- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1717-1718

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pigtraad ... - Ordbøgerne: S - substitutional ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1717

Pîgtraad-^Pîkenerer

1718

sistotrema) og skorpedannende, særlig paa gammelt træ
levende arter som irpex, grandinia, phlebia, odontia og
radulum. Gjennem sistotrema og irpex gaar p. (gjennem
dædalea) over i poresoppene, medens de gjennem odontia,
grandinia og phlebia gaar over i lædersoppene (theleforeæ).
Af p. findes i Norge to spiselige, ingen giftig’^, men mange
træagtige, ofte aromatiske. Bleg p. (hydnum repandum)
er den bedste, 10—15 cm. i diameter, uregelmæssig hat
med gulrødt skind, hvidlig skjævtsiddende stilk, paa
undersiden af pallen tætsiddende korte, gule, let
affaldende pigger, et hvidt velsmagende kjød, anvendes særlig
i saucer eller til tørring. Brun p. (h. imbricatum)^
indtil 30 cm. i diameter, tragtformet, brun hat med
tagsten-lagte brune koncentriske skjæl, tyk, hul, graa stilk, lange
graahvide pigger paa hattens underside, delvis paa stilken,
graaligt kjød, ikke særlig velsmagende, men dog
anvendelig. Senhøstes i barskog.

Pigtraad, staaltraadline med indflettede pigger. Er
meget anvendt ved indhegninger. — P. faar nutildags
ogsaa en udstrakt anvendelse som passivt
hindrings-middel foran befæstninger, permanente saavel som
felt-befæstninger. Mellem nedrammede stokke udstrækkes
p. uregelmæssig paa kryds og tvers i et beite af 6—10 m.s
bredde, helst paa steder, der kan beskydes fra
befæstningerne for yderligere at vanskeliggjøre overgangsforsøg.

Pigæble (datura stramonium), en indtil 80 cm. høi,
giftig urt af søtviderfamilien med bugtet-tandede
eg-formede blade og hvide blomster med langt kornrør;
frugten er en fireklappet kapsel, sterkt pigget, hvoraf
navnet. Bladene er officinelle og indeholder atropin.
P. hører hjemme i Asien, er i Norge fundet paa et pir
steder som ugræs i gamle haver. Nogle andre arter p.
dyrkes som prydplanter, saaledes den blaablomstrede
d. tatula, den røde d. sanguinea og den vellugtende
d. suaveolens.

Pihl, Abraham (1756—1821), n. prest og astronom.
Student 1778, sogneprest i Lund ved Flekkefjord 1784.
Her paatog han sig i egenskab af astronomisk observator
i Norge at «anstille astronomiske observationer til breddes
og længdes bestemmelse» til brug for det offentlige. Som
paaskjønnelse herfor forflyttedes han til det gode kald
Vang paa Hedemarken 1789 og blev 1803 provst der.
Ved siden af sin prestf gjerning, som maatte lide under
hans mange interesser, fortsatte han sine astronomiske
observationer og fabrikerede med merkelig mekanisk
talent kikkerter, ure, termometre o. a.

Pihl, Carl Abraham (1825—97), n. ingeniør og
jernbanedirektør. P. fik sin tekniske uddann-^lse ved
den Ghalmerske sløidkole 1841—44, derefter i England,
hvor han bl. a. var et par aar hos Robert Stephenson.
Kom 1850 tilbage til Norge, hvor han blev sektionschef
ved anlægget af Hovedbanen, senere amtsingeniør i
Akershus; udførte 1856—57 forundersøgelserne for anlægget
af Hamar-Elverum-banen og efterhaanden ogsaa de øvrige
baneanlæg. 1865 oprettedes for ham embedet som
teknisk direktør for landets jernbanebygning; fra 1883
af var han direntør for baneafdelingen i den da
oprettede centralstyrelse. I disse stillinger fik P. betydelig
indflydelse paa det norske jernbanevæsens udvikling.
Han mente at fremme denne bedst ved at bygge banerne
billig og med tarveligt udstyr. Han blev derfor en

substitutional—subtiliser

energisk og dygtig forfegter af det saakaldte
«smalsporede» system. Det antages, at dette muliggjorde den
forholdsvis raske banebygning i 1860—80 aarene, men
systemet er senere opgivet som i længden uøkonomisk.
Allerede de 58 km. forbindelse mellem den bredsporede
Hovedbane og den smalsporede Rørosbane blev efter
heftige kampe 1875—76 vedtaget at skulle være
bredsporet. Den sidste kamp om sporbredden gjaldt
Bergens-banen, som af P. var forudsat smalsporet, men efter
stortingets beslutning 2 juni 1898 blev bygget bredsporet. P.s
navn var viden kjendt, og hans system blev i større
udstrækning anvendt, bl. a. i Rusland, Indien, Kaplandet
og Canada. Hovedmanden for oppositionen mod P. var
ingeniør H. G F. Størmer (s. d.).

Pihl, Oluf Andreas Løvold (1822—95), n. ingeniør,
gasverkdirektør og amatørastronom, fik ligesom broderen,
forann. G. A. P., sin uddannelse som ingeniør i Göteborg
og derefter i England. Fra 1850 var han direktør for
gasverket i Kra. og overtog ved siden heraf en række
store entreprenørarbeider, som anlægget af vandverk i
Bergen og gasverk i Kristiansand. P. havde et privat
astronomisk observatorium og skrev en række
astronomiske og naturvidenskabelige afhandlinger navnlig paa
engelsk. Han var med at stifte den Polytekniske forening
1852 og af Haandverks- og industriforeningen 1871 og
var med at fremme mange tekniske og industrielle
foretagender i samtiden.

Pihl, William Roberton (1859—), n. ingeniør og
industrimand. Efter at have studeret ved Polj^teknikum
i Dresden 1877—79 og praktisk sat sig ind i
tekstil-fabiikation i England 1881—83 gjennemgik han alle
grader ved Kra. seildugsfabrik, h\is tekniske bestyrer
han var 1890—95. 1886 havde han ved siden heraf
grundlagt den Norske fiskegarnsfabrik, som under hans
disponenttid ved «Seildugen» var sammensluttet med denne,
men 1895 atter udskiltes med P. som direktør og
driftsleder. Denne fabrik har han senere drevet betydelig op,
P. har siden 1904 været formand i de Norske
tekstilfabrikanters forening og medlem af Norsk
arbeidsgiverforenings centralstyre. Desuden har han ledende del i
forsi j eilige økonomiske foretagender og institutioner.

Piii, Christian Antonius Theodorus (1804—84),
d. kobberstikker, opfinder af kemitypien (s. d.).

PiMs ma’nibus (lat.), «til (de afdødes) fromme sjæle»
(indskrift paa romersk ligsten\

Pijnacker, Adam (1622—73), holl. maler og raderer.
Under paavirkning af Jan Boths arbeider malte han
hovedsagelig italienske landskaber med staffage.
Hovedverker af ham i Rijksmuseum, Amsterdam, et par billeder
i Statens museum og i Moltkes samling, Kjøbenhavn.

Pikador (picadores), se Tyrefegtning.

Pika’nt (fr.), stikkende, pirrende.

Pike, en indtil 6 m. lang lanse af asketræ med flad
jernspids, pikenerernes hovedvaaben.

Piké el. p i q u é er dobbeltvævet stof, hvor mønsteret
dannes ved, at enkelte af den undre vævnings
rendings-traade føres op i overvævningen og kommer tilsyne paa
tøiets overside.

Pikenërer, det med pike bevæbnede tunge infanteri
i 16—17 aarh. Var desuden bevæbnet med et stort
slagsverd og havde som dækningsvaaben fuldstændig har-

substitutional (e)
repræsenterende; beskikket, vikarierende.

substitutive som kan træde
istedetfor, afløse; egnet som
nødmiddel, surrogat.

substraction © (retssprog)
forholdelse, unddragelse.

substrat - ® Substrat n — @
substratum — (Î) base, charpente f.
substratum @ underlag, sub-

strat; undergrund; (i filosofien)
substans.

substruction (?) f,
substructure (e) underbygning; © ogs.
undergrund, -lag.

substy le @ viserlinje paa solur,
subsultus fe) (med.) rykkende,
hoppende bevægelse.

subsume (e) benføre (under),
indbefatte, indbegribe.

sub sumption (g henførelse
(under), indbefattelse ; (logik)
undersætning.

subsumptive (g) indbefattende,
henførende.

subtend (^ spænde,
subtense @ korde,
subterfuge (e^ &®m, udflugt,
paaskud, smuthul, kneb.

SUbterranian @ underjordisk.

subterraneous @
underjordisk, under jorden.

subtil - (t) subtil, spitzfindig
– (e) fine-spun, over-refined — (|)
subtil.

subtil (f), subtile (^ tynd, fin;
skarp, gjennemtrængende;
skarpsindig. kløgtig ; subtil ; snedig, listig.

subtiliser (T, subtilize (el
forfine; (D ogs. gjøre tyndere, flyg-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:46:12 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/5/0933.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free