Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilar ... - Ordbøgerne: S - suburbed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1721
Pilar—Pilgrimsfædrene
1722
og jern. Skaftet bestaar gjerne af et sterkt, tyndt rør
eller af slankt, rundt træ; langs skaftets bagre ende
anbringes gjerne smale, udstaaende flige, styre^’ær, tjenende
til at støtte p.s rette flugt gjennem luften. Til leie for
buestrengen er der ofte et hak i p.s ende.
Pilar (pille), et lodrtt bærende led i lighed med søile,
men som oftest sværere end denne. Forekommer særlig
i den middelalderlige bygningskunst og mest til
understøttelse af arkadebuer. Man har firkantede, runde og
polygonale p., eller de kan danne hele bundter.
Ligesom søllen har en p. et skaft, en base og et kapitæl,
den kan være bygget op af flere stene eller danne en
monolit. Mellemrummet mellem flere p. kan være helt
eller delvis gjenmuret^ saa at p. er fast forbundet med
muren. Naar den tjener til at optage et sidetryk fra
overliggende murverk, kaldes den en stræbepille og
spiller som saadan en stor rolle i den middelalderlige
bygningskunst. Den bliver da ofte rigt forsiret og ender
1 en udhugget fiale (s. d.).
Pilarer, dressurmiddel for heste, er to stolper ca.
2 5 m. høie, opstillet med et par skridts mellemrum.
Omtrent i høide med hestens hoved er ringe til
fast-spændiDg af tøiler, hvis anden ende er fæstet til he tens
hovedtøi (pilargrime, kapsun eller mundbid). Dressøren
arbeider bag hesten eller paa siden af hesten. Hensigten
er at udvikle hestens muskulatur (ikke alene bagdelens)
og lydighed. P. bruges nu mest ved uddannelse af
skoleheste.
Pila’ster, en fra murfladen fremspringende pilar, der
forøvrigt er udstyret i lighed med en søile. De anordnes
enkeltvis eller parvis, paa en flad mur eller i et hjørne.
De spiller særlig en stor rolle i den klassiske
bygningskunst og i renaissancens bygverker.
Pilatus, Pontius, den femte romerske landshøvding
(prokurator) over Judæa, Samaria og Idumæa, fungerede
26—36 e. Kr. P. gj »rde sig bemerket ved mange
trakasserier og voldshandlinger overfor jøderne, for hvem han
dog i afgjørende spørsmaal maatte give efter. Matt. 27,
Mark. 15. Luk. 23, Joh. 18—19 beskriver hans dom over
Jesus. Han blev aar 36 anklaget og afsat fra sin stilling.
De overleverede P.-akter er legendariske.
Pilatus, fjeld i Schweiz, paa grænsen af kantonerne
Luzern og Unterwaiden, har flere toppe, af hvilke
Tomlis-horn (2133 m.), Esel (21231 og Klimsenhorn (1998) er de
mest bekjendte. En tandhjulsbane fører fra
Alpnach-sjøen op til hotellet P. Kulm (2070 m.).
Pilblad (sagittaria sagittifolia), en vandplante,
tilhørende vandgrofamilien, med to slags blade, nemlig tynde
baandformede vandblade og langstilkede, læderagtige,
pilformede luftblade paa den oprette stængel, i hvis spids
blomstersamlingen sidder. Blomsterne er enbo,
kronbladene er hvide med purpurrød grund. Forekommer
i Norge kun i de sydøstlige egne og sjelden.
Pilchard, engelsk navn paa sardinen (clupea
pil-chardus) (s. d.).
Pilcomayo, Sydamerika, bielv til Paraguay fra vest,
udspringer i Bolivia’s Østkordiljer ved Gerro Asanaque
n.v. for Potosi, flyder med sydøstlig hovedretning
gjennem Sydvest Bolivias Ander, kommer efter at have
dannet fossen Salto del Pirapo ud paa Gran Ghacos
lavslette, hvor den skiller mellem Ghaco boreal og Ghaco
suburbed—success
central og danner grænsen mellem Argentina paa den
ene side, Bolivia og Paraguay paa den anden. Munder
gjennem et delta i Paraguay ved Asuncion. Længde ca.
2500 km. Seilbar 400 km. i ni maaneder af aaret, men
egner sig ikke som vandvei til Bolivia. Udforsket af
Crevaux, som fandt døden ved P. 1882, Goudreau og
nordmanden Gunnar Lange, som kartlagde P. 1905—06.
[Litt.: Lange, «The River P.» (1906).]
Pildyrkning har til formaal at frembringe vidjer og
staker, egnet til kurvfletning og tøndebaand etc. Hertil
benyttes én-, to- og tre-aarige slanke skud og grene, som
er seige og har hvid ved. For kurvfletning dyrkes mest
varieteter af kurvpilen (salix purpurea) og for tøndebaand
især baandpilene (s. viminalis og s. dasyclados) m. fl.
Pilen formeres ved stiklinger (s. d ), som skjæres om
vinteren og sættes om vaaren med V2—1 m. indbyrdes
afstand i rækker og 1—2 m. eller mere mellem disse alt
efter pilsortens svagere eller kraftigere vekst. Man regner
fra 71)0—1100 stiklinger pr. dekar. Jorden maa være
dybt bearbeidet, ugræsfri, kraftig, helst sterkt muldholdig
og noget fugtig. Ved p. kan udnyttes jord, som ikke
egner sig for andre kulturplanter. For at opnaa god
vekst og slanke skud maa der gjødsles ofte og rigelig.
Skuddene afskjæres i løbet af vinteren med et glat snit
tæt ved marken. Skud, som skal afbarkes, maa staa i
vand en tid forud og beskyttes mod fugtighed efterpaa.
P. kræver store anlægsudgifter, ofte indtil 150 kr. pr.
dekar. Udbyttet afhænger af rigtigt valg af pilsort for
stedet og af en god pleie. En godt anlagt og velpleiet
plantning kan holde sig i en menneskealder eller mere
uden foryngelse; men den kan ved ukyndig behandling
ødelægges hurtig. P. dækker hos os paa langt nær
forbruget. I det sidste er anlagt nogle større pilplantninger,
blandt andre steder ved Stokke i Jarlsberg og i Høiland
paa Jæderen.
Piles [pil], Roger de (1635—1709), fr. maler, raderer
og kunstskribent, elev af Glaude François, har baade
malet og raderet portræter, men er mest kjendt som
forfatter af et biografisk kunstnerleksikon.
Pilfamilien, frikronet tofrøbladet familie af
træagtige planter med spredte usammensatte blade og
akselblade. De tvebo blomster danner rakler, som efter
modningen falder af som et hele. Blomsterdækket er meget
ufuldkomment eller mangler. Hunblomsten bestaar af
en én-rummet støvvei, dannet af to frugtblade. Frugten
er en toklappet kapsel med mange frø, som har frøuld.
Hanblomsten har to til mange støvdragere. Herhen to
slegler: pil og poppel.
Pilfinken, se H usf inkeslegten.
Pilformet kaldes et i omrids trekantet blad, som ved
grunden har to nedadrettede, spidse flige.
Pilgrim (af lat. peregrinus, fremmed), en som i
religiøse øiemed foretager en reise (valfart) til et helligt
sted. Særligtaler man om p s-reiser til Palæstina; men
gjennem middelalderen opstod der som følge af
helgen-og relikviedyrkelsen en række mere lokale valfartssteder.
Saaledes i Skandinavien bl.a.Trondhjem (Olav den hellige),
Odense (Knut den hellige) og Vadstena (Birgitta).
Pilgrimsfædrene kaldes 101 puritanere, der 1620
forlod England for sin tros skyld og grundede den første
engelske koloni i Massachusetts.
suburbed © som grænser til
en forstad.
subvenir ® komme (en) til
hjælp hjælpe; sørge for, afhjæ’pe.
subvention @ & (D f,
statsunderstøtte se, tilskud.
subventionner (g
(stats)under-støtte.
subversif subversive (S)
omstyrtende ;
(samfunds)nedbry-dende.
subversion @ & (f) f,
omstyrtning, kuldkastelse.
subversionary(e)nedbrydende,
ødelæggende.
subvert subvertir (Î)
omstyrte, kuldkaste, nedbryde.
subvertible @ som kan
omstyrtes, kuldkastes.
subway @ underjordisk,
undervands vei.
SUC (î) m, saft; sky (af kjød); (fig.)
saft og kraft; det bedste, kjernen.
Succade ® f, succade @
suk(k)at; (e) ogs. citronat. S.S (j^
pl, syltede frugter.
succédané®, succedaneous
@ erstattende; som tjener til et
surrogat; (f) ogs. m, surrogat.
succedaneum @ surrogat,
erstatnings-, nødmiddel;
stedfortræder.
succéder (g, succeed © følge
efter, paa; efterfølge, afløse; @
ogs. (lade) lykkes, give, have
fremgang; gaa godt, være heldig, gjøre
lykke. S. à q. ® arve en.
success @ udfald; fremgang;
resultat; held, medgang; lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
