Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersen ... - Ordbøgerne: S - styrmandsskole ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(>87
stædighed—stær
Peterssen, Hjalmar Eilif Emanuel (1852—),
n. maler. Elev af Eckersbergs malerskole og af
akademierne i Kjøbenhavn og Karlsruhe. I 1873 drog P. til
München, hvor han en kort tid var elev af Diez og
allerede i 1874 vakte opmerksomhed ved sin historiske
komposition «Korfitz Ulfeids død». Ojennem sit store
billede «Kristiern II underskriver Torben Oxes dødsdom»
(1875—76. galleriet i Breslau) vandt han en meget
fremskudt stilling blandt Münchenerskolens historiemalere.
Hans billeder fra denne periode viser nok paavirkning
af gammel kunst, især Tizian og Holbein, men er
samtidig saa personlige og saa malerisk sikre, at han i denne
overgangsperiode i norsk kunst kanske staar som dens
betydeligste kunstner. Fra denne periode er bl. a.
(Judas Iskariot» (1877) med en noget forskjellig replik
fra 1878. Fra 1879 er hans skjønne «Kvindeportræt» i
Kunstmuseet, Kra. S. a. drager saa P. til Italien, hvor
han, uafhængig af
samtidens franske
kunst, udvikler sig
til realistisk
frilufts-maler. Fra denne ’ ^ .
tid skriver sig hans
udmerkede figurrige
interiør «Siesta i et
osteri i Sora» (1880,
Kunstmuseet, Kra.)
og det overordentlig
dygtig malte,
kraftige «Fra Piazza
Montanara» (1882).
Samtidig med
billeder af denne ait
maler han
fremdeles historiemalerier
(skissen til det aldrig
udførte «Lucrezia
Borgia danser for
paven») og religiøse
malerier (bl. a.«
Hyrdernes tilbedelse» i
Jakobskirken, Kra.).
Fra 1883 har P. været bosat herhjemme, sluttede sig straks
til de andre unge, der paa den tid vendte hjem; i de mange
stridigheder har han staaet som den formidlende, der
nød tillid fra begge sider. Fra disse aar skriver sig en
række landskaber af naturalistisk karakter, ofte med den
fineste naturstemning; fremfor disse er dog at nævne
hans karakterfulde portræter som f. eks. Garborgs (1894,
Kunstmuseet, Kra.) og selvportrætet i Uffizierne, Florens
(1890). Et betydeligt arbeide af naturalistisk karakter
fra de senere aar er «Pantheonpladsen» (1904).
Tyngdepunktet i hans kunst ligger imidlertid nu paa et andet
sted, i det store dekorative maleri, som egentlig ligger
hans naturel nærmere end den virkelighedsbundne
frilufts-kunst. Omslaget sker med de farveskjønne, poetisk følte
vægbilleder «Gujamars sang» (1904—07, tilhørende
forlagsboghandler Nygaard, Kra.). Hovedverket er
imidlertid det store, strengt dekorative kalkmaleri
«Himmelfarten» i apsisen i Ullern kirke. Blandt
konkurrance-udkastene til udsmykning af universitetets festsal (1910)
Peterssen—Pétion de Villeneuve
1688
Il|.
gjorde P. sig bemerket ved en sikrere klassisk holdning
end de øvrige. [Litt.: JensThiis, «Norske malere og
billedhuggere» II; Andreas Aubert, «Det nye Norges malerkunst».]
Petersson, Axel Jakob (1834—84), n. tekniker, f. i
Sverige, blev ansat ved jernbanevæsenet i Norge 1859.
Som chef for statsbanernes brokontor (fra 1865) gjorde
han udkast til de mange store og interessante broer ved
de ældre driftsbaner, ved hvilke han bragte nye idéer
til udførelse. Hans pendelpillarer (se Broer) har vakt
opmerksomhed overalt i den tekniske verden, og hans
konstruktioner forøvrigt bar præget af kundskabsrigdom
og genialitet. Han var ogsaa opfinder udenfor sit fag;
saaledes har han konstrueret en roterende dampmaskine,
to regnemaskiner, et fotografiapparat til optagelse af
rundskuer m. v. Fratraadte 1881 paa grund af sygdom.
Han var et virksomt medlem af Polyteknisk forening og
der findes i «Polyteknisk tidsskrift» flere opsatser af ham.
Peterwardein
(ung. Petervårad), by
og fæstning i
Kroatien, komitat
Syr-mien, ved Donau,
ligeoverfor Neusatz,
med hvilken den
er forbundet med
pontonbro og
jernbanebro; 5019 indb.
(1901). P., Ungarns
Gibraltar, formodes
at ligge paa samme
sted som romernes
Acumincum. Det
indtoges af tyrkerne
1526 og indehavdes
af dem til 1687.
5 aug. 1716 seirede
her prins Eugen af
Savoyen over
storvesir Ali pasha.
Petic, se
Herrn o si 11 o.
P eimet [pøtinæ],
gazelignende vævet tøi af bomuld eller silke med smaa
aabne mønstre. P. fremstilles i særegne trikotstole.
Petinetglas [pølinæ-], glas fremstillet ved
millefiori-teknik (s. d.).
Pétion//>e/zV37, Alexandre Sabès, kaldt(1770—1818),
præsident paa Haïti 1807—^18, søn af en franskmand og
en mulatinde, deltog i Dessalines oprør, men kjæmpede
senere mod denne paa grund af hans grusomhed og
mod negerkeiseren Christophe (s. d.). Grundede en
selvstændig mulatrepublik Haïti paa syddelen af øen, styrede
fredelig og frisindet med bet3^delig dygtighed.
Pétion de Villeneuve [petiö’ dø vilnøv’J, Jérôme
(1756^—94), fr. revolutionsmand, oprindelig sagfører, 1789
deputeret i tredjestanden; vakte opsigt ved sine angreb
paa Mirabeau og paa dronningen. Dec. 1790 præsident
for nationalforsamlingen; juni 1791 fik han som
krimi-nalretspræsident at gjøre med tilbageførelsen af den
flygtende kongefamilie og udfoldede herved megen brutalitet.
Nov. 1791 maire i Paris. Som de radikales mand lod
stædighed - ® stätigkeit f;
(ßg.) Starrsinn m, Halsstarrigkeit,
Hartnäckigkeit f - @
refractoriness; restiveness, restiffness - ®
entêtement m, obstination,
opiniâtreté, ténacité f.
stække (vinge) — ® stutzen,
beschineiden ~ (e) dip, cut — (D
rogner.
stænderforsamling — (t)
Ständeversammlung f, Ständetag m
— @ the States General — (f) les
états (m pl) généraux.
stænge - (t) (die Thür)
verrammeln, verriegeln, absperren ;
(s. en inde, ude) ein-, ausschliessen
— @ (med tverstang) bar; (laase)
lock up; (med hængelaas) padlock;
(med skaate) bolt; (s. inde, ude)
shut in, out — (f) fermer; (sperre)
barrer, barricader; (s. inde)
enfermer, encadenasser; (s. ude)
fermer la porte à, empêcher d’entrer.
Stængel — ® Stengel, Stiel m
— @ stem, stalk - (f) tige f.
stænk — (t) Spritze f, Tropfen;
(fig.) Anflug m - (e) stain, spot,
splash, sprinkle; (fig.) touch, taste,
dash - ©goutte f ; (fig ) ogs.
soup-con m, idée, larme f.
Stænke — ® (be)sprengen,
bespritzen - (^ sprinkle; (overs.)
splash, spatter - (?) répandre, faire
rejaillir (sur); asperger, arroser (de).
Stær — ® Star m — (e)
starling - (g étourneau m.
Stær (sygdom) — ® Star m —
@ (den graa s.) cataract, glaucoma;
(den sorte s.) amaurosis, drop
serene — (f) (graa s.) cataracte f;
Kilif I\Hersseii: Siesta i et osteri i Sora. (Kunstmuseet, Kra.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
