Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pesante ... - Ordbøgerne: S - Sturzbach ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1675
Stutzhandschuh—styghed
fodfæste. I Europa har der i indeværende aarh. optraadt
smaa epidemier i Oporto, Neapel og England (Glasgow
og, i 1910 og 1911, i Suffolk). Norge har sjelden været
hjemsøgt. De sidste norske epidemier optraadte i 1629
—30 (angivelig med 3696 dødsfald i Bergen, 978 i
Trond-hjem og 1300, efter en anden version 3500, i Kristiania)
samt i 1654—55 (med 1523 dødsfald i Kra., en tredjedel
af byens daværende indbyggere). — P. optræder dels og
ulige sjeldnest som 1 ungepest, d. e. en næsten altid
dødelig lungebetændelse, dels og ulige oftest som
kjer tel pest, der ytrer sig ved en smertefuld og febril
svulst af kjertlerne^ oftest i den ene lyske, sjeldnere i
den ene akselhulhed eller paa den ene side af halsen;
stundom angribes ogsaa andre kjertelgrupper; dør ikke
patienten i de første dage, gaar svulsten over i en byld.
Af asiatere, som angribes af bylde p., dør omtr. 70 pet.,
af europæere 30 pet.; blandt dem, som overstaar
sygdommen, gives der flere «ambulatoriske» tilfælde, som
kan gaa omkring og forrette sit arbeide. P. skyldes
pestbacillen (opdaget 1894). Indtil vor tid har oftest al
p. været anseet for yderst smitsom; man har derfor søgt
at bekjæmpe den ved streng karantæne og isolation, eller
man har i stor udstrækning flygtet fra vedkommende
angrebne sted; denne «pesttlugt> har bl. a. Luther paatalt.
Det har imidlertid efterhaanden vist sig, at vistnok
lunge-p. er meget smitsom; dette forklarer bl. a, tildels
sortedødens herjinger, idet denne paafaldende ofte var
lunge-p. Derimod smitter bylde-p. kun som rene
undtagelser direkte fra individ til individ, og naar det
alligevel er under denne form, at vor tids p.-epidemier ulige
oftest optræder, er grunden i alm, den, at menneskene
smittes fra pestsyge rotter. Ogsaa disse hjemsøges
af svære p.-epidemier, der i alm. gaar forud for de
tilsvarende farsotter blandt menneskene og overføres til
de sidste ved rotternes lopper. Farligst er den i Asien
alm. sorte rotte, fordi den lever inde i familiens
leilig-heder; mindre farlig er den i de øvrige verdensdele,
resp. Europa, alm. gr a a rotte, som holder sig fjernere
fra menneskene, i kjelderhalse. kloaker o. 1.
Leiligheds-vis angribes ogsaa andre dyr af p. og overfører den til
mennesket (alm. mus, «jordekornet» i Kalifornien,
murmeldyret i Sibirien). P. forebygges bedst ved at modarbeide
rotterne. Dette sker dels ved at dræbe rotterne ombord
paa skibe fra pestsmittede havne, i alm. ved at lede
svovlsyrling (Clayton’s apparat) ned i lasten, dels ved
at lægge ud kemiske gifte (fosfor, strandløg) eller visse
bakteriekulturer (ratin o. a.) i kjeldere, kloaker etc. Men
det bedste middel er dog at holde sine kjeldere,
søppelkasser o. 1. i den stand, at rotterne ingen næring finder.
Udbryder der desuagtet p., isoleres de angrebne;
forøvrigt beskyttes ogsaa befolkningen i nogen grad ved
indsprøitning af saakaldt pestvakcine (pestkulturer, som
er dræbt ved at ophedes i én time til 60° C.). De
angrebne behandles tildels med pestserum; men
resultatet er tvilsomt. (Se planche Baciller, bd. I.). [Litt.:
Grøn, «Farsotter og lægekunst gjennem tiderne» (1910).]
Pestalozzi, Johann H e i n r i ch (1746—1827), schw.
pædagog, f. i Zürich. Studerede først teologi, senere
lovkyndighed uden at tilfredsstilles af disse studier. Han
besluttede derfor at blive gaardbruger og kjøpte en eiendom
Neuhof i Aargau. Her begyndte han sin opdragervirk-
Pestalozzi
1676
somhed ved at optage en flok fattige børn paa gaarden
og søge at opdrage dem gjennem arbeide til bra
mennesker. P. viste sig som en meget upraktisk jordbruger
og maatte opgive sin gaard, men var mere og mere
ført til den overbevisning, at hans rette kald var
skolen. Han udgav i 1780 «En eneboers kveldstunder»,
en række aforismer, sterkt paavirket af Rousseaus
op-dragelsestanker, og i 1781 «Lienhard og Gertrud»
(oversat af J. H. Hammer, Risør 1881), en ypperlig
skildring af schweizisk bondeliv, i hvilken han henviser
til hjemmet som al god opdragelses naturlige plads og
moderen som den bedste opdrager. Under de
uroligheder, som opstod i Schweiz som en følge af den franske
revolution, blev byen Stanz i Unterwaiden ødelagt i 1798.
Af den schweiziske regjering blev P. sendt did for at
tage sig af de forkomne børn. Han indrettede sig her i
et gammelt forfaldent kloster med 80 gutter og piger,
med hvem han levede dag og nat under ubeskrivelige savn,
hvem han pleier, opdrager og oplyser, ofte under
forældrenes miskjendelse og uvilje. Senere finder vi ham i
Burgdorf i Bern; hvor han skrev sit pædagogiske
hovedverk «Hvorledes Gertrud
opdrager sine børn».
Grundtanken i dette er,
at al undervisning maa
udgaa fra anskuelsen,
at den maa bygge paa
psykologien, at den
maa følge naturens
egne love. Al erkjendelse
rummes i de tre
begreber form, tal og ord.
Paa disse beror de
grundlæggende færdigheder for
al oplysning, sproget og
læsekunsten,
skrivekunsten, tegnekunsten,
regnekunsten. Det
betydningsfulde i P.s pædagogik er,
at den gjør det af med
det tankeløse ordpug, det
mekaniske
hukommelses-arbeide, som var
skoleundervisningens alm. form, og bygsçer paa den sanselige
iagttagelse. I sin følgende virksomhed i Yverdun ved
Neuchatellersjøen fik han leilighed til videre at udforme
sine tanker. Hans skole blev berømt langt udover Schweiz’
grænser. Man kom fra alle lande for at studere hans
metoder. Det var P.s lykkeligste tid. Men saa kom
ulykkerne igjen: der blev strid mellem hans lærere,
han var selv en blanding af genialitet og upraktiskhed,
som bevirkede, at hans ypperlige idéer ofte fik en
mangelfuld udførelse. De overdrevne forventninger, man stillede
til hans metode, kunde ikke opfyldes, og eleverne forlod
ham. I 1825 nedlagde han skolen og flyttede tilbage til
Neuhof. To aar efter døde han. Gjennem sine
grundlæggende tanker om, at al opdragelse og al undervisning
maa tage sit udgangspunkt i barnets naturlige anlæg, i
anskuelse istedetfor i bøger, i virkelighedens
kjends-gjerninger istedetfor i ord og uforstaaelige begreber, i
øvelse af barnets kræfter istedetfor i passiv og uperson-
Heinrich Pestalozzi.
Stutzhandschuh ® m,
halvhanske.
Stutzig, stützig ®
haard-nakket, stædig: forbauset, forbløffet,
betænkelig, sky.
Stutzperücke ® f, kort,
afstumpet paryk.
Stützpfeiler (t) m, pille
Stutzschwanz (t) m, (dyr med)
afstudset hale.
Stutzuhr ® f, taffelur,
stuve — ® stauen, schroten;
(tæt sammens.t) dicht gedrängt —
(g) stow ; (om last i skib) ogs. trim
— ® (s. ned) disposer, arranger,
fourrer; (i tønder) encaquer;
(sjø-udtr.) arrimer.
stu(v)e (madj — ® dämpfen,
schmoren, stoben — @ stew — ®
étuver, dauber.
stu(v)e, forstu(v)e (t)
verdrehen, verstauchen — (i) sprain
- (f) fouler, donner une entorse à.
stuvning — ® Stauung, Ver-
Stauung f — @ towing, trimming
- (f) disposition f. arrangement,
encaquement ; (til sjøs) arrimage m.
Stu(vn)ing (af mad) -®
Schmoren, Dämpfen, Stoben n — (e)
stewing — ® étuvée, daube f.
Sty @ (svine)sti.
styg - ® hässlich. garstig; leidig
- (e) ugly, ill-looking, ill-favoured;
(uartig) nasty; (om veir) foul - (f)
vilain, laid; (uartig) méchant.
Styghed — (t) Hässlichkeit f;
Greuel m. Unflätigkeit f — (e)
ugliness; abominations, horrors pi
—-® laideur; méchanceté;
abomination, horreur f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
