Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pestel ... - Ordbøgerne: S - stykfad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1681
Peter Steyper—Petersen
1680
styler—styr
med ét slag gjøre Rusland til en kulturstat. Det gik dog
ikke saa let. Han fik patriarkværdigheden praktisk talt
afskaffet, bojarraadet ophævet, aarets begyndelse sat til 1
jan. og en mængde andre administrative reformer
gjennem-ført. Vanskeligere var det at gjøre russerne til
kulturmennesker efter tidens norm med vesteuropæisk tænkesæt. Saa
meget han ændrede regjeringsmaskineriet og banede vei
for økonomiske fremskridt, han fik dog ikke det
gammel-russiske væsen hos befolkningens bredere lag
gjennem-syret af den nye kultur. Den blev nærmest kun en
3^dre fernis hos de høiere samfundslag og neppe nok det.
Det lykkedes ham ikke at grundlægge en virkelig
folkeskole, heller ikke at udrydde korruptionen blandt
embedsstanden. Mest udrettede han paa det teknisk-økonomiske
omraade. Ved siden af et utrætteligt og i mange
retninger frugtbart arbeide paa Ruslands indre udvikling,
satte han i sin udenrigspolitik al kraft ind paa at gjøre
Rusland til en europæisk magt af første rang. Veien
hertil gik gjennem krige. En før hans tronbestigelse
paabegyndt krig med tyrkerne endte 1699 med freden
til Karlovitz og skaffede Rusland adgang til det Sorte
hav (1699;. Endnu s. a.
indgik han forbund med
August II af Polen og
Fredrik IV af Danmark
for at angribe Sverige.
Denne krig endte først
1721. Han led et
forfærdeligt nederlag ved
Narva 1700 og vilde have
løbet fare for at blive
fuldstændig ødelagt, hvis
ikke Karl XII ved et
ubesindigt tog til Polen
havde friet ham ud af
faren og givet ham tid
til at sætte sig fast i
Østersjøprovinserne og
der 1703 lægge
grundstenen til St. Petersburg.
8 juli 1709 led
svenskerne et afgjørende
nederlag ved Poltava. Da
ogsaa tyrkerne, tilskyndet af Karl XII, havde erklæret
ham krig, saa det en tid yderst farlig ud for P.
Imidlertid kom han atter paa fode, og da Karl XII
1718 faldt, og en russisk hær havde anrettet
frygtelige ødelæggelser paa Sveriges kyster, kunde P. ved
freden til Nystad den 10 sep. 1721 opnaa, at Sverige
afstod det meste af sine Østersjøprovinser. P. antog
derefter 2 jan. s. a. titel af keiser (tsar) over alle
Ruslande. 1722—23 førte P. en krig med Persien, som
mistede Deibent og Baku til Rusland. Han stansedes i
sit revolutionerende reformarbeide ved en brat død 8 feb.
1725, kun 53 aar gammel. Trods feil og laster, blev han
det moderne Ruslands grundlægger, og det rige, han
organiserede, fik først og fremst ved hans fremsyn og
geniale politiske skaberevne forudsætningerne for at blive
en stormagt. Hans saakaldte «testamente», som spaar
om Ruslands vordende storhed, er et falsum, der
sandsynligvis er at tilskrive Napoleon I. [Litt : Brückner,
«P. der Grosze» (i Ønckens «Allgemeine Weltgeschichte»,
Berhn 1879); Schuyler, «P. the Great, a study» (2 udg.,
2 bd.; Nev^ York 1891); Waliszewski, «P. den store»(svensk
overs. 1898); Rambaud, «Ruslands historie» (d. udg. 1895).]
Peter II Alexejevitsj (1715 -30), keiser af Rusland,
søn af Peter den stores søn Alexej, blev erklæret for
tronfølger af Katharina I, efter hvis død han 1727 blev
udraabt til keiser. Den svage og tidlig af udsvævelser
ødelagte P. stod under indflydelse af sin formynder Ivan
Dolgorukov, som benyttede sig af sin myndlings
uerfarenhed til at berige sig og sin familie. Han fik ogsaa sin
søster Katharina forlovet med keiseren. Faa dage før
bryllupet døde imidlertid keiseren. Med ham uddøde
huset Romanovs mandlige linje.
Peter III Feodorovitsj (1728—62), keiser af
Rusland, søn af den gottorpske hertug Karl Fredrik og Peter
den stores ældste datter, Anna Pttrovna. Neppe 17 aar
gammel blev han 1745 som prins gift med prinsesse
Sofia Augusta af Anhalt-Zerbst, den senere keiserinde
Katharina II, som var den barnagtige, uvidende og
forsvirede mand i enhver henseende overlegen. Egteskabet
blev derfor alt andet end lykkeligt. Den søn, Katharina
fødte, den senere Paul I, var P. ikke fader til. 1761
besteg han tronen, men magten blev Katharinas. P. fik
dog gjennemført endel reformer i human retning, men
det lykkedes ham ikke at overvinde den uvilje, han
havde vakt som tronfølger. Heraf benyttede Katharina
sig til at foretage et statskup. Af gardetropperne i St.
Petersburg lod hun sig natten mellem 8 og 9 juli 1762
udraabe til keiserinde. P., som opholdt sig udenfor
hovedstaden, tabte modet og erklærede sig villig til helt
at underkaste sig Katharinas vilje. Han underskrev
ogsaa sin tronfrasigelse. Faa dage efter blev han
imidlertid myrdet af sin egen livvagt, som man har antaget,
uden Katharinas vidende
og vilje.
Peter I Petrovitsj
(1844—), konge af
Serbien, søn af Alexander
Karageorgevitsj (s.d.),
studerede i Genf, St. Gyr og
Paris, deltog i krigen
1870—71, vandt
Æreslegionens kors. Levede
tilbagetrukket, især i Genf
siden 1895, indtil han
efter mordet paa kong
Alexander (s. d.) valgtes
til konge af mordernes
parti juni 1903. Hans
vistnok med urette
formodede medskyldighed i
mordet hindrede i flere
aar et venskabeligt
forhold til andre hoffer, og
først 1910—11 er P.
modtaget som gjest i Rusland o. a. st. (se Serbien, historie).
Peter fra Amiens [amjœ’J (P. eremit), fr.
korstogs-prædikant fra det første korstogs tid; fik ved sin glødende,
folkelige veltalenhed trods sin ydre uanseliglied samlet
en uordnet skare, som 1096 drog mod det Hellige land,
Kong Peter I af Serbien.
sty 1er (D dressere.
Stylet ®m, stilet, dolk; (med.)
sonde.
sty Uform @ griffel formet,
stylist styliste (f) m,
stilist.
stylistic (i), stylistique (f)
stilistisk.
stylite @ & (?) m, søileboer,
■helgen.
stylobate (e) & (Î) m, søilefod.
Styloid (e) griffellignende,
stv-loidisk.
stylte - ® Stelze f - (e) stilt
- ® échasse f.
stymper - (t)Stümper,Pfuscher;
(en fattig s.) Schlucker m — (g
poor wretch ; (klodrian) bungler ~
(D pauvre diable; (fusker) ignorant,
boussilleur m.
stymperagtig — ® stümper
haft, -massig, stûmperig — ((^
bungling - ® mesquin.
stymperagtighed - (t)
Stümperei, Pfuscherei f — @ bungling
— ® mesquinerie f.
styptic (e), styptique (f) (m),
sammentrækkende, blodstillende
(middel).
styptic tow © medicinsk
(tjæ-re)drev, saarvat.
stypticity (e) blodstillende
egenskab, stypticitet.
styr — (t) Lärm, Spektakel m;
(gjøre s.) Unfug treiben - ©
hubbub; (gjøre s.) make fun, kick up
a row — (f) tapage, vacarme m;
(løier) des farces f pl.
styr — (t) (holde s. paa) eim.
Keiser Peler I af lUislaiui.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
