Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petrokov ... - Ordbøgerne: S - støhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(Ô95
Petrolëumsbenzin—Pettersen
1696
støtte—støve
Totalprod. 1859^1904 1 382 815 000 barrels for Amerika.
Samlet frembringelse i tons: 1890 1900 1908
Amerika . ........ 6 107 000 9 400 000 23 900 000
Rusland.......... 4 000 000 9 800 000 8 300 000
De andre lande..... 241 000 1 180 000 5 800 000
Indforselen til Norge af parafmolje, p. etc. androg i 1910
til 63 976 020 kg. til en værdi af 5118100 kr.
Petrolëumsbenzîn, se Benzin.
Petroleumsmötor, eksplosionsmotor, hvortil benyttes
petroleum som drivmiddel. Oljen fordampes i en
forgaser, inden den træder ind i arbeidscylinderen.
Tændingen sker ved hjælp af gløderør eller undertiden ved
elektrisk gnist (smig. Dieselmotor, som arbeider uden
forgaser og gløderør}. Inden maskinen kan sættes igang,
maa forgaseren forvarmes. Forøvrigt er konstruktion
og virkemaade ganske som ved gasmaskiner.
Brændselsforbruget er omtr. liter pr. hk. time. P. anvendes
ikke saa meget som tidligere i den almindelige industri,
da den er vanskeligere at holde i orden end gasmaskiner
og benzinmotorer og dyrere i driften end dieselmotorer.
Derimod har p. faaet en overmaade stor anvendelse i
fiskeribedriften, hvor dens enkle konstruktion gjør den
særlig anvendelig som baadmotor. Gløderør og
forgaser er ved baadmotoren slaaet sammen og omdannet
til et saakaldt glødehoved eller tændhoved. Der er i de
senere aar anskaffet tusender af p. i de skandinaviske
fiskerflaader (se M o t o r b a a d).
Petro^nius A’rbiter, rom. forfatter, som skrev en
kun i brudstykker bevaret roman «Satirae», hvis
handling foregaar i Syd Italien under Tiberius; verket er en
meget vigtig kilde til kjendskab til datidens sprog og
privatliv; P. A. var maaske embedsmand (en slags
«for-nøielsesraad) ved Neros hof.
Petropa^vlovsk. 1. By i rus. Central-Asien,
general-guvernement Stepperne (geografisk seet Vest-Sibirien),
ved Isjim og den sibiriske jernbane; 21 800 indb. (1900).
Grundet 1752. — 2. Havn paa østkysten af Kamtsjatka,
en af de bedste ved Stillehavet, sæde for administrationen
af Kamtsjatka, før flaadestation, som blev angrebet af
den britisk franske flaade i 1854 og derfor flyttet til
Nikolajevsk ved Amurmundingen.
Petropölis, Sydamerika, by i den brasilianske stat
Rio de Janeiro ved nordskraaningen af Orgaosfjeldene,
med ca. 20 000 indb. Har bomuldsspinderier og
cigarfabriker. Var oprindelig tysk koloni, senere keiserlig
sommerresidens.
Petrosavo’dsk, by i det nordlige Rusland, guv.Olonets,
ved Onega; 12 707 indb. (1900). P. har to’gymnasier,
seminar, museer, kanonstøbeii og driver handel med
korn, tømmer og fisk.
Petroselïnum, se Persille.
Petro’vsk. 1. By i det sydøstlige Rusland, guv. Saratov;
17 034 indb. (1900). Kornhandel. — 2. Havneby i
Kaukasus, prov. Daghestan; 9806 indb. (1897). Har god havn
og betydelig skibsfart (se ogsaa Buturlinovska).
Petrucci [petrûitsi], Ottaviano (1466—1539), ital.
notetrykker, den første, som trykte mensuralnoter med
bevægelige typer, i hvilket øiemed han opnaaede
forskjellige privilegier. P.s tryk, som i vore dage regnes til
de største sjeldenheder, er meget anseede.
Petrus, apostel, se Peter.
Petrus de Vinéa (1190 -1249), ital. forfatter og
embedsmand, 1225 notar og overhofdommer hos Fredrik II,
1247 protonotar og kansler, styrtedes kort efter, beskyldt
for at ville forgive keiseren, blindedes og fængsledes.
Døde for egen haand i Pisa. Foruden en del digte
skrev han «De potestate imperiali», og hans breve har
historisk kildeværdi (udg. 1740, I—II).
Petrus Eremi^ta, se Peter fra Amiens.
Petrus Venerabilis (ca. 1092—1155), teolog, abbed
i Cluny, ven af Bernhard fra Clairvaux, beskyttede
Abailard.
Petrseiske ArabieUj se Petra.
Petsjenga, elv i det nordvestlige Rusland,
Kolahalvøen, falder ud i Nordishavet paa vestsiden af Fiskerhalvøen.
Petsjili, se Tsjili.
Petsjnikov, Alexander (1873—), rus.
fionlinvir-tuos, f. i Orel, kom 10 aar gammel til Moskva, ved hvis
konservatorium han straks opnaaede den første pris.
Slog allerede i gutteaarene gjennem som koncertspiller
og foretog store kunstreiser gjennem mange lande. P.,
der nu ansees som en af samtidens største kunstnere paa
sit instrument, har i de senere aar levet mest i Berlin.
Besøgte Norge sidste gang høsten 1911.
Petsjöra, elv i det nordøstlige Rusland, udspringer
paa Ural i guv. Perm og gjennemstrømmer guv. Vologda
og Archangel og munder ud i P.-bugten i Nordishavet,
idet den danner et stort delta, 1483 km. lang. Den
optager fra venstre Koshva, Ishma og Zylma og fra høire
Ussa. P. er i sit øvre løb islagt en tredjedel af aaret
og i sit nedre næsten halvdelen af aaret, men er alligevel
af stor betydning for samfærdselen.
Pettau, by i Østerrige, prov. Steiermark, i en
vinrig egn (Pellauer feld) ved Drau; 4223 indb. (1900). P.
har kirke (1250), slot, gymnasium, museum, teater,
brændevinsbrænderi og vinavl. P. er romernes
Poeto-rium, blev indtaget 35 f. Kr. af Octavian og kom 1565
til Habsburg.
Pettenkofer, Max von (1818-1901), t. hygieniker,
1843 apoteker og doktor i medicin, kirurgi og
fødsels-videnskab. Studerede kemi (opfandt galdereaktionen),
1845 -^47 kemiker ved myntvæsenet i München; siden
den tid ansat som professor i medicinsk kemi i samme
by, hvor han snart begyndte at holde forelæsninger over
hygiene. Berømt for sine undersøgelser over tyfus og
koleraens udbredelsesmaade og sine talrige undersøgelser
over byggemateriale (tilladeligt kulsyremaksimum i
værelser = 1 pro mille, «Luftfornyelse i boliger», 1858),
opvarmning, belysning, klædedragt; ved sin opfindelse (1860)
af respirationsapparatet grundlagde han studiet af
ernæringslæren. Agiterede sterkt for renholdelse af
jordbunden (udskyldningssystem af kloaker og w. c ).
Pettersen, Hjalmar Marius (1856—), n.
bibliograf, cand. mag. 1882, ansat ved Universitetsbiblioteket
som amanuensis 1887 og som bibliotekar og bestyrer af
den norske afdeling 1898. Som bibliograf har P.
udgivet «Anonymer og pseudonymer i den norske litteratur
1678—1890» (1890), «Udlændingers reiser i Norgeî> (1897)
samt endelig det grundlæggende hovedverk «Bibliotheca
Norvegica» (1899 ff.). Af dette arbeide, som er kjendt
for sin nøiagtighed, er hidtil (1911) udkommet bd. 1:
«Norsk boglexikon 1643—1813» (1899—1900); bd. 2, 1
ness, height; (i algebra) quantity
- ® grandeur; (høide) hauteur,
(et menneskes) taille, stature;
(tyk-kslse) grosseur; (udstrækning)
étendue f; (rumfang) volume m ; (mat.)
quantité f.
Støtte - ® stützen;
unterstützen — (^ stay, prop, support,
sustain, bear up; (fig.) back up,
bear out; (s. sig til) lean upon.
against — (D (bære) soutenir,
supporter; (læne) appuyer; (afstive)
étayer; (fig., grunde) appuyer,fonder.
støtte Sb ~ (t) Stütze, Säule f;
(gravs.) Denkmal n; (fig.)
Unterstützung, Bekräftigung f - (e) prop,
stay; (søile) column, pillar;
(billeds.) statue; (flg.) support(er) —
(D appui, soutien, support; (billeds.)
monument m ; (søile) colonne f.
støttepunkt — (t) Stützpunkt
m — @ point of support - ®
point (m) d’appui.
støttestav - (t) Stab m, Stütze
f - @ staff, support - ® bâton m.
støv - (t) Staub m — (e) dust;
(paa sommerfuglens vinger) scales
— ® poussière; poudre f; (bot.)
poussière fécondante; pollen m.
støvbriller - ® Staubbrille f
- (e) goggles pl - ® lunettes (f pl)
de courrier.
støve - ® stauben, stäuben
-© be dusty; (s. af) dust, wipe
away the dust - ® faire de la
poussière ; (s. af) épousseter ;
hous-ser la poussière de.
støve (op) — ® stöbern, spüren
- © track, hunt by the scent;
(vildt) start; ferret, hunt out; (s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
