- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1719-1720

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pigtraad ... - Ordbøgerne: S - substitutional ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1719

Pikëre-Pil

1720

subtilité—suburban

nisk med arm- og laarskinner samt dertil stormhue af
jern. Medens musketererne optog ildkampen paa længere
hold, var p. bestemt for nærkampen. De opstilledes i
store, ofte kompakte firkanter, bataglier, med
musketerer dels paa fløiene, dels rundt omkredsen. Gustaf
Adolf stillede dem paa seks geledder.

Pikere (fr.), støde, fornærme.

Pikerfoss, vandfald (2.8 m.) i Numedalslaagen, straks
nord for Kongsberg. Opgives for tiden (1911) at
repræsentere 320 eff. hk., der ved udbygning vil kunne bringes
op i 1160 eff. hk.

Pikes Peak [pjks pîkj, fjeldtop i Klippefjeldene,
Amerika (Colorado), lige vest for Colorado Springs, 4292 m.
Op til toppen gaar en tandhjulsbane. Øverst oppe et
meteorologisk observatorium.

Piket [piké], kortspil med 32 blade; spilles af to
personer.

Pike’t, en ældre, endnu tildels benyttet betegnelse
istedetfor forpostkompani, se Forpost. Anvendtes
tidligere ogsaa om den afløste vagtstyrke, der i tilfælde
kunde alarmeres til forsterkning af den tjenstgjørende vagt.

Pikol, handelsvegt i Asien, i Kina for det meste
60.128 kg.. Batavia 61.521 kg.. Siam 60.479 kg. o. s. v.

Pikolïn, metylpyridin, C5H4N(CH3). Der findes tre
forskjellige p., der alle forekommer i stenkulstjære og
benolje, ligesom de alle kan fremstilles kunstig. De er
i vand opløselige vædsker af gjennemtrængende,
ubehagelig lugt, der meget ligner pyridinets.

Pikräter, se Pikrinsyre.

Pikrînsyre, trinitrofenol, C6H2(N02)3 .OH, faaes ved
at behandle fenol med salpetersyre. Den danner gule,
glinsende blade, der smelter ved 122 5° og er opløselige
i varmt vand. P. har en bitter smag og forpuffer ved
ophedning. P. bruges til at farve silke og uld gul samt
som sprængstof, særlig til fyldning af granater. Af p.s
salte, pikraterne, anvendes kali- og ammoniumsaltet
som sprængstoffe.

Pikroli’t, en mørkegraa eller brunlig serpentinvarietet,
der blandt andre steder forekommer ved Taberg i Sverige.

Pikromeri’t, monoklint mineral bestaaende af MgSO^ .
K2SO4.6H2O. P. findes som hvide skorper paa
vesuvlavaen samt ved Stassfurt og flere andre steder.

Piktografi(græ.),
billedskrift.
Pikül, se Pikol.
Pikurimbønner
er frøkjernerne af
nectandra pychury,

en brasiliansk
krydderplante,
tilhørende laurbærfamilien.

Pil (salixj, siegt
af pilfamilien,
buske eller trær med
hele, linjeformede, [-elliptisk-kredsrunde-]
{+elliptisk-kredsrun-
de+} og gjerne
sag-takkede blade og
oftest oprette
valseformede rakler, der

Pil: Selje (salix caprea).
Bladet gren (a) og hanrakler (bj.

udvikles før eller samtidig med bladene paa bladede
eller bladløse kortskud. Under hver blomst sidder et
helrandet rakleskjæl. Blomsterdækket er reduceret til
én eller to honningkjertler, støvdragerne er to til tolv,
én støvvei med én griffel og to ar. Omtr. 160 arter. I
Norge 21 vildtvoksende arter med udbredelse i lavlandet
eller fjeldtrakterne. Af lavlandsarterne kan nævnes
seljen (s. caprea)^ et indtil 10 m. høit træ el. busk,
med glatte gulgrønne kviste og ovenpaa glatte blade, den
mindre vidjepil (s. cinerea) med graalodne blade, grene
og knopper og 0 r e p i 1 (s. aurita), hvis blade har store
akselblade. Disse arter har raklerne udsprungne før
bladene om vaaren, medens den vellugtende ist er vidje
(s. pentandra) først faar rakler, efterat bladene er
udfoldet. Især i kystegnene findes den lave kryb vidje
(s. repens). Paa fjeldene dannes det over birkebeltet
liggende vidjebelte af de tre alenhøie graalodne vidjer,
uld vidjen (s. lanata), med de tykke guldglinsende
rakler paa bar kvist, myrvidjen (s. lapponum) og
h vi d gra a vi dj en (s.
glauca). Sammen med
dem., forekom m er ofte
ogsaa s.myrsinites med
glinsende, læderagtige blade.
Paa høifjeldet hører
endelig voie mindste arter
hjemme, fjel dm op ilen
(s. herbacea), med de
tynde grene tiltrykt til
jorden og neglstore,
fin-takkede blade. Lig den
er den langt sjeldnere
p o 1 a r V i d j e (s. polaris),
hvis blade dog er
helran-dede. Rynkevid j en
(s. reticulata) har som de
to foregaaende krybende
grene, bladene er større,
rundagtige og rynket
ner-vede. Plantet forekommer
den høie s. alba og
dugpil (s. daphnoides), hvis grene har et blaaligt, dugget
overdrag, den er ogsaa vildtvoksende hos os. Andre
plantede og tildels forvildede arter er skjørpil (s.
fragilis),^ hvis udsperrede grene er meget skjøre, b a a n
d-p i 1 (s. viminalis) med meget seige grene og s. purpurea
med i ung tilstand røde grene; den kaldes rød pil,
tysk p. og ægyptisk p. P. har endel anvendelse.
Saaledes benyttes de unge grene af flere arter, som
baandpil og rødpil, til kurvfletning, tøndebaand og
for-skjelligt i gaardsbruget. Barken anvendes til garvning
og til fremstilling af salicylsyre (jfr. P i 1 d y r k n i n g).

Pil, et skudvaaben, som udskydes ved en bue (s. d.),
bestaar af od (pilespids) og skaft. Pilespidsen kan have
mange forskjellige former; den er oftest tilspidset, gjerne
forsynet med en eller flere modhaker (agnorer), men kan
ogsaa være ganske bred og butt, forat p. bare skal
bedøve, men ikke gjennembore eller beskadige, hvad den
rammer; dette er især tilfælde ved mange tugle-p.
Pilespidsens materiale er ligeledes meget vekslende, mest
anvendes haardt træ, ben, horn, sten, især flint, bronce

Pil : F^ynkevidje (salix reticulata).

tigere; lure, narre; stjæle, knibe;
gruble, spekulere ; © ogs. drive ud
i (bruge) spidsfindigtieder.

subtilité (?) f, subtil(i)ty @
tyndhed, finhed ; (?) ogs. skarphed;
behændighed; @ ogs.
spidsfindighed; snedighed

subtle @ fin, snedig, listig, slu.
subtlety (^ skarpsindighed,
kløgtighed; fine distinktioner.

subtonic (g klingende,
vokali-seret konsonant; (mus.) septime.

subtract (e) subtrahere, trække
fra.

subtracter (e) fratrækker,
subtraction © fradrag,
subtraktion.

subtractive © fratrækkende;
negativ.

subtrahend — ® Subtrahend

m – @ subtrahend - (f) nombre
(m) à soustraire.

subtrahere — ® subtrahieren
- (e) subtract — (D soustraire;
faire la soustraction de.

subtraktion — ® Subtraktion
f - (è) subtraction - ®
soustraction f.

subtransparent (e) svagt
gjen-nemsigtig.

subtropical © næsten tropisk,
subtropisk.

subturbrand © (en varietet af)
brunkul.

subulate ©, subulé ®
syi-formet.

suburb © forstad; udkant,
yderkant,
suburban ©, suburbain (g

(m), forstads-; forstadsbeboer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:46:12 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/5/0934.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free