forskjellige kulturer
som endnu ældre og mindre udviklede former, hvis
indbyrdes forhold videnskaben søger at klarlægge ved
studiet af fornlevningerne. Værdifulde undersøgelser er paa
dette omraade foretaget af Bässler, R?iss, Stûbel, Uhle,
Seler og flere, men overmaade meget staar endnu tilbage
at udforske. — Af p. f. har gravfundene været særlig
betydningsfulde for studiet af den materielle kultur, idet
det gjennemgaaende ganske rige gravudstyr bestaaende
af klæder og smykker, vaaben og verktøi er overmaade
vel bevaret i kystlandets grave; her har den tørre
kalkholdige sandgrund forvandlet ligene til mumier og
ypperlig konserveret tekstiler saavelsom træ- og
metalgjen-stande. De vigtigste af kystlandets gravfund er gjort
ved den store gravplads ved Ancon, nord for Lima. I
høilandet, hvor klimaet var fugtigere, blev ligene ikke
som i kystlandet nedgravet, men derimod hensat i huler
eller i særegne gravbygninger opført af natursten eller
soltørrede teglsten. — Tempelruiner og levninger af andre
bygverk forekommer i stort antal; i kystlandet saaledes
templerne ved Pachacamak og ved Gran Chimu, i
høilandet inkaernes soltempel ved Guzco; desuden
forekommer merkelige kyklopiske mure fra tidligere tid end
inkatiden, især paa øerne i Titicacasjøen og paa
plateauet omkring denne sjø. Dertil kommer spredte
levninger af veianlæg, som viser de gamle peruaneres
fremragende ingeniørkunst, og store befæstningsanlæg udført
med glimrende teknisk dygtighed. — Blandt p. f. har
keramiken tiltrukket sig særlig opmerksomhed ved
rigdom paa former. Vaser og skaaler, krukker og kar
forekommer i stort antal i gravene, meget ofte har de form
af menneske- eller dyrefigurer, ofte meget barokt
gjen-givet. En ganske stor samling peruansk keramik fra
chimufolket, udgravet blandt andet ved Pachacamac,
findes i universitetets etnografiske museum og er en gave
af den tidligere generalkonsul i Kristiania, H. W. Jones,
som en tid var britisk minister i Peru. (Se planche P. f.)
Perubalsam stammer fra et sydamer, træ (myroxylon
periiiferum). Det lysegule produkt, der faaes ved
udpresning af frugterne, er sjeldent. Den almindelige vare er
mørkebrun, klar og indeholder perubalsamolje, kanelsyre,
vanillin o. s. v. og har vaniljelugt. Anvendes til parfumer,
til chokolade, pomader og i medicinen.
Perugia, [penidzaj. 1. Provins i det mellemste Italien,
falder sammen med det gamle landskab Umbria, grænser
i nord til Arezzo, i øst til Pesaro e Urbino, Ancona,
Marcerata og Ascoli-Piceno, mod syd til Apuila og mod
vest til Roma og Siena. 9707 km.- med 703 176 indb.
(1910). Landet er bjergfuldt, dog uden store høider,
vandes af Tiber og dens bielve Chiascino, Nera og Paglia.
Den største sjø er Trasimeno. I elvedalene dyrkes vin,
men største delen af landet egner sig bedst for kvægavl.
P. deles i seks kredse : Foligno, Orvieto, P., Terni, Rieti
og Spoleto. — 2. Hovedstad i provinsen, ligger mellem
Tiber og Lago di Trasimeno, 493 m. o. h. ; 20 580 indb.
(1901). P. er omgivet af gamle mure, har 10 porte,
hvoriblandt Porta S. Pietro (1473), Augustus’ triumfbue, gotisk
domkirke (15 aarh.), kirken San Domenico (1304) med
Benedikt Xl’s gravmæle og Italiens største glasmaleri,
San Pietro de’Cassinesi, universitet (1276), naturhistorisk
samling, gymnasium, to tekniske skoler, fire teatre, driver
uld-, silke- og maskinindustri og har vin-, olje- og
kornhandel. P. er sædet for en biskop, præfekt og en
appeldomstol. P. er oldtidens Per us i a, blev erobret af
romerne 310 f. Kr. I den perusinske krig (41—40 f. Kr.;
blev P. erobret og brændt, men opstod som Augusta
Perusia, i middelalderen republik, kom 1416—24 under
Braccio Fontebracci, 1543 til paven og 1860 under Italien.
Perugino [perudzino], Pietro, se Vannucci, Pietro.
Perugummi, pulveriserede rodknolde af en
asphadclus-art. Svæller ved kogning med vand ud til en klisteragtig
masse, der anvendes noget i tøitrykkrierne.
Perûn (litauisk Perkunas), tordenguden hos de gamle
slaviske folk. Betragtedes som gudernes fader eller den
øverste af guderne.
Perusia, se Perugia.
Perusølv, d. s. s. alfenid (s. d.).
Peruzzi [periittsi], Baldassare (1481- 1537), ital.
arkitekt og maler, f. i Siena, for det meste virksom i
Rom. P. var en tid Bramantes assistent ved
Peterskirkens opføi^else og ledede arbeidet 1536—37. Af hans
storartede byggeplaner kom kun faa til udførelse; men
hvad han har bygget, viser ham som en af
høirenais-sancens betydeligste arkitekter. Nævnes kan Palazzo
Massini alle Colonne (Rom), hans hovedverk, Villa
Farnesina, der tidligere ansaaes for et verk af P., tilskrives
nu gjerne Raffael. Som maler har P. mindre betydning;
han paavirkedes af Piuturicchio, Sodoma og Raffael. Hans
interessanteste verk paa dette omraade er loftsmalerierne
i Galatheasalen i Farnesina.
Perve’rs (lat.), forkjert, fordærvet, hengiven til
unaturlige laster; perversitet, sedelig unatur.
Pervigilium (lat.), natlig religiøs fest. P. Veneris
er titelen paa et latinsk digt fra ca. 200 e. Kr., skrevet
i anledning af Venus’ vaarfest.
Pes (lat.), fod.
felse; @ ogs. følelsesløshed;
ligegyldighed.
stupfen ® støde, puffe,
stupid stupide ®
aands-sløv; dum; (?) ogs. m, dumrian.
Stupidité ® f, stupidity (ê)
sløvhed, dumhed.
stupify © se stupefy.
Stur ® stiv, stirrende.
stur(en) - ® schweigsam, ge-
dankenvoll, mürrisch — @
dejected, low, in low spirits, moping
— ® silencieux, pensif, rêveur,
triste.
sturen (t) stirre,
sturdiness (e) haardnakkethed;
kjækhed, stauthed.
sturdy @ haardnakket;
uforknyt; kjæk; kraftig, staut.
sturdy @ ring-, tunnesyge,
tullesott hos faar.
sturgeon @ almindelig stør
(fisk).
sturk @ se stirk.
Sturm ® m, storm.
Sturmanlauf (t) m, stormløb,
stürmen ® storme ; løbe storm;
klemte, ringe med stormklokken.
Stürmer ® m, en som løber
storm; fusentast; hjelmformet
stu-denterlue. S. und Dränger
storm- og trængselstidens digtere.
Stürmerei ® f, storm(en).
stürmisch ©stormende,
stormfuld.
Sturmläuten (t) n, ringning
med stormklokken.
Sturmmöwe ® f, stormmaage.
Sturz ® m, fald; fos; steil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
